Samvirkende Købmænd: Stop for udbygning af aflastningsområder uden for bymidterne

I flere folkeeventyr får man tre ønsker.

Hos Altinget får man kun ét, nemlig muligheden for at svare på, hvad der er vores største ønske i forbindelse med evalueringen af planloven? Eller sagt på en lidt anden måde: Hvad er vores største udfordring med den nuværende planlov?

Og hvor man i folkeeventyrene måske havde svært ved at formulere sine ønsker – så kan vi meget let formulere vores ønske: Stop for udbygningen af aflastningsområderne uden for bymidterne – hellere i går end i morgen.

Så nu er det vores håb, at vi også med dette indlæg kan være med til gradvist at overbevise politikerne om, at der skal gøres noget ved denne udfordring. Nu.

Det går for hurtigt

Som det efterhånden er beskrevet mange gange, er kommunerne gået veritabelt amok i den indbyrdes kamp om at kunne være blandt de kommuner, der giver mest los i detailhandelsplanlægningen.

Det følger af Erhvervsministeriets egne redegørelser, at der i de cirka fire år, der er gået siden liberaliseringen af planlovens detailhandelsbestemmelser, er planlagt for mere end 630.000 kvadratmeter butiksareal alene i aflastningsområderne.

Hertil kommer så butiksarealer i bymidter, bydelscentre, lokalcentre og som enkeltstående butikker. Alt det er sket i en periode, hvor butikkerne og ejendomsudbyderne i forvejen er under stærkt pres fra blandt andet internethandel og corona.

Aflastningsområder er til aflastning af bymidten

I dette indlæg vil vi i tre nedslag argumentere for, at der straks bør indføres et stop for udbygning af aflastningsområderne uden for bymidterne.

Langt de fleste steder er aflastningsområderne ikke længere områder, der er udlagt til aflastning af bymidterne og til at huse de (efterhånden relativt få) koncepter, der ikke kan "huses" i bymidterne. Men områderne skal ikke konkurrere med bymidterne.

Selv Ikea, Jysk og Silvan befinder sig allerede flere og flere steder i byerne med koncepter, der er tilpasset bymidten. Som et godt eksempel fra udlandet forsøger selveste Ikea nu at købe nok en af de allermest kendte adresser i London, nemlig huset på hjørnet af Oxford Street og Regent Street med henblik på indretning af en Ikea-butik dér.

Aflastningsområderne tømmer bymidterne for liv

Allerede før den seneste liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser tilbage i 2017 konkluderede Institut for Centerplanlægning i en analyse af aflastningsområdernes betydning for butikslivet i bymidten, at der i alle de fem undersøgte byer var sket en markant ændring i forholdet mellem omsætningen i bymidten og omsætningen i aflastningsområdet. Her var bymidten i alle fem tilfælde taberen.

Rapporten konkluderede, at "aflastningsområderne i alle byer er blevet markant mere betydende, og bymidterne har i mange tilfælde mistet omsætning i betydeligt omfang. Aflastningsområderne har omvendt oplevet en markant stigning i omsætningen".

Aflastningsområderne modvirker den grønne omstilling

Aflastningsområderne er beliggende uden for bymidterne, og det betyder, at langt de fleste både ansatte og kunder kommer i bil eller med offentlig transport.

Det trækker derfor i den gale retning og skader den grønne omstilling, mens fordelen ved at handle i bymidten oftest er, at både kunder og ansatte kan komme til fods, på cykel eller med offentlig transport.

Hertil kommer, at det ifølge en analyse fra Rambøll fra oktober 2020 i langt de fleste tilfælde er mest fordelagtigt – både miljømæssigt og totaløkonomisk – at renovere frem for at rive ned og bygge nyt. Samtlige af de 16 gennemgåede cases viser, at en renovering er mest fordelagtig for både klimapåvirkning og totaløkonomi.

Byudvikling skal ikke skade bymiljøet

Så det er derfor med stor glæde, at vi har kunnet konstatere, at regeringen nu også har fået øjnene op for den uheldige udvikling, som aflastningsområderne fremmer.

Det vil være ærgerligt for byudviklingen mange steder i landet at gøre uoprettelig skade på det bymiljø, som vi ønsker fremadrettet

Jytte Tandrup
Underdirektør, De Samvirkende Købmænd

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) offentliggjorde i forbindelse med regeringsudspillet 'Tættere på' fra maj i år et forslag om et stop for planlægning af nye aflastningsområder på fem år, mens effekterne af de nye aflastningsområder vurderes.

Det kan vi absolut kun bifalde, og vi må opfordre til, at også de øvrige forligspartier accepterer at åbne planlovsforliget fra 2017. Det bør ske, så de helt åbenlyst og yderst uheldige konsekvenser kan blive afhjulpet. Hvis dette ikke sker, så hjælper en række af de øvrige gode forslag fra regeringen ikke en pind.

Det er forslag som for eksempel at give bedre muligheder for borgerstøttede dagligvarebutikker, at kræve strategisk planlægning for bymidterne og intentionerne om at fornye bymidterne og de lokale velfærdsfunktioner.

Det vil være ærgerligt for byudviklingen mange steder i landet at gøre uoprettelig skade på det bymiljø, som vi ønsker fremadrettet.