SF's nye stjernefrø har skiftet kommunalbestyrelsen ud med Christiansborg: “I Folketinget gemmer vi os trygt bag frontlinjen, mens kommunerne tager alle tæv”

Et villakvarter i Virum dannede rammen for SF’s nye stjernefrø Sigurd Agersnaps barndom, hvor han især brugte tid på at sparke til en bold i den lokale fodboldklub.  

Men det var ikke kun boldspillet, der fik hans opmærksomhed. Det gjorde Villy Søvndal også, når han tonede frem på skærmen hjemme i barndomshjemmet. 

”Jeg var stor fan af Villy. Hjemme hos mig var det sådan, at du kunne vælge mellem at gå i seng før eller efter TV-Avisen. Men man kunne ikke blive puttet, mens TV-Avisen var i gang. Derfor har jeg altid set det, og der fik jeg et idolbillede af Villy Søvndal,” siger Sigurd Agersnap. 

29-årige Sigurd Agersnap har tre måneder på bagen som folketingsmedlem, men allerede nu gør han sit til at slå sit navn fast i den politiske debat, hvor han i kraft af sit nye skatteordførerskab blandt andet slår til mastodonten Mærsks skattebetaling.  

Men der er også andre grunde til at lære det nye folketingsmedlem at kende, der allerede nu af Altingets kilder bliver fremhævet som en politisk stjerne in spe. 

Han understregede sit potentiale, da hans debut som folketingskandidat i 2022 endte ud med en plads i Folketinget, efter han slog både SF’s næstformand, Serdal Benli, og den lokale profil fra Albertslund, Vivi Nør Jacobsen. Han blev især båret frem af personlige stemmer fra sin hjemkommune – Lyngby – hvor han fik flest personlige krydser af alle folketingskandidaterne på tværs af partierne. 

Fra boldbaner til byrådet 

Den politiske karriere startede dog allerede for fem år siden, da Sigurd Agersnap blev medlem af byrådet i Lyngby-Taarbæk. 

Dengang var det fodbolden, og ikke Villy Søvndal, som blev det afgørende skub. Sigurd Agersnap var bestyrelsesmedlem i sin fodboldklub, hvor han beklagede sig over forhandlingerne om fordelingen af boldbanerne i Lyngby-Taarbæk kommune, som irriterede ham, fordi de foregik efter en gammeldagsfacon. Irritationen var SF ikke sen til at udnytte, og partiet spurgte, om frustrationen ikke kunne bruges som motivation for ham til at stille op til byrådet. 

Efter sit genvalg i november 2021 endte han som viceborgmester i Lyngby-Taarbæk. En position, han kunne indtage, fordi SF med ham i spidsen havde overhalet Socialdemokratiet og var blevet det næststørste parti i den konservative kommune.  

Den stilling har han dog forladt nu for at hellige sig arbejdet som folketingsmedlem – og fordi SF ikke tillader dobbeltmandater. 

”I kommunalpolitik har jeg altid sagt, at jeg var mere politiker end lokal. Jeg har siddet med for at ændre noget for børnene eller tage nogle skridt i klimapolitikken, og jeg har altid været fascineret af, at jeg kunne få lov til at gøre det i en bredere skala end bare i Lyngby-Taarbæk,” siger Sigurd Agersnap. 

Sideløbende med sit arbejde i Lyngby har Sigurd Agersnap også fået sæde i toppen af SF, da han i 2018 blev valgt til SF’s landsledelse. 

SF-nestor er det nye idol 

Villy Søvndal var dog ikke den eneste, som introducerede Sigurd Agersnap til politik og SF. I barndomshjemmet var der nemlig også en politiker: hans mor, Hanne Agersnap, som var folketingsmedlem for SF fra 2007 til 2011. I hans første fire år som byrådsmedlem var de to kolleger. 

Hanne Agersnap får æren for, at han den dag i dag stadig befinder sig i politik. Hun er blevet et forbillede, der kan hjælpe ham med at navigere i tilværelsen som politiker. 

”Det er en stor forklaring på, hvorfor jeg er blevet hængende,” siger Sigurd Agersnap. 

”Hun har aldrig nogensinde presset på for, at jeg skulle vælge politik – det var nærmere det omvendte – men hun har altid kunne hjælpe med at forklare situationerne, og jeg har altid haft en at læsse af på, som forstod, hvad jeg gik igennem.” 

”Jeg har kunne spejle mig i hendes måde at være politiker på. Hun var lidt afdæmpet, lyttede til alle de gode argumenter, og så har hun altid stillet pisseirriterende spørgsmål, især når hun har haft ret.” 

Den afdæmpede facon går også igen, når Sigurd Agersnap skal udpege sit politiske forbillede. For selvom Villy Søvndal bragte ham ind i politik, har han nu fundet et nyt idol. 

”Jeg var meget fascineret af Villy Søvndal, men hvis jeg skulle nævne et politisk idol fra SF nu, så vil jeg nævne Holger K. i stedet,” siger Sigurd Agersnap. 

SF-nestoren Holger K. Nielsen var sit partis frontperson i næsten halvandet årti fra 1991 til 2005, hvor Villy Søvndal tog over.  

”Det er lidt forskellige måder at være politiker på. Villy med den der rockstjernepopularitet, og som var sjov og god i paneldebatter. Men Holger er en arbejdshest, som siger, at politik handler om at sidde med i forhandlingerne og få noget igennem. I en tid, hvor der er mere og mere kommunikation og mere og mere se mig på sociale medier, ser jeg lidt op til dem, der gik den anden vej og prøvede at være politisk håndværker,” siger Sigurd Agersnap. 

Løfterne fra Christiansborg har været urealistiske 

Baggrunden i kommunalpolitik skinner tydeligt igennem, når Sigurd Agersnap skal skitsere, hvad han ser som de største udfordringer for det danske samfund.  

Osteklokken Christiansborg har mistet sin virkelighedsopfattelse, mens folkeskoler, omklædningsrum og sportshaller rundt omkring i kommunerne slides ned, og flere og flere, som har råd, tilvælger private tilbud. Kommunerne kan ikke følge med løfterne fra Christiansborg, fordi der er en urealistisk forventning til, hvor langt pengene strækker sig. 

Kritikken fra Sigurd Agersnap er hård, og den gælder alle partier – også sit eget, der var støtteparti i den seneste valgperiode. 

”Det er meget tydeligt, når man kommer ude fra en kommune, at den basale velfærd ikke hænger sammen. Den finansiering, som følger med til den basale velfærd i kommunerne, gør blot, at man lige kan holde skindet på næsen. Men der ikke rum til at lave alle de udvidelser, som vi nogle gange tror på Christiansborg.” 

”Det kan man løse på to måder. Enten skal vi blive meget mere ydmyge inde på Christiansborg i forhold til, hvad vi stiller folk i udsigt, og hvad vi foreslår, at kommunerne konkret skal gøre. Eller også er vi nødt til at finansiere velfærden på en anden måde. Det er et af mine afsæt ind i Christiansborg-politik.” 

Hvordan skal man finansiere velfærd på en anden måde? 

”Der er fire måder, man kan finansiere ting på. Du kan hæve skatterne, du kan øge arbejdsudbuddet, du kan skære på andre ting i det offentlige eller effektivisere dem, eller vi kan låne.” 

”Vi har masser af forslag til, hvordan man kan øge skatterne. Men vi har meget svært ved at finde et flertal for SF's forslag.” 

”Så er der to muligheder tilbage for mig at se: Kan vi gå ind i det rum om at låne af fremtiden? Dansk økonomi er overholdbar på lang sigt. Kan vi rykke nogle af de penge frem og finansiere velfærden? Det andet er, kan vi lave nogle gode arbejdsudbudsreformer.” 

Udbud af EU-arbejdskraft 

Netop arbejdsudbud er et varmt emne i dansk politik i disse år. Senest har det været centrum for SVM-regeringens omstridte forslag om at afskaffe store bededag, som skal skaffe et øget arbejdsudbud, fordi danskerne fremover arbejder en ekstra dag hvert år. 

Et forslag, som SF dog er arg modstander af. Sigurd Agersnap har også selv andre bud på, hvordan arbejdsudbuddet skal findes, som ikke handler om at fjerne en helligdag eller skære på overførelsesindkomster. 

”Det handler om reelt at få flere fra deltid til fuldtid eller blive bedre til at rekruttere EU-arbejdskraft. Der er jo 13 millioner arbejdsløse europæere, der alle sammen i princippet, frit kan tage et job i Danmark,” siger han. 

