Forskere: Mette Frederiksen er ikke alene om at moralisere

Stigende og udbredt moralisering

For det første er politikere på tværs af lande som Canada, Tyskland, Sverige, Storbritannien, USA og Danmark blevet langt mere moralske i deres sprogbrug i dag, end de var i 1960’erne.

Udviklingen er markant i alle lande – i Danmark, for eksempel, ser vi næsten en fordobling af hyppigheden, hvormed politiske partier bruger moralske appeller.

Samtidig er Danmark langt fra det land, hvor politikerne er mest moraliserende i deres sprogbrug. Mens omtrent 40 procent af sætningerne i danske valgprogrammer fra de seneste årtier indeholder moralske appeller, gælder det i dag 80 procent af sætningerne i amerikanske valgprogrammer!

For det andet kan vi se, at selvom moralsk retorik fylder mere i dag end for seks årtier siden, så nåede den danske politiske retorik sit foreløbige højdepunkt i start-00’erne, og niveauet er forblevet uændret siden da.

Moralismen er altså ikke ny, men måske ser vi den i et nyt lys eller lægger ekstra mærke til den nu, hvor der er blevet sat så tydeligt spot på den af politiske kommentatorer og meningsdannere.

Moralske appeller er særligt kendetegnende for moderne politik, og de hører ikke nogen bestemt fløj til eller er begrænsede til udvalgte emner

Kristina Bakkær Simonsen & Tobias Widmann
Lektor & adjunkt, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

For det tredje er den moralske retorik udbredt og nyder popularitet på tværs af det ideologiske spektrum: Politikere og partier på højre- og venstrefløjen har lige stor tendens til at tage de moralske ord i deres mund (eller pen), og det gælder i Danmark såvel som i andre vestlige lande.

Moralismen hører altså ikke til på en bestemt fløj eller kun blandt ideologisk ekstreme partier.

For det fjerde har nogle emner tendens til i højere grad at blive kommunikeret om i moralske termer end andre. Indvandring, køn og krig er typisk mere moralsk ladede politikområder end forvaltning og skattepolitik, men også disse emner kan blive genstand for retorisk moralisering, ligesom de typisk-moralske emner kan blive mindre moralsk ladede.

Vores undersøgelse af moralsk sprogbrug på indvandringsområdet viser, at politikerne især skruer op for den moralske retorik, når det politiske landskab er polariseret, det vil sige, når partierne står holdningsmæssigt langt fra hinanden.

Når partierne nærmer sig hinandens positioner, skruer de ned for det moralske sprogbrug. Dette indikerer, at moralsk retorik bruges strategisk til at markere afstand og hævde et partis moralske overlegenhed overfor ideologiske modstandere. Vi finder netop, at moralsk retorik hyppigst bruges til at gå retorisk til angreb på andre partier og deres politik.

Moralismen er altså ikke ny, men måske ser vi den i et nyt lys eller lægger ekstra mærke til den nu, hvor der er blevet sat så tydeligt spot på den af politiske kommentatorer og meningsdannere

Kristina Bakkær Simonsen & Tobias Widmann
Lektor & adjunkt, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Mulige konsekvenser

Hvad kan vi så bruge disse indsigter til?

Vi kan konkludere, at moralsk retorik altid har været en del af politik – naturligvis, ville de politiske filosoffer måske sige – fordi politik (også) handler om grundlæggende spørgsmål om vores fælles værdier og om, hvad der er rigtigt og forkert.

Samtidig er de moralske appeller særligt kendetegnende for moderne politik, og de hører ikke nogen bestemt fløj til eller er begrænsede til udvalgte emner.

Alle kan moralisere og alt kan moraliseres. Med andre ord har politikerne stort retorisk manøvrerum, og det ser de især ud til at sætte i spil, når de skal markere sig over for modstandere.

Forskningen hjælper os også med at belyse de mulige konsekvenser af politikernes moralisering.

På den ene side lader folk sig i højere grad mobilisere, når de er moralske overbeviste om en sag eller et emnes moralske vigtighed. Moral er en grundlæggende drivkraft.

På den anden side er moral også sprængfarligt, fordi det kan lede til sort-hvide bedømmelser og fordømmelser.

Politiske udsagn, som anvender moralsk retorik, leder folk til at føle større afstand overfor dem, de er uenige med, end udsagn der undgår de moralske ord. Det er altså en hårfin balance, når Mette Frederiksen og andre danske politikere tager de moralske argumenter i brug, for de har både mobiliserende og polariserende effekter.