Tidligere generalsekretær i Konservative: Særligt ét folketingsmedlem er favorit til posten som ny gruppeformand

Som partiets "chefideolog" og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller har udtrykt det: "De andre partier har dele, vi har det hele".

Med de tre ministre i Lars Løkkes problematiske VLAK-regering lykkede det for Det Konservative Folkeparti at fordoble mandattallet i Folketinget og opbygge den "Pape-power", som senere – i valgkampen i efteråret 2022 – faldt sammen som en mislykket soufflé.

Dels på grund af den politisk og strategisk tåbelige kamp for topskattelettelser, som forærede Socialdemokratiet et comeback, dels formandens ulyksalige rod i privatlivet.

Efter valgnederlaget, som ikke krævede det offer, mange forventede, blev magten i partiet fordelt på Søren Pape som partiformand, Mai Mercado som gruppeformand, Mette Abildgaard som politisk ordfører – og en generalsekretær, Søren Vandsø, med diskutabelt stor indflydelse på den politiske linje.

Spørgsmålet er, om Søren Pape, som en del af sine forgængere i krisetider, nu vil samle magten og selv indtage gruppeformandsposten. Sandsynligvis ikke. Men hvem så?

John Wagner
Politisk kommentator

Sammen rejste de to gange Søren landet tyndt for i vælgerforeningerne at modtage tæsk for valgnederlaget – og det i den grad, at Søren Pape for åben tv-skærm i et interview med DR’s Kåre Quist piskede sig selv med skorpioner.

Samtidig blev igangsat et langvarigt arbejde med at formulere partiets politiske DNA, som udmøntede sig i et diplomatisk udtrykt ikke-chokerende oplæg til familiepolitik – og nu arbejdes der med et nyt partiprogram, som forhåbentlig byder på andet og mere end gammel vin på nye flasker.

Behovet for forandringer – hvad angår både indhold og emballage – er indiskutabelt, hvis partiet skal træde i karakter i den borgerlige lejr og ikke bare satse på højrøstet kritik af statsminister Mette Frederiksen.

Det er faktisk sjældent, at partier vinder terræn på at tale dårligt om andre partier.

Mai Mercado har nok mest været gruppeformand af navn – med to gange Søren som de reelle ledere af partiet.

Hun kan således ikke drages til ansvar for, at partiet fortsat ligger på cirka fem procent i meningsmålingerne – historisk lavt for et parti, hvis selvforståelse fortsat – over 30 år efter Poul Schlüters ti år som statsminister – er, at man bør kunne række ud efter Statsministeriet.

Så er spørgsmålet, om Søren Pape, som en del af sine forgængere i krisetider, nu vil samle magten og selv indtage gruppeformandsposten. Sandsynligvis ikke. Men hvem så?

Den politiske ordfører, Mette Abildgaard, befinder sig nok bedst dér og har rigeligt at se til som en meget synlig formand for statsrevisorerne.

Mona Juul er i erhvervslivet anerkendt for sin indsigt og flid på den politiske scene, klare holdninger, men også lydhør, og for at være systematisk og ordholdende.

John Wagner
Politisk kommentator

Den finanspolitiske ordfører, Rasmus Jarlov, er fortsat sygemeldt og vil formentlig aldrig kunne opnå tilstrækkelig bred tilslutning i gruppen.

Derfor er og bliver den erhvervs-, energi, klima- og mere-til-politiske ordfører, Mona Juul, favoritten, når folketingsgruppen mødes igen torsdag og måske allerede der vælger ny gruppeformand.

Mona Juul er ikke verdenskendt i Danmark. Det bliver man sjældent som erhvervsleder og senere menigt folketingsmedlem.

Men hun er i erhvervslivet anerkendt for sin indsigt og flid på den politiske scene, klare holdninger, men også lydhør, og for at være systematisk og ordholdende.

På Christiansborg er hun populær i andre partier, hvad der også er en god investering på vejen frem i dansk politik, og hun synes at hvile i sig selv både i medgang og modgang.

Hun får brug for det hele, når eller hvis folketingsgruppen vælger hende til ny formand.

Hvad der efterfølgende sker, vil være rent gætværk – som det meste i dansk politik, når det gælder partiledelsernes fremtid.