Der har været modvind med strammere kreditstandarder og en generel sløj makroøkonomisk udvikling. Men en skattereform, der har skabt ro om boligbeskatningen, har bidraget til at bremse det prisfald, vi så sidste år, og til at sætte lidt mere gang i handlerne.

Troels Theill Eriksen
Cheføkonom, Dansk Ejendomsmæglerforening

Af Troels Theill Eriksen
Cheføkonom, Dansk Ejendomsmæglerforening

2012 er ved at rinde ud, og vi kan så småt begynde at gøre status over udviklingen på boligmarkedet i år. Selvom det har været endnu et udfordrende år, er der meget klare tegn på, at 2012 har været et bedre år for boligsalget end det magre 2011.

Der har været modvind med strammere kreditstandarder og en generel sløj makroøkonomisk udvikling. Men en skattereform, der har skabt ro om boligbeskatningen, har bidraget til at bremse det prisfald, vi så sidste år, og til at sætte lidt mere gang i handlerne.

Derudover har flere årtier med en dansk finanspolitik, der har været mere velkonsolideret, end vi har set det i mange andre lande, lagt fundamentet for de meget lave realkreditrenter, som har holdt hånden under boligmarkedet i år.

Tilpasning til gennemsigtigt boligmarked
Det danske boligmarked er fortsat i gang med at tilpasse sig efter en række hæsblæsende år i nullerne. Et byggeboom absorberes, priserne tilpasses og den tekniske insolvens præger udviklingen. Det danske boligmarked er et af verdens mest gennemsigtige. Forbrugerne har mulighed for at hente en lang række forskellige oplysninger som eksempelvis historiske salgspriser, liggetider og gennemsnitlige nedslag. Og markedet bliver fortsat mere gennemsigtigt.

Seneste har ejendomsmæglerbranchen lanceret funktionen ”find mægler” på boligsiden.dk. Denne funktion giver forbrugerne mulighed for at finde en lang række relevante oplysninger om landets mæglere som for eksempel antal uddannede mæglere, tabte klagersager og gennemsnitlige handelspriser. Det bidrager yderligere til, at vi får en udvikling, hvor såvel sælgere og købere kan handle på et meget oplyst og fair grundlag, og vi får en sund tilpasning på markedet.

Motor for økonomisk udvikling
En gunstig udvikling i landets økonomi er naturligvis godt for boligmarkedet. Når der god vækst i økonomien, kommer flere i arbejde, usikkerheden er lav, og der er tro på fremtiden og fremtidig indkomst. Det betyder, at der er flere, der efterspørger boliger.

Når der er høj aktivitet på boligmarkedet er der større behov for at hyre flyttefolk, sætte i stand udvendigt såvel som indvendigt og købe maling, materialer og hyre håndværkere, arkitekter og ingeniører hertil. Der skal ligeledes købes flere møbler, og der er mere at lave for ejendomsmæglere, advokater og andre rådgivere. Der lånes flere penge i banker og hos realkreditinstitutter. Staten tjener flere penge i form af flere skattebetalinger og afgifter. Alle underleverandørerne til de mange, der er direkte knyttet til en bolighandel får også mere at lave, og det samme gør deres underleverandører.

Politisk ro om boligbeskatning
Stigende boligpriser gør det ligeledes alt andet lige mere attraktivt at bygge nyt, og det kan sætte gang i boligbyggeriet. Når priserne stiger, øges boligformuerne også, og stiger boligformuerne mere en gældssætningen, stiger friværdierne. Det giver mulighed for at tage lån i disse, som kan gå til forbrug.

Så længe det går fremad, er det positivt for økonomien. Men når det vender, kan det mærkes den modsatte vej. Aktiviteten i samfundet falder, og der skal skæres til. Og det har dansk økonomi for alvor kunne mærke de senere år. Derfor er det positivt, at der har været forsigtig fremgang i år på et skrøbeligt marked, i høj grad hjulpet af politisk ro om boligbeskatningen, hvilket bidrager positivt til den samlede danske økonomi, som ellers ikke har haft alt for megen medvind i år.