Concito vil have fokus på renovering: Vejen til klimaneutralitet risikerer at blive dyrere og længere

Der skal mange indsatser til i flere sektorer for, at Danmark når målet om klimaneutralitet i 2050. 

I lang tid har det ofte handlet om vedvarende energi og elektrificering, mens energieffektivitet har haft lidt trangere kår på den politiske dagsorden.

Heldigvis har byggeriet fået mere fokus, især når det gælder nybyggeriets klimaaftryk, som også dominerer den nye strategi for bæredygtigt byggeri.

Nybyggeriet er vigtigt. Men hvad med de eksisterende bygninger, som udgør langt størstedelen af vores bygningsmasse? Her er der mindre opmærksomhed, og det er ærgerligt.

Høster vi ikke de mange potentialer for energibesparelser, der kan opnås ved renovering af vores bygningsmasse, bliver vejen til klimaneutralitet dyrere og længere. Og potentialerne er der.

Godt 65 procent af vores bygningsareal er opført før 1980, og dermed før der for alvor blev sat energikrav i bygningsreglementet. Rigtig mange af bygningerne trænger fortsat til en kærlig hånd.

Vi skal se flere af gevinsterne
Vi skal selvfølgelig få hentet energibesparelserne, når bygningerne alligevel står overfor at skulle renoveres. Det er det billigste tidspunkt.

Renoveringer sker bare ikke altid af sig selv. Årsagerne kan være mange; manglende viden, økonomi, prioritering eller overskud. Barriererne kan også være forskellige i forhold til bygningstype og ejerforhold.

I udlejningssektoren er det for eksempel ejer, der betaler for renoveringen, og lejer, der får gevinsten i form af en mindre energiregning.

Vi må også i højere grad se værdien af en renovering langt bredere end blot den økonomiske gevinst ved en mindre energiregning. Fordelene ved at energirenovere indebærer ofte et bedre indeklima med øget komfort, produktivitet og trivsel til følge.

En større energiforbedring vil også typisk føre til en øget salgsværdi af bygningen. Samtidig med at energibesparelserne selvfølgelig bidrager til, at vores klimamål nås mere omkostningseffektivt.

Den stigende fokus på byggematerialernes indlejrede energiindhold og klimapåvirkning vil medføre et større fokus på genbrug og genanvendelse af byggematerialer.

Her er klimapåvirkningen oftest meget lavere, når vi genbruger en hel bygning ved at renovere den, end ved at vi river den ned for herefter at genbruge en begrænset del af de nedtagne byggematerialer i nye bygninger.

Medregn værdien i investeringerne
Der skal flere forskellige virkemidler til for at få øget renoveringerne af den danske bygningsmasse. Det er sjældent, at bygningsejerne alene renoverer med klimaet for øjet.

Det kan ændre sig i takt med en stigende klimabevidsthed, men det er ofte også andre motivationsfaktorer, der gør sig gældende. Ønsket om en bedre bolig at bo i er ofte afgørende.

I dag indregnes værdien af et forbedret indeklima desværre ikke, når "rentabiliteten" eller "tilbagebetalingstiden" af en investering i en renovering udregnes.

Blev værdien af indeklimaet indregnet i for eksempel energimærkerapporterne kunne dette ellers i højere grad medvirke til at motivere boligejerne til at gennemføre renoveringen.

Dertil har vi selvfølgelig de klassiske virkemidler som målrettede tilskudsordninger, boligjobordningen, viden og information, kompetenceopbygning hos håndværkerne, energikrav i bygningsreglementet og så videre. Men vi mangler en samlet plan for området.

Brug for en handlingsplan
Strategien for bæredygtigt byggeri har en række gode takter også i forhold til renovering.

Især er initiativet om helhedsvurderinger ved renoveringer for at mindske nedrivninger vigtigt, herunder hvordan en renovering foretages med lavest muligt klimaaftryk.

Alligevel savner vi et stærkere fokus på, hvordan vi ved hjælp af renovering kan gøre den eksisterende bygningsmasse mere bæredygtig ikke kun energimæssigt, men også klimamæssigt, indeklimamæssigt, socialt og økonomisk.

En klar handlingsplan med mål og virkemidler for renoveringsindsatsen, som sammentænker de mange fordele ved renovering, er oplagt.