Øboere: Pressede færgeforbindelser truer livet på de danske småøer

I kommuner med småøer står vi overfor helt ekstraordinære udfordringer i forhold til den grønne omstilling. De nuværende ældre dieseldrevne færger vejer tungt i CO2-regnskabet, og det vil man selvfølgelig gerne gøre noget ved – men ansvaret for, hvordan udfordringerne løses, ligger ved de enkelte kommuner, og det gør det til en uskøn og ulige forestilling.

Kirsten Sydendal, formand for Sammenslutningen af de Danske Småøer, udtalte i marts 2023, at "de danske småøer kan være på tærsklen til en krise, vi ikke tidligere har set".

Lolland Kommune, som er en fattig kommune, er særlig hårdt ramt, for her er hele tre småøer med helårsbeboelse. Småøerne Femø, Askø og Fejø står overfor at skulle medfinansiere opsparing til nye grønnere færger, og situationen er alvorlig. Meget alvorlig.

Lolland Kommune varsler færre færgeafgange, færre færger og flere bestillingsfærger, og derudover er priserne på færgebilletter tillige meget høje. Der er nu stor sandsynlighed for, at vi tre småøer nord for Lolland kollapser. Vi øboer er magtesløse og trætte af at kæmpe for overlevelse som øsamfund. Værst er det nok, at vi simpelthen ikke ved, hvad vi kan forvente over en årrække.

Kampen for færgedriften

Ja, vi har selv valgt at bo eller have et sommerhus på en ø. Det har vi af vidt forskellige grunde, og vi traf vores beslutninger på baggrund af de vilkår, der var, da vi købte huse her. Her er dejligt på Fejø – en ø, der ligger tre kilometer nord for Lolland og har 461 beboere.

Vi afsender en masse høringssvar fra småøerne, og vi forsøger os med den gode dialog, men det er, som om småøerne ikke bliver set, hørt eller forstået.

Børge Groth Mortensen, Christina Brydegaard
Fhv. og nuværende øboer

Vi er en ø med robuste virksomheder i vækst. Vi har en stigende efterspørgsel i forhold til bosætning og turisme, og færgesejladsen til Fejø har de seneste år givet overskud. Hvorfor afvikle dette?

Den uendelige kamp for en nødvendig færgedrift udmatter os, og det har sat sine spor. Det er blevet et livsvilkår at skulle kæmpe for færgedriften, og hvor er det ærgerligt, for kræfterne kunne bruges langt bedre på at udvikle småøerne.

I Sverige og Norge sendes penge efter folk for at få nogen til at flytte ud på deres småøer. Småøsamfundene kan ikke bare afvikles og derefter genopbygges. Hvis vores helårsfællesskaber først kollapser, vil det kræve ekstraordinære bestræbelser at genoprette ø-livet.

Vi står magtesløse, når færgefarten er truet. Denne gang har Lolland Kommune sendt i høring, at der skal spares mellem fem til ti millioner kroner årligt på færgedriften. Forslaget er, at antallet af færger skal reduceres, antallet af afgange skal reduceres, og beredskabsfærge skal nedlægges.

Øboerne og turister skal på denne måde medfinansiere opsparing til nye elfærger. Flere øboere og virksomheder taler alvorligt om, at de kan blive nødt til at flytte, for man vil få for store udfordringer, hvis serviceniveauet på vores færgefart bliver beskåret yderligere.

En beskæring fra fire færger til to færger til betjening af Femø, Askø og Fejø vil give færre afgange, og kaos vil opstå. Færger skal regelmæssigt i dok for eftersyn, nedbrud sker, og i sådanne situationer vil der kun være én færge til at servicere store lastbiler med frugt på køl, mælk til mejeri, pendlere, skolebørn, forventningsfulde turister og besøgende. Det er et mareridtsscenarie.  

Småøerne kommer i klemme

Lolland Kommune, som ejer færgeoverfarterne, har over en årrække trukket sig mere og mere fra medfinansiering af udgifterne til færgedriften.

Selvom kommunen modtager øget statsstøtte på grund af de tre små øer, har kommunen selv kun bidraget med omkring en million kroner årligt i gennemsnit over de seneste år til driften af færgerne til Femø, Askø og Fejø. En million ud af et samlet driftsbudget på omkring 37 millioner, hvor stat bidrager mest og dernæst billetindtægterne.