Socialrådgivere klar til at fratage unge kontanthjælp

UNGE: Uddannelsesparate unge, der ikke tager en uddannelse, skal kunne fratages kontanthjælpen. Det er Socialrådgivernes hovedstyrelse blevet enig om, efter at Bettina Post måtte trække i land efter en udtalelse om at nedsætte kontanthjælpen for velfungerende unge.
Foto: Dansk Socialrådgiverforening
Kasper Frandsen

Det er ikke for hårdt at sige til helt uddannelsesparate unge, der ikke vil tage en uddannelse, at de så ikke længere kan få kontanthjælp.

Bettina Post
Formand for Socialrådgiverne
Fakta

Sådan er uddannelsespålægget til 18-24-årige, som socialrådgiverne til udvide til de 25-29-årige:

Jobcenteret har særlige opgaver over for de 18-24-årige, der ikke har en uddannelse i forvejen:

  • Jobcenteret skal pålægge alle unge under 25 år uden uddannelse og uden forsørgerpligt at tage en ordinær uddannelse, hvis de er egnede til det.
  • Den unge pålægges - inden for en aftalt frist - at finde en eller flere uddannelser, som den unge kan søge ind på.
  • Jobcenteret tager stilling til den unges valg og pålægger den unge at søge optagelse på en eller flere af de valgte uddannelser.
  • Jobcenteret pålægger den unge at påbegynde og gennemføre en af de uddannelser, som den unge bliver optaget på.

l Aktive tilbud: Jobcenteret skal sørge for, at den unge senest efter 3 måneder påbegynder et aktivt tilbud af mindst 26 ugers varighed, der kan understøtte den unges valg eller forudsætninger i forhold til en ordinær uddannelse.

l Meldepligt: Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen, hvor den unge optages, hvis den unge vurderes at kunne få særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen.

Opfylder den unge ikke kravene, kan kontanthjælpen fjernes.


Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Unge, der godt kan tage en uddannelse og er på kontanthjælp, skal i fremtiden kunne få frataget deres kontanthjælp, hvis de ikke går i gang med en uddannelse.

Det er holdningen hos Dansk Socialrådgiverforening, som netop er blevet besluttet på fagforeningens hovedstyrelsesmøde.

Her blev foreningen enig om, at man skal udvide det såkaldte uddannelsespålæg, som i dag findes for de 18-24-årige, så det også gælder for de 25-29-årige. Det vil betyde, at velfungerende unge kan få frataget deres kontanthjælp, hvis de ikke vil tage en uddannelse.

"Vi vil gerne kunne sige til den unge, at: Nu skal du altså i gang med en uddannelse, hvis du ikke har nogen grund til at lade være," siger foreningens formand, Bettina Post til Altinget.dk.

Hun understreger, at det først skal vurderes, om de unge er parate til at begynde på en uddannelse, så man ikke rammer de forkerte unge.

"Unge med særlige problemer skal hjælpes mere bredspektret. Det er ikke for hårdt at sige til helt uddannelsesparate unge, der ikke vil tage en uddannelse, at de så ikke længere kan få kontanthjælp," siger Bettina Post.

Meldingen fra Socialrådgiverne kommer, efter at Bettina Post måtte trække sin udmelding tilbage om, at velfungerende unge på kontanthjælp, som ikke vil tage en uddannelse, skulle have nedsat kontanthjælpen.

"Jeg troede, jeg havde opbakning fra baglandet bag min udmelding. Men det havde jeg ikke. Derfor tog vi diskussionen i hovedbestyrelsen. Der er enighed om, at de her unge og deres uddannelsesmønstre er et samfundsanliggende, som vi skal blande os i. Men vi er ikke enige om, at det skal ske ved at indføre en slags for-SU," siger Bettina Post til Altinget.dk.

Læs hele interviewet med Bettina Post på Altinget | Social her (kræver abonnement).

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bettina Post

Fhv. formand, Dansk Socialrådgiverforening, borgerrådgiver, Høje-Taastrup Kommune, brevkasseredaktør, Familie Journal
socialrådgiver (København, 1988)

0:000:00