Analyse af 
Erik Holstein

DF-nedsmeltningen har ikke en bønne med politik at gøre

Splittelsen af Dansk Folkeparti illustrerer den stigende individualisering af politik, hvor personlige modsætninger fører til nye partidannelser. Thulesen skabte sig for mange fjender, Messerschmidt missede chancen for forsoning, mens Kjærsgaard har fået en konfliktoptrappende rolle.

Messerschmidt og Thulesen opnåede aldrig den forsoning, der kunne have stoppet den destruktive partistrid. 
Messerschmidt og Thulesen opnåede aldrig den forsoning, der kunne have stoppet den destruktive partistrid. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Det var ikke et ukendt fænomen, men tendensen er i den grad taget til i denne valgperiode.

Først var der valget af ny politisk leder i Alternativet. Da Uffe Elbæk frivilligt trak sig som leder, og Josephine Fock til Elbæks store fortrydelse blev valgt efterfølger, blev Alternativet reduceret til kun et enkelt folketingsmedlem. Splittelsen skyldtes vilde personlige modsætninger, men havde intet med politik at gøre.

Simon Emil Ammitzbølls kortlivede parti Fremad havde slet ikke set dagens lys, hvis Ammitzbøll som planlagt var blevet ny leder af Liberal Alliance. Eller tag Lars Løkke Rasmussens Moderaterne, der ganske vist har anlagt en politisk kant til Venstre, men som heller aldrig var blevet dannet, hvis Løkke stadig havde været Venstre-formand. 

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybde med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00