Ungdommen er de udsatte områders løsning

Af Hasan Sahin
Næstformand, Ny-Dansk Ungdomsråd
Der har været sagt og skrevet meget om de udsatte boligområder. For godt et år siden konkurrerede den daværende regering og den daværende opposition om, hvem der kunne virke mest håndfast over for det, de begge beskrev som ghetto-områder.
I flere uger i træk var områder som Gellerup, Mjølnerparken og Vollsmose tophistorier i TV 2 Nyhederne og TV Avisen, og som almindelig tv-seer må man have haft en klar opfattelse af, at der blev gjort noget ved de udfordringer, mange af områderne står over for. Desværre er det ikke vores opfattelse.
Mistet tillid til politikerne
Det paradoksale er, at mange unge mennesker i de udsatte områder, som for eksempel Vollsmose, hvor jeg kommer fra, er klar over, at der findes udfordringer, og at alt ikke er fantastisk i deres lokalmiljø. Det er min opfattelse, at mange ønsker forandring til det bedre, men at de har mistet tilliden til politikerne.
Hver gang udfordringerne tages op, har det mere karakter af et mediestunt end et forsøg på at skabe positiv forandring for beboerne. Med tiden har dette skabt et negativt syn på politikere og demokratiet blandt unge nydanskere. De er begyndt at se sig selv som forsøgskaniner, der udelukkende er værdsat i valgperioderne.
Et af de mest ærgerlige karakteristika ved mange udsatte områder i Danmark er, at beboerne og især de unge deltager for lidt i samfundsdebatten og demokratiet. Når kun lidt over 20 procent af de unge for eksempel stemte ved sidste kommunalvalg, bør det få alarmklokkerne til at ringe.
Hvis vi vil sikre en positiv forandring i landets udsatte boligområder, så er første skridt, at vi sikrer, at de mange unge mennesker deltager aktivt og får sat egne aftryk på udviklingen.
Hasan Sahin
Næstformand i Ny-Dansk Ungdomsråd
Politikerne skal møde borgerne nu
I Ny-Dansk Ungdomsråd vil vi skabe forandring og ikke kun snakke om det. Derfor tager vi initiativ til at samle så mange unge som muligt i en række boligområder landet over. Der er snart kun ét år til næste kommunalvalg, og det er nu partierne fastlægger deres politik til næste valg. Vores mål er, at alle partier skal tage deres vælgere seriøst og møde dem.
Sidstnævnte skal ikke kun foregå som del af den tilspidsede valgkamp få dage inden valget, men være en løbende proces, hvor vi skaber større tillid de to parter imellem. Denne tillid kan skabes, hvis politikere og deres partier ikke blot besøger de socialt belastede områder når der er valgkamp, men også uden for valgperioden, hvor de lytter til det enkelte individ og efterfølgende gør en indsats for at løse nogle af de problemer, der er i området.
Lad os komme i gang nu.
Hvis vi vil sikre en positiv forandring i landets udsatte boligområder, så er første skridt, at vi sikrer, at de mange unge mennesker deltager aktivt og får sat egne aftryk på udviklingen.
Emner i denne artikel
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 10 En handlingsplan for at sikre retssikkerheden ved anbringelse og tvangsbortadoption af børn og for at etablere en forvaltningsdomstol (Social- og Boligministeriet)Fremsat
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- Mette Frederiksen danner regering efter rekordforhandlinger. Her er, hvad vi ved
- Politisk pres får banker og realkreditten til at udstede løfte om boliglån i udkantsdanmark
- Se listen: Omdiskuteret boliglån vinder frem i hovedstadsområdet og Midtjylland
- To typer lobbyister fylder på Dan Jørgensens kontor. Det kan være et problem, siger ekspert
- Dan Jørgensen roser EU's lobbyregister. Men han vil ikke blande sig i dansk model
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne













