9. december 2019 kl. 08.00Ministersvar
Søren Egge Rasmussen svarer Morten Bødskov
Søren Egge Rasmussen (EL) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, om, hvilke andre økonomiske løsninger der findes, end den foreslåede sælgerpantebrev, så nye landmænd kan opnå etableringslån m.m.
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
L 36, Spørgsmål 1
Hvilke andre økonomiske løsninger end den foreslåede sælgerpantebrev findes der, så nye landmænd kan opnå etableringslån m.m.?
Svar fra mandag den 9. december 2019
Vækstfonden har oplyst følgende, som jeg vil henholde mig til:
”Vækstfonden oplyser, at de tilbyder etableringslån, og i denne forbindelse også vækstlån, til nye landmænd. I forlængelse heraf kan et lån fra en privat bank suppleres af en vækstkaution, hvis der er behov for dette for at opnå den nødvendige finansiering.
Etableringslån:
Etableringslån henvender sig til yngre landmænd, der skal erhverve landbrugsejendom for første gang. Lånet er et ansvarligt lån, hvilket betyder, at lånet kan medregnes i opgørelsen af landmandens kapitalforhold og dermed øge soliditeten (egenkapitalens andel af landmandens aktiver). Denne kapitalstruktur styrker bl.a. landmandens mulighed for at få stillet ekstra likviditet til rådighed af banker ved eksempelvis fremtidige likviditetsbehov i perioder med svingende afregningspriser. Ofte kræver banker 20-30 pct. i soliditet for at finansiere erhvervelse af ejendomme med en købspris på 30-50 mio. kr.
Da en betydelig andel af de unge landmænd ikke kan leve op til dette krav i kraft af egen opsparing, kan etableringslånet hjælpe dem i denne situation. Med et etableringslån følger desuden altid et vækstlån fra Vækstfonden. Ordningen for etableringslån udløber i 2020.
Vækstkaution til landbrug:
Når en landmand søger finansiering i fx en bank, er der desuden mulighed for at søge om en vækstkaution på op til 2 mio. kr., som kan dække op til 75 pct. af bankens risiko. Vækstkautionen kan kombineres med etableringslån og vækstlån.”
”Vækstfonden oplyser, at de tilbyder etableringslån, og i denne forbindelse også vækstlån, til nye landmænd. I forlængelse heraf kan et lån fra en privat bank suppleres af en vækstkaution, hvis der er behov for dette for at opnå den nødvendige finansiering.
Etableringslån:
Etableringslån henvender sig til yngre landmænd, der skal erhverve landbrugsejendom for første gang. Lånet er et ansvarligt lån, hvilket betyder, at lånet kan medregnes i opgørelsen af landmandens kapitalforhold og dermed øge soliditeten (egenkapitalens andel af landmandens aktiver). Denne kapitalstruktur styrker bl.a. landmandens mulighed for at få stillet ekstra likviditet til rådighed af banker ved eksempelvis fremtidige likviditetsbehov i perioder med svingende afregningspriser. Ofte kræver banker 20-30 pct. i soliditet for at finansiere erhvervelse af ejendomme med en købspris på 30-50 mio. kr.
Da en betydelig andel af de unge landmænd ikke kan leve op til dette krav i kraft af egen opsparing, kan etableringslånet hjælpe dem i denne situation. Med et etableringslån følger desuden altid et vækstlån fra Vækstfonden. Ordningen for etableringslån udløber i 2020.
Vækstkaution til landbrug:
Når en landmand søger finansiering i fx en bank, er der desuden mulighed for at søge om en vækstkaution på op til 2 mio. kr., som kan dække op til 75 pct. af bankens risiko. Vækstkautionen kan kombineres med etableringslån og vækstlån.”
