For at sige det helt enkelt er forfatningstraktaten den europæiske elites forsøg på at gøre EU folkeligt. Helt fra den tyske udenrigsminister Joschka Fischers tale ved Humbolt Universitetet i 2000 om en europæisk føderation over EU-konvent med 105 delegerede, som afleverede sit udkast til forfatningstraktaten i 2003, var målet netop gennemsigtighed og folkelighed.

Denne gang skulle de europæiske stats- og regeringschefer ikke lukke døren for offentligheden og diktere en ny EU-traktat uden forudgående debat. Alligevel er diskussionen endt samme sted som altid. Diverse aktuelle temaer stjæler dagsordenen, så den principielle debat drukner i misforståelser og en forskruet debat. (...)

Derfor er det også paradoksalt, at danskerne langsomt bliver mere og mere negativt stemt over for EU's nye forfatningstraktat. En måling fra Greens Analyseinstitut i dagens avis viser, at 38 pct. ville stemme ja i dag.(...)

Nu afgør Danmark ikke EU-forfatningens skæbne, selv om statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) tidligere på ugen fastslog, at danskerne skal stemme, uanset om franskmændene stemmer nej. Realiteten er, at forfatningen er død, hvis meningsmålingerne får ret, og Frankrig stemmer nej den 29. maj.

Derfor skal alle Danmarks EU-positive politikere og andre kræfter vågne op nu. Tiden er inde til at agitere for og forklare meningen med den nye traktat - ikke til september, men i disse måneder. Franske medier skal ikke kunne henvise til EU-skepsis i nord, mens de henviser til den stigende modstand mod forfatningen. (...)

Ved et nej vil EU's ledere ikke prøve igen med en ny traktat. Mere realistisk er det, at de blot tager stemmereglerne fra forfatningstraktaten og klistrer dem ind i Nice-traktaten. Dermed forbliver Den Europæiske Union et projekt for bureaukrater og specialister - og det er synd for Europa.