Synergi: Danmark skal også have en strategi for bæredygtige bygninger

Det var aldrig meningen, at strategien for bæredygtigt byggeri skulle handle om eksisterende bygninger, lød det fra boligminister Kaare Dybvad (S) i P1 under forhandlingerne tidligere i år.

Udmeldingen kom, efter at en stor del af mediedækningen netop handlede om fraværet af ambitioner for energirenovering og eksisterende bygninger.

Det var ikke uden grund. For ganske vist er klimavenligt nybyggeri vigtigt. Men nye bygninger tegner sig kun for en meget lille del af den samlede bygningsmasse, og 80 procent af landets eksisterende bygninger står også i 2050.

Nybyggeri er kun én del af løsningen
Samtidig er stående byggeri og især de meget gamle bygninger typisk og meget naturligt i væsentlig dårligere stand og dermed markant større klimasyndere end de nye.

For eksempel er knap to tredjedele af den offentlige bygningsmasse opført før 1980 og dermed uden væsentlige energikrav. Bygninger står i dag for cirka 40 procent af Danmarks energiforbrug og godt 30 procent af CO2-udledningen.

Derfor var Synergi en blandt flere organisationer og politikere, der i forbindelse med forhandlingerne om en strategi for bæredygtigt byggeri påpegede, at nybyggeri kun er én del af løsningen, og at det går for langsomt med at høste klima- og økonomiske gevinster i eksisterende bygninger.

Stående bygninger burde med andre ord have fyldt langt mere i den endelige strategi – eller endnu bedre: Danmark skal også have en strategi for bæredygtige bygninger.

Fraværet af strategi har konsvekvenser
Klimaloven har uden tvivl løftet ambitionerne for Danmarks energiforbrug væsentligt. Det er sket ud fra den åbenlyst korrekte analyse, at grøn omstilling er umulig uden et smartere energiforbrug.

Konkret for energiforbruget i bygninger har det resulteret i en række aftaler, der skal bidrage til de to altoverskyggende pejlemærker i dansk klimapolitik: 70 procent lavere CO2e-udledning i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

Men fraværet af en samlet, langsigtet ambitiøs strategi for bæredygtige bygninger betyder dog, at vi hverken får det optimale ud af investeringerne i energieffektivitet eller får høstet tilstrækkeligt af de mange lavthængende energibesparelser.

Ambitionerne for at mindske energispildet i vores bygninger hviler langt hen ad vejen på nålestik i form af investeringer, der bliver bevilliget i forbindelse med for eksempel diverse klimaaftaler, finanslove og senest økonomiaftalen mellem staten og kommunerne.

Mindre kan gøre det
Det er god politik og positive signaler – men der er langt til for eksempel IDA's gennemarbejdede, langsigtede klimasvar, hvor ingeniørforeningen i samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet foreslår investeringer for 300 milliarder kroner i bygningsrenoveringer frem mod 2045.

Mindre kan dog også gøre det. Det afgørende er, at tilgangen til energirenoveringer er ambitiøs og holistisk. Klimarådet har efterlyst en samlet plan for, hvordan vi når målet om at reducere 70 procent af vores drivhusgasudledning i 2030.

På samme måde må Christiansborg anerkende det gigantiske potentiale for energieffektivitet i bygninger og lancere en ambitiøs strategi for bæredygtige bygninger.

Holistisk strategi med øje for alle sektorer
Strategien skal både adressere offentlige bygninger, private og almene boliger. Og den bør have en holistisk tilgang til potentialet i bygninger.

Tidligere i år fik vi en strategi for fremtidens byggeri. Nu må tiden være kommet til fortidens

Katrine Bjerre Milling Eriksen
Direktør, Synergi

Der er i dag alt for lidt politisk fokus på de mange positive, afledte effekter af energirenoveringer. For grønne, renoverede bygninger sparer ikke bare energi og dermed CO2.

De sænker også udgifterne til bygningsdriften markant. Og forbedrer sundheden og velfærden for bygningens brugere – det være sig for børn i daginstitutioner og skoler, ældre på plejehjem, offentligt ansatte i kontorbygninger og så videre i kommunalt regi.

En undersøgelse fra Realdania og DTU viser, at elever og lærere i ni ud af ti folkeskoleklasser udsættes for et alt for højt CO2-niveau. Danske børn går således årligt glip af 30.000 skoledage som følge af dårligt indeklima.

Det kan være en social udfordring at være meget væk fra skolen. Men det koster også fagligt, hvad der svarer til et ekstra års indlæring i løbet af ni skoleår, har DTU og Alexandra Instituttet regnet sig frem til. Dårligt indeklima alene i folkeskolen betyder samfundstab på knap en halv milliard kroner årligt.

Der er med andre ord mange og gode grunde til at få samlet ambitionerne for Danmarks bygningsmasse i en langsigtet og ambitiøs strategi. Hver dag med bygninger af dårlig kvalitet er en dag med høje CO2-udledninger, høje driftsomkostninger og dårligt indeklima.

Tidligere i år fik vi en strategi for fremtidens byggeri. Nu må tiden være kommet til fortidens.