Kommentar af 
Rasmus Ulstrup Larsen

Socialdemokratiets krise er selvforskyldt – og den stikker dybere end minksagen

Efter kommunalvalget i 2021 forlod Socialdemokratiet sin position som anti-elitært middelklasses parti. Det var en katastrofal manøvre og hovedårsagen til partiets nedtur, skriver Rasmus Ulstrup Larsen.

Socialdemokratiets succes afhang af, at de som venstreorienteret parti tidligt havde lykkedes med at indoptage den højrepopulistiske strøming, skriver Rasmus Ulstrup Larsen.
Socialdemokratiets succes afhang af, at de som venstreorienteret parti tidligt havde lykkedes med at indoptage den højrepopulistiske strøming, skriver Rasmus Ulstrup Larsen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Rasmus Ulstrup Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med Socialdemokratiets uhyre ringe meningsmålinger ligger de, som de har redt. Det er selvforskyldt, men ikke på grund af minksagen. Nej, det er selvforskyldt, fordi de forlod den mest optimale position, man kunne have som et dansk parti.

Socialdemokratiets succes afhang nemlig af, at de som venstreorienteret parti tidligt havde lykkedes med at indoptage den højrepopulistiske strømning, som i flere lande, herunder USA og Storbritannien, var blevet et konservativt fænomen.

Forsvaret for den traditionelle middelklasses værdier, krydret med en foragt for eliten, har været den sejrrige vej at gå for de højreorienterede partier, efter den moderne venstrefløj de senere år har været mere optaget af individualisme, selvrealisering og frigørelse end fællesskab, dyder og traditionelle levemåder.

I Danmark gik Socialdemokratiet den anden vej end den øvrige venstrefløj. Som venstreorienteret parti valgte Socialdemokratiet at snuppe den politiske positionering som et traditionelt middelklasseparti med en populistisk skepsis for eliten - for øjnene af de borgerlige partier.

Socialdemokratiets beslutning om at afhænde sin politiske position var en af de mest katastrofale manøvre et parti har begået i nyere tid

Rasmus Ulstrup

Som konsekvens blev Jakob Ellemann-Jensen nødt til at gå kontra. Som modtræk gjorde han Venstre progressivt og storbyorienteret. Ja, sågar venstreorienteret i værdipolitikken. Inger Støjberg blev samtidig sat på plads og siden kylet ud.

I modsætning til andre lande blev det således i Danmark hos Socialdemokratiet, man kunne finde folkelighed og anerkendelse af den brede middelklasse udenfor storbyerne, og hos det store borgerlige parti Venstre, at man kunne finde en værdipolitik, der lå til venstre for midten.

Så længe den position blev fastholdt, var de borgerlige partier sat skakmat. Der var i meningsmålingerne de første tre år af Socialdemokratiets regeringsførelse ingen tegn på, at der var tilstrækkelig opbakning blandt borgerlige vælgere til Venstres nye linje.

Derimod var der masser af opbakning til Socialdemokratiets linje blandt borgerlige centrumvælgere – dem der tidligere havde stemt DF eller på Inger Støjberg-fløjen hos Venstre.

Men med det dårlige kommunalvalg i København for Socialdemokratiet valgte Mette Frederiksen alligevel at skifte politisk linje. Hun ville have fat i storbyvælgerne og håbede på, at en fusion af to modsatrettede trends, nemlig elitekritik af populismen og populistisk kritik af eliten, kunne være muligt.

Det kunne det sjovt nok ikke, eftersom populismen drives frem af en identitetskrise blandt den store andel af traditionelle mennesker, der opfatter eliten som nogle, der har tilranet sig sin position og midler på deres bekostning.

Men hvad Socialdemokratiet især overså ved sin omlægning af sin politiske position, var at deres iver efter at blive så stort og bredt et parti, at det skulle kunne rumme alle, pludselig gjorde den populistiske position tilgængelig for et højreorienteