Pelle Dragsted gør boet op: Venstrefløjen skal droppe identitetspolitikken

Når jeg ser tilbage på min tid i den venstreradikale bevægelse, måber jeg altid over, hvordan vi undgik at stille os selv de mest banale, åbenlyse spørgsmål. Hvorfor mener vi de her ting? Hvorfor er de andre onde? Manglen på selvkritik var enorm.

Pelle Dragsted
MF, Enhedslisten

"Vi var så tæt på at kollapse," siger Pelle Dragsted og kniber højre øje sammen, mens han markerer et hul på en centimeters penge mellem sin tommel- og pegefinger. 

Han er i gang med at ihukomme dagene omkring folketingsvalget i november 2007. Et valg, hvor Enhedslisten ifølge prognoser var 8.000 stemmer fra at ryge ud af Folketinget og mistede to ud af seks mandater i det, Pelle Dragsted betegner som "en nærdødsoplevelse".

Forud for 2007-valget var partiet både internt og i medierne endt i kæmpe krise ovenpå opstillingen af muslimske Asmaa Abdol-Hamid, der nægtede at give hånd til mænd, udtrykte tvetydige holdninger til homoseksualitet og dødsstraf og mente, at håndbold var en usømmelig sport for kvinder. Ikke ligefrem en ønskekandidat for et venstrefløjsparti, der vil prædike tolerance og frisind.