Analyse af 
Erik Holstein

Domme om udvisning af kriminelle kan genantænde konflikt mellem Folketinget og domstolene

Bliver Danmark underkendt ved Menneskerettighedsdomstolen i en stribe sager om udvisning af kriminelle, kan en 25 år gammel strid mellem dommere og politikere springe op igen. De sidste fem-seks år har domstolene ellers loyalt fulgt ønsket om en håndfast kurs over for kriminelle udlændinge.

Medlemmer af Loyal To Familia poserer ved en af mange retssager banden var indblandet i, inden den blev forbudt.  
Medlemmer af Loyal To Familia poserer ved en af mange retssager banden var indblandet i, inden den blev forbudt.  Foto: Scanpix Danmark Stf/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Striden startede helt tilbage i 1998.
Provokeret af tilrejsende gambianske narkohandlere, der terroriserede beboerne på Vesterbro, skærpede et stort flertal i Folketinget lovgivningen. Fremover skulle domstolene i langt højere grad udvise kriminelle udlændinge.

Domstolene fulgte trop, indtil sagerne endte i Højesteret. Her blev den ene udvisning efter den anden annulleret - til politikernes store frustration. I de næste 20 år fulgte stadige konfrontationer mellem den linje, Folketinget anlagde i lovgivningen og dommernes linje i de konkrete sager.

Levakovic og LTF
Besværet med at udvise den seriekriminelle Gimi Levakovic, der havde 28 domme i bagagen, og LTF-bandelederen Shuaib Khan skabte overskrifter og et stadig mere anstrengt forhold mellem det politiske og juridiske niveau.

Dokumentation

Konventionen skal afveje hensynet mellem individet og samfundets interesser
Når domstolene i mange år afviste at udvise kriminelle i det omfang, de folkevalgte ønskede, skete det med henvisning til den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8.
Den handler om retten til familieliv, der som udgangspunkt er ukrænkelig. En familiemæssig tilknytning til Danmark kan i princippet stoppe en udvisning.

Men artikel 8 er tricky. For der står også, at retten til familieliv ikke må krænkes ”med mindre det er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder eller friheder. ”

Altså en hel stribe af undtagelser fra den overordnede beskyttelse af familielivet, der gør, at man alligevel kan udvise kriminelle udlændinge. For en stat har både ret og pligt til at beskytte borgerne mod kriminelle overgreb.

Det er en konkret afvejning i den enkelte sag, der bliver afgørende. Der skal være ”proportionalitet” i dommene, således at man ikke udviser for et cykeltyveri, men finder et rimeligt niveau mellem forbrydelsens grovhed og indgrebet over for den kriminelle.

Til syvende og sidst er det et politisk og ikke et juridisk spørgsmål, hvor det snit skal ligge. 










0:000:00