Enhedslisten i Asmaas skygge
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorJeg mener, muslimer skal støtte deres søster.
Mostafa Chendid
Imam og overhoved for Islamisk Trossamfund
Hvis formålet var at skabe maksimal opmærksom om Enhedslisten, er målet nået til fulde. Men hvis formålet var at maksimere partiets vælgeropbakning, er der tale om et fejlskud af de helt store. For opstillingen af Asmaa Abdol-Hamid er et klokkeklart eksempel på, at sloganet "dårlig reklame er bedre end ingen reklame" ikke gælder i politik.
Indtil opstillingen af den fundamentalistiske muslim Asmaa Abdol-Hamid lå Enhedslisten forbavsende stabilt i meningsmålingerne lige omkring resultatet fra succesvalget i 2005. Ja, i februar, marts og april lå Listen endda præcis på de 3,4 pct., der blev scoret ved sidste folketingsvalg.
Men siden Asmaa i starten af maj blev valgt til en af Enhedslistens spidskandidater, er kurven bøjet støt nedad. Som det fremgår af de vægtede gennemsnit af meningsmålingerne, professor Søren Risbjerg Thomsen fra Aarhus Universitet har foretaget, ligger Enhedslisten i det sidste snit kun på 2,4 pct. En ny Megafon-måling fra TV 2 sender endda Enhedslisten under spærregrænsen med kun 1,6 pct.