Analyse af 
Hjalte T. H. Kragesteen
Erik Holstein

Enhedslisten har droppet alt eller intet

ANALYSE: Enhedslistens hovedbestyrelse er mere pragmatisk anlagt end tidligere. Princippet om altid at stemme imod "den mindste forringelse" er blødt op, og det kan give Enhedslisten en hidtil uset indflydelse på den kommende finanslov.
"Enhedslistens rolle - Under en ny regering," står der på skærmen under partiets landsmøde i 2010. Og meget tyder på, at også hovedbestyrelsen vil være klar til at gå efter indflydelsen.
"Enhedslistens rolle - Under en ny regering," står der på skærmen under partiets landsmøde i 2010. Og meget tyder på, at også hovedbestyrelsen vil være klar til at gå efter indflydelsen.
Hjalte T. H. KragesteenErik Holstein
Fakta

Det vedtog Enhedslisten blandt andet på landsmødet i 2010, hvor det blev gjort muligt at stemme for en finanslov: 

"ENHEDSLISTEN OG DANNELSEN AF EN NY REGERING

3. Enhedslisten udsteder ingen blanco-check til en ny regering. Vi fastholder det princip, vi hele tiden har arbejdet efter: Vi stemmer for enhver forbedring af almindelige menneskers vilkår og imod enhver forringelse.

4. En finanslov er både en opsamling på det foregående års politik og et budget for det kommende. Enhedslisten opfordrer en ny regering til at gennemføre et markant brud, der erstatter VKO-politikken med en social, solidarisk og bæredygtig politik. En finanslov, der markerer sådan et brud, får også vores stemmer.

Men vi stemmer under ingen omstændigheder for en finanslov

- som indeholder forringelser

- som ikke indeholder markante forbedringer

- som opsummerer et års nedskæringspolitik, gennemført sammen med partier til højre i salen."


Kilde: Enhedslisten.dk

Mens Margrethe Vestager (R) begræder, at Konservative er så små, at de er parlamentarisk ubrugelige, og Helle Thorning-Schmidt (S) presses af den uforsonlige tone fra Venstre og Dansk Folkeparti, er der et andet sted på Christiansborg, hvor man ligefrem er begejstrede over den borgerlige visnepolitik.

Det er i Enhedslisten, hvor de får foræret helt nye muligheder som følge af den fortsatte blokpolitik. Men det kræver, at partiets hovedbestyrelse går med til en elastisk tolkning af et af partiets grundlæggende principper.

Det er det gamle princip om "altid at stemme imod den mindste forringelse", der står for skud. Ligesom Enhedslistens rotationsprincip overtog venstrefløjs-sammenslutningen den ultimative modstand mod "den mindste forringelse" fra Venstresocialisterne, der konsekvent afviste at indgå i nogen form for politisk studehandel. Det var et princip, der afgørende adskilte VS fra det SF, man brød ud fra i december 1967.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00