Søren Egge Rasmussen
 svarer 
Lea Wermelin

Søren Egge Rasmussen (EL) spørger miljøministeren, Lea Wermelin, om det ikke vil være lettere at administrere en lovgivning, hvor det var brændeovne produceret før 2008, som skulle udskiftes eller nedlægges

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 54, Spørgsmål 3
Vil ministeren redegøre for, om det ikke vil være lettere at administrere en lovgivning, hvor det var brændeovne produceret før 2008, som skulle udskiftes eller nedlægges, i stedet for at anvende skæringsåret 2003, idet brændeovne fra 2008 skal have en prøvningsattest?

Svar fra mandag den 16. november 2020
Med dette lovforslag stiller vi for første gang obligatoriske krav til udskiftning af eksisterende brændeovne i Danmark.

Rent administrativt vil 2008 være en enklere model, idet alle brændeovne installeret efter den 1. juli 2008 skal have en såkaldt prøvningsattest, der dokumenterer anlæggets partikelemissioner. 2003 som skæringsår er i første omgang valgt for at ramme en balance mellem miljøhensyn og hensynet til, hvor mange nye boligejere med en brændeovn, der omfattes af ordningen.

Bemyndigelsen rummer mulighed for at omfatte flere typer af fyringsanlæg, skærpe det fastsatte alderskrav eller fastsætte et partikeludledningskrav, men kun i tilfælde af, at det findes nødvendigt af miljø- og sundhedsmæssige hensyn eller nuværende eller fremtidige EU- eller internationale forpligtigelser, herunder Danmarks reduktionsforpligtigelser i NEC-direktivet.

Lea Wermelin / www.mfvm.dk
0:000:00