Karsten Hønge
 svarer 
Ole Birk Olesen

Karsten Hønge (SF) spørger transport-, bygnings- og boligministeren, Ole Birk Olesen, med hvilken begrundelse arealet benævnt Ørestad Fælled Kvarter ikke tilbageføres med lovforslaget til en egentlig fredning i overensstemmelse med det oprindelige fredningsforslag

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 153, Spørgsmål 33
Med hvilken begrundelse tilbageføres arealet benævnt Ørestad Fælled Kvarter ikke med lovforslaget til en egentlig fredning i overensstemmelse med det oprindelige fredningsforslag?

Svar fra tirsdag den 5. marts 2019
Med hvilken begrundelse tilbageføres arealet benævnt Ørestad Fælled Kvarter ikke med lovforslaget til en egentlig fredning i overensstemmelse med det oprindelige fredningsforslag?

Svar:

Hvis Ørestad Fælled Kvarter skal fredes efter naturbeskyttelsesloven, skal der rejses en fredningssag ved fredningsnævnet. En sådan fredningssag ville tidsmæssigt ikke kunne gennemføres parallelt med lovforslagets behandling.

For imidlertid at skabe vished om, at Ørestad Fælled Kvarter ikke kan bebygges, foreslås det således med lovforslaget, at området ikke må bebygges, benyttes til anlæg eller gøres til genstand for andre indgreb bortset fra naturpleje og anlæg af stier. Denne løsning er valgt for at skabe balance, idet lovforslaget samtidig foreslår, at tre andre områder ”affredes”.

Der er med lovforslaget samtidig skabt mulighed for, at der efterfølgende kan rejses en fredningssag efter naturbeskyttelsesloven.
0:000:00