Zenia Stampe (R) spørger skatteministeren, Morten Bødskov, hvad de forventede helbredseffekter vil være af at indføre en brændeovnsafgift indenfor bymæssig bebyggelse på 1.000 kr. for brændeovne nyere end 2005 og på 2.000 kr. for brændeovne ældre end 2005
Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
Der er ca. 700.000 brændeovne og pejseindsatse mv. i Danmark. Skadesomkostningerne varierer markant mellem ovnene mv., fx afhængig af alder, placering, herunder landzone vs. byzone, brændselstype og fyringsvaner. Også nye brændeovne indebærer partikeludledninger i betydeligt omfang.
Ved indførelse af afgifter vil der være tilpasningsomkostninger for ejerne af brændeovnene i form af udgifter til at skille sig af med den og ændrede fyringsvaner. Derudover vil opvarmning fra brændeovne skulle erstattes af anden rumvarme. Det samlede billede ift.
afledte konsekvenser er derfor usikkert. Samlet er det uklart, om de sundheds- og provenumæssige gevinster står mål med tilpasnings- og kompenserende omkostninger, samt administrative omkostninger for staten ved udvikling af afgiftsgrundlag, administration og kontrol.
Ved en differentieret afgift målrettet udledninger i bymæssig bebyggelse, hvor skadesomkostningerne er størst, kunne en mindre samfundsøkonomisk gevinst opstå. Der foreligger dog ikke et afgiftsgrundlag til at indføre en sådan afgift, ligesom den lovgivningsmæssige berettigelse til differentieringen skal undersøges.
Grundet de ovennævnte usikkerheder og uklarheder foreligger der ikke et grundlag til at beregne forventede helbredseffekter.