Et lille skridt nærmere elektroniske valg
Niels Th. Dahl
JournalistDen dag, hvor det danske demokrati skal udfolde sig via et klik på tastaturet i stedet for et kryds på stemmesedlen, er måske rykket et lille skridt nærmere.I Danmark har vi en tradition for at sætte vores kryds med blyant på en papirseddel, og danskerne har rekordhøj tillid til valgresultaterne og en meget høj valgdeltagelse. Det må vi selvfølgelig ikke sætte over styr.
Bertel Haarder (V)
Indenrigs- og sundhedsminister
Teknologirådet, der er en uafhængig institution nedsat af Folketinget, har netop i en ny rapport om de såkaldte e-valg nemlig anbefalet, at der etableres forsøg med de elektroniske valg i tre danske kommuner ved kommunalvalget i 2013.
Teknologirådet konkluderer bl.a. i rapporten, at Danmark "på den ene side har et valgsystem, der i skrivende stund er tillid til, og på den anden side er det vanskeligt at forestille sig, at vi ikke stemmer digitalt om 50 år".
Mobile valgbusser
Rådet går imidlertid yderst forsigtigt frem i sine anbefalinger. Det foreslås således, at der i forbindelse med forsøget etableres såkaldte "mobile valgbusser" i tilknytning til de traditionelle valgsteder, hvor man kan både brevstemme inden valgdagen og aflevere en elektronisk stemme på selve dagen. Teknologirådet anbefaler også, at der i forbindelse med hver elektronisk afgivet stemme printes en stemmeseddel som back-up, så ingen stemmer risikerer at forsvinde ud i det tomme elektroniske rum.