Det er ikke for hårdt at sige til helt uddannelsesparate unge, der ikke vil tage en uddannelse, at de så ikke længere kan få kontanthjælp.

Bettina Post
Formand for Socialrådgiverne

Unge, der godt kan tage en uddannelse og er på kontanthjælp, skal i fremtiden kunne få frataget deres kontanthjælp, hvis de ikke går i gang med en uddannelse.

Det blev besluttet at være Dansk Socialrådgiverforenings officielle holdning på fagforeningens hovedstyrelsesmøde, der løb af stabelen mandag og tirsdag i denne uge.

Indsparket til debatten om unge på kontanthjælp kommer, efter at Socialrådgivernes formand, Bettina Post, måtte trække sin udmelding om, at hun ikke ville "slås for, at fuldstændigt velfungerende unge mennesker, som kunne gå i gang med en uddannelse, og som egentlig bare går og klør røv, fordi de ikke rigtig gider, skal have en højere ydelse end SU'en" tilbage. 

"Jeg troede, jeg havde opbakning fra baglandet bag min udmelding. Men det havde jeg ikke. Derfor tog vi diskussionen i hovedbestyrelsen. Der er enighed om, at de her unge og deres uddannelsesmønstre er et samfundsanliggende, som vi skal blande os i. Men vi er ikke enige om, at det skal ske ved at indføre en slags for-SU," siger Bettina Post.

Det, hovedbestyrelsen er blevet enig om, er, at man i stedet skal udvide uddannelsespålægget, som i dag findes for de 18-24-årige, så det også gælder for de 25-29-årige.

Bettina Post har ikke noget tal for, hvor mange unge det vil dreje sig om, men hun vurderer, at det er langt færre end de ca. 6.000 personer i aldersgruppen, som er i matchgruppe 1, da "der er forskel på at være uddannelsesparat og arbejdsmarkedsparat."

"De unge skal vurderes uddannelsesparate, før man giver dem et uddannelsespålæg. Vi skal bruge vores faglighed i en samtale med de unge til at vurdere den enkelte, så vi ikke rammer de forkerte, f.eks. unge med svære spiseforstyrelser eller ordblindhed. Unge med særlige problemer skal hjælpes mere bredspektret. Det er ikke for hårdt at sige til helt uddannelsesparate unge, der ikke vil tage en uddannelse, at de så ikke længere kan få kontanthjælp," slår hun fast.

Hvorfor er et uddannelsespålæg en god ide i forhold til at nedsætte kontanthjælpen til et SU-niveau?

"Målet er, at flere unge får sig en perspektivrig uddannelse. For hovedbestyrelsen er den anden forudsætning, at uddannelsessystemet bliver gearet til at give de her unge en uddannelse. Det kræver f.eks. flere praktikpladser og et bedre samarbejde mellem uddannelserne og jobcentre, så det her pres på de unge reelt kan udmønte sig i, at flere får sig en uddannelse," siger hun.

Umiddelbart lyder det som en meget konsekvent tilgang til de unge, at man tager deres kontanthjælp. Kan man bruge ordet tvang?

"Det er et pålæg. Vi vil gerne kunne sige til den unge, at: Nu skal du altså i gang med en uddannelse, hvis du ikke har nogen grund til at lade være. Jeg bryder mig ikke om at kalde det tvang," siger hun.

Er et uddannelsespålæg tilstrækkeligt til at få flere unge på kontanthjælp i uddannelse og job?

"Ja. Med den forudsætning at uddannelsessystemet har plads til dem og kan rumme dem. Nogle af dem her har behov for, at uddannelserne bliver skruet anderledes sammen, så de bliver hængende. Blandt andet skal de unge skal have mulighed uddannelsesvejledning fra UU, til de er 29 år.

Hvorfor har det her spørgsmål været så ømtåleligt for jer?

"Jeg ved ikke om, det er ømtåleligt. Ydelsesniveauer er noget, der deler vandene blandt socialrådgivere. Vi er en partipolitisk uafhængig fagforening, så vi har medlemmer fra hele det politiske spektrum. Vi er som regel enige om de socialfaglige indsatser og metoder, men når det kommer til ydelser, er der simpelthen uenighed om, hvilken vej vi skal gå," siger hun og slutter:

"Men jeg synes, vi er landet med et konstruktivt forslag til, hvordan vi kan hjælpe de uddannelsesparate unge til at komme i gang med en uddannelse."