De grønne unge er en strategisk magtfaktor

Som Macron, Sanders og Corbyn viste, er de unge vælgere en gruppe, der effektivt kan mobiliseres i en valgkamp.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Meningsmålingen virkede helt syret, og den holder sandsynligvis ikke, når kommunalvalget afgøres 21. november. Men opsigtsvækkende var det, da en Gallup i Berlingske gav over 50 procent af stemmerne i København til de grønne partier, Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale.

Målingen kom lige før sommer, og meget kan ændre sig inden november. Under alle omstændigheder ender overborgmesterposten med 99 procents sikkerhed igen hos Frank Jensen (S).
Det er ikke her, problemet ligger for Socialdemokratiet.

Flytter ikke på blokkene
Målingen varsler et mere dybtliggende problem for S-leder Mette Frederiksen. For den illustrerer, hvor svært partiet har ved at tiltrække segmentet af unge studerende og veluddannede. Og stemmer de først Alternativet eller Enhedslisten ved kommunalvalget, kan S-lederen med god grund frygte, at det gentager sig ved folketingsvalget.

Problemet med at fange storby-segmentet er ikke kun socialdemokratisk. Det gælder i endnu højere grad Venstre og Dansk Folkeparti. I Gallup-målingen fik S trods alt 22,7 procent, V måtte nøjes med 11,1 procent, mens DF stod til sølle 5,2 procent i landets hovedstad. Men i modsætning til S har hverken V eller DF tradition for at klare sig godt i København.

En ny analyse af professor Kasper Møller Hansen i Altinget understreger de tre store partiers problemer med de unge vælgere: For S, V og DF får tilsammen kun 38 procent af vælgerne mellem 18 og 24 år. I befolkningen som helhed står de tre partier til 62,3 procent.

Fokus på arbejdervælgere
De tre dominerende partier har alle haft øjnene skarpt rettet mod midtervælgerne, herunder arbejdervælgere. Det er forståeligt, for det er disse vælgere, der flytter flertallet mellem blokkene, mens de grønne stemmer primært flytter på mandaterne inden for rød blok.

Ikke mindst Socialdemokratiet er optaget af at gøre sig attraktive for de arbejdervælgere, der engang var sikre stemmer. Vælgere, der forsvandt som følge af den sværmeriske værdipolitik, der kendetegnede centrum-venstre i 30 år.

Derfor havde det socialdemokratiske folketingsmedlem og forfatter Kaare Dybvad en oplagt pointe, da han udtalte til Politiken, at ”det røde regeringsalternativ er dødt, hvis det kun taler til de veluddannede i de store byer."

Men der er en anden side af mønten. For socialdemokraterne har heller ikke i længden råd til helt at overlade det unge storbysegment til Radikale og venstrefløjen. 

Visioner vinder vælgere
De unge grønne i de større byer er nemlig en voksende vælgerskare, og den vil få en dominerende rolle i erhvervsliv og centraladministration. Og som Macron, Sanders og Corbyn viste, er det en gruppe, der effektivt kan mobiliseres i en valgkamp.

De unge storbyvælgere er ofte tiltalt af store visioner, og her er det ikke afgørende, om visionerne er realistiske eller ej. I USA havde Bernie Sanders i modsætning til Hillary Clinton en klar vision, og selv Macrons meget fluffy visioner skabte enorm entusiasme.

Herhjemme forsøger S-leder Mette Frederiksen at genopbygge en socialdemokratisk fortælling efter Thorning-tidens bogholderpolitik, men selvom linjen nu er mere ideologisk, har man ikke kunnet appellere til storbyernes unge.

Studieafgifter
Det er dog langtfra kun idealisme og visioner, der kendetegner de unge vælgere. Det er også en gruppe, der i høj grad stemmer efter egne snævre interesser.

En Norstat-måling fra Altinget viste i juni, at det suverænt vigtigste politikområde er uddannelse, når de unge vælgere mellem 18 og 29 skal sætte deres kryds. Og en pæn del af den entusiastiske opbakning fra unge til Sanders og Corbyn hænger utvivlsomt sammen med det enkle faktum, at de lovede at fjerne upopulære studieafgifter.

Det er derfor taktisk klogt, at den ellers planlagte SU-reform nu er sat på standby. Venstre-regeringens udspil sidste år indeholdt både nedsat SU og SU i færre år – til gengæld for øget adgang til lån og studiearbejde. En regulær spareøvelse, der var dømt til at give heftige protester på gymnasier og universiteter

SU-reformen er foreløbig skudt til 2018, og det er ikke engang sikkert, der kommer et konkret forslag på denne side af et folketingsvalg. For det vil være det samme som at mobilisere titusindvis af unge vælgere til at stemme på de partier, der vælger at stå uden for en reform.

Høje rædsler
Norstat-målingen viser også, at miljø- og klimapolitik er det næstvigtigste område for de unge vælgere. Som det fremgår af målingen, vægtes det grønne område særlig højt i hovedstaden og blandt de veluddannede.

Den dagsorden har socialdemokraterne i København aldrig haft særlig godt fat i, og her er overborgmester Frank Jensen ingen undtagelse. Det har især Enhedslisten dygtigt formået at udnytte.

Derfor er der opstået en intens strid om højhusbyggeri i København, hvor der allerede er flere eksempler på nye bygninger, de fleste københavnere opfatter som rendyrkede rædsler.

Og derfor er der et benhårdt opgør om det rekreative grønne område Amager Fælled, som socialdemokraterne vil bebygge. Det var alt andet end tilfældigt, at både SF og Alternativet afholdt deres sommergruppemøder netop her.

Må ikke tabe yderligere
Når det gælder værdipolitikken, står det unge storby-segment typisk på den bløde side. Gruppen har en meget liberal holdning til udlændingepolitik, præget af den kulturrelativisme og værdirelativisme, som dominerer i mange gymnasier og højere læreanstalter.

Det er en af årsagen til, at DF står så svagt i København, men heller ikke Venstres udlændingepolitik eller den nye socialdemokratiske linje er populær i dette vælgersegment.

Der er ikke mange fisk at fange i storbyens grønne vælgerhav for Dansk Folkeparti, der snarere skal koncentrere sig om at styrke den position, partiet har blandt unge faglærte og ufaglærte arbejdere.

Men ligefrem en tilbagegang fra det i forvejen pauvre resultat på 7,4 procent ved sidste kommunalvalg i København vil være pinligt for DF.

Ny madding
Det er også tvivlsomt, hvor lækker Venstre kan få gjort sig for det unge storby-segment, men socialdemokraterne har en chance for at skifte madding og forhindre mareridtsscenariet fra sommerens Gallup-måling.

S kan ikke begynde at lempe på værdipolitikken, det vil skræmme andre grupper og være en sikker opskrift på at tabe næste folketingsvalg.

Men på det grønne område var S engang i med helt i front, hvor Svend Auken (S) som miljø- og energiminister formåede at give partiet en stærk grøn profil.

Det område kan S med fordel prioritere langt mere offensivt – og lytte mere til kritikken af højhuse og byggeri på Fælleden. Så partiet ikke igen mister en storby-generation, som det skete under den stærkt upopulære overborgmester Egon Weidekamp (S) i 80'erne.

Sikkerhed
Måske kan den højspændte bandekrig blive et politikområde, hvor både S, V og DF kan nå ind til nogle af de unge storbyvælgere. Fordi der her opstår et behov for mere kontante tiltag end forebyggelse, dialogkaffe og bekymringssamtaler, der er blandt klassikerne hos de grønne partier.

De unge storbyvælgere bliver aldrig en gruppe, hvor de tre store partier kommer til at rydde bordet. Men det behøver ikke gå så galt, som målingerne lige nu tyder på.