Så det handler om at få åbnet et jobcenter i Spanien? 

”Det er jo det, som Lolland Kommune gør. Det vil være bedre, hvis vi gør det i staten, end kommunerne selv gør det. Men en super lavthængende frugt er, at hver gang vi slår en stilling op i den fælles europæiske jobbank, der slår man i Sverige og Norge i omegnen af 20 stillinger op. Så vi er simpelthen notorisk dårlige til at orientere os mod EU-arbejdskraft.”  

”Det er så mærkeligt, at når vi taler arbejdsudbud, er det kun indenfor Danmarks grænser.” 

Erkendelsen mangler 

Før der kan tales om løsningerne, skal der dog ske noget afgørende: Politikerne på Christiansborg skal erkende, at der lige nu ikke er finansiering til den velfærd, som danskerne forventer. 

”Vi er nødt til at få udbredt den erkendelse på Christiansborg, at den måde, vi finansierer velfærdssamfundet på lige nu, vil udhule det på sigt. Vi har diskuteret, at hvis vi bare sørger for at dække det demografiske træk, er vi godt hjemme. Men det er vi ikke.” 

”Så vil der være et privat velfærdssamfund for dem, der har råd, og så et meget dårligt velfærdssamfund for dem, der ikke har,” siger Sigurd Agersnap. 

En ting er finansieringen. Men der kan også findes en løsning i at sætte kommunerne mere fri til at styre deres egen økonomi uden strikse krav til anlægslofter og skatteopkrævningen. 

”Nu er det sådan, at man får sanktioner, hvis man hæver skatterne, og man får også sanktioner, hvis man bruger de penge, der er i kommunekassen, og derfor ser vi borgmestre, der hiver håret ud af hovedet, fordi de skal stå derude og forklare borgerne, at vi har 800 millioner kroner i kassen, mens vi har dagtilbud, hvor der ikke er ordentlig isoleret, men vi må ikke bruge pengene på det,” siger Sigurd Agersnap og tilføjer: 

”Og det er en umulig situation at forklare. I Folketinget gemmer vi os trygt bag frontlinjen, mens kommunerne tager alle tæv.” 

Drømmen om et nyt skattesystem 

Efter folketingsvalget er Sigurd Agersnap blevet udnævnt som sit partis nye skatteordfører, boligordfører og ordfører for iværksætteri. Ifølge ham selv har han ikke på egen hånd valgt de tre ordførerskaber, men det var et ønske, at han kunne få en økonomisk profil. 

Skatteområdet er også det andet område, som Agersnap fremhæver af de vigtigste politiske sager, da han har skitseret velfærdsudfordringen. 

”Der er mange udfordringer med vores skattesystem. Vi har helt grundlæggende en høj beskatning på arbejde og en lav beskatning på arbejdsfrie indtægter, som når du tjener penge på aktier, bolig eller lignende,” siger Sigurd Agersnap og tilføjer: 

”På den lange bane vil jeg gerne være med til at ændre det, og det bliver det små skridts politik, hvor vi blandt andet ser på små ændringer i formueskatten.” 

Hvad ville drømmescenariet være, hvis du selv skal skrue skattesystemet sammen? 

”Så skulle det være væsentligt lavere beskatning af indkomst og en væsentlig højere skat, hvis du tjener penge på at eje en bolig, hvis du har en stor formue, der forrenter sig selv, eller hvis du har aktier, som giver et stort afkast.” 

En naiv tro 

På valgnatten festede Sigurd Agersnap sammen med sine partifæller, fordi det rødgrønne flertal fra den tidligere valgperiode lige akkurat bestod. Men luften fes hurtigt ud af festballonerne, da Mette Frederiksen få dage senere indkaldte til forhandlinger med sigte mod dannelsen af en bred regering. 

SF var en del af forhandlingerne i en hel måned, før partiet ikke længere kunne se sig i midterprojektet, som var ”blevet for blåt”. Det endte som bekendt med, at Socialdemokratiet indgik i ny flertalsregering med Moderaterne og Venstre. Dermed befinder SF sig nu i rollen som oppositionsparti til sin nærmeste allierede gennem hele den foregående valgperiode. 

”Jeg tror, at nogle af mine kollegaer lige har skulle vænne sig til, at ministeren ikke ringer hver anden dag og spørger, hvad SF nu synes. Det er et ærgerligt rolleskift,” siger Sigurd Agersnap, der dog ikke har opgivet håbet om at få sat et aftryk i løbet af sin første valgperiode som folketingsmedlem. 

”Jeg har en naiv tro på, at de gode argumenter nok skal vinde til sidst, hvis man fremfører dem – det kan være til et samråd, det kan være skriftligt spørgsmål. Det kan godt være, at argumenterne ikke virker i første omgang rundt om forhandlingsbordet. Men vi må starte med at plante de frø, der gør, at idéerne vokser, og vi kan høste dem lidt senere.” 

SF’s nye – enorme – popularitet 

Mens SF har mistet sin indflydelse på regeringen, har partiet nærmest aldrig været mere populært end lige nu. Enkelte målinger spår en rekordhøj tilslutning bag det folkesocialistiske parti, som i Altingets seneste vægtede snit af målingerne står til 12,6 procent og 22 mandater. Et markant hop i forhold til de 8,3 procent af stemmerne og 15 pladser i Folketinget, som partiet indkasserede 1. november. 

Lige netop SF har dog mærket på egen krop, at højt at flyve også er dybt at falde. For 15 år siden blæste Villy-effekten over hele det ganske land, og med Villy Søvndal i spidsen vandt SF 23 mandater ved folketingsvalget i 2007. Men bare ét folketingsvalg senere var effekten forduftet, og det blev begyndelsen på nedturen, som for alvor bed sig fast, da SF endte med at forlade Helle Thorning Schmidts regering i 2014. 

Belært af fortiden er SF derfor også meget bevidst om, at partiet skal holde fast i sin sædvanlige kurs og ikke kaste sig ud i nye, vilde ting, blot fordi målingerne er vilde. 

”Pia (Olsen Dyhr, red.) har sagt det mange gange. Vi har et mantra om, at vi stille og roligt leverer politik og kun går ind i diskussioner, når der er behov for det. Så skal danskerne nok se, at vi er et seriøst parti, der leverer resultater. Og det skal vi bare holde fast i,” siger Sigurd Agersnap og fortsætter: 

”Derfor skal det ikke være store, vilde forsider om, hvilken ny retning vi nu vil gå i. Men samtidig skal det heller ikke være det, som jeg tror, at Konservative faldt i, hvor man overhovedet ikke præsenterer noget politik. Men kan også blive handlingslammet af, at der er så stor opmærksomhed og vilje til at støtte partiet, at man bliver bange for at skubbe nogen fra sig.” 

Siden 2014 har SF slikket sårene fra regeringssamarbejdet, gradvis kæmpet sig tilbage – og valgresultatet i november var også et resultat af en langsom, men stabil stigende tilslutning i sidste valgperiode. 

"Det bliver også svært for mig” 

Efter tre måneder som folketingsmedlem er Sigurd Agersnap stadig finde sig til rette på sin nye arbejdsplads, hvor der både skal findes tid til interview, afstemninger i folketingssalen og udvalgsmøder.

Det er også en arbejdspladser, hvor indtil flere af hans nuværende kolleger har været tvunget til at sygemelde sig med stress. Det gælder både hans partifælle Jacob Mark, men også Venstres formand og forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen, Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, og den tidligere erhvervsminister Simon Kollerup. 

Derfor gør det nyvalgte folketingsmedlem sig allerede nu tanker om, hvordan han skal navigere i sit nye arbejdsmiljø. 

”Det bliver også svært for mig,” begynder han. 

”Jeg havde engang en fodboldtræner, som sagde, at vi muligvis ikke var de mest talentfulde. Men vi kunne i hvert fald træne hårdere end de andre. Det har jeg altid gjort og sagt, at jeg er måske ikke den dygtigste, men jeg kan i hvert fald arbejde mere end de andre.” 

”Og den slags tanker skal man ikke have herinde på Christiansborg, så bliver man hurtigt slidt ned. Det må jeg så forsøge at bekæmpe i mig selv.”

Denne artikel blev oprindelig bragt på Altinget Christiansborg 28. februar. I mellemtiden er Sigurd Agernsnap blevet 30 år. Han fyldte rundt 2. marts 2023.