Norsk EU-ja forspring svinder

Rasmus Nielsen
44,1 procent af de norske vælgere siger hér i oktober ja til norsk medlemskab af EU. Det er en tilbagegang på 3,3 procentpoint siden september. Nej-siden er stabil med 42,1 procent mod 42,3 i september. Det skriver netavisen aftenposten.no i dag.

Målingen, som også viser at tvivlergruppen går frem, er lavet af Sentio-Norsk Statistik for publikationerne Nationen, Dagen og Klassekampen.

Ja-siden taber terræn ikke mindst i i SFs norske søsterparti SV, hvor kun hver fjerde vælger nu ønsker EU-medlemskab. Også blandt kvinder og de unge er der et stemningsskifte at spore. I maj sagde 53 procent af de norske kvinder ja til EU, mens i den nye måling er tilslutningen reduceret til 39 procent.

Forleden sagde SFs norskfødte landssekretær Turid Leirvoll til Altinget.dk, at hun i dag ville stemme ja til norsk medlemskab af EU. ved folkeafstemningen i 1994 stemte hun nej. Leirvoll var i en årrække partisekretær i SV - hendes aktuelle EU-syn står altså i kontrast til det store flertal af SV-vælgere, der vil forblive udenfor EU.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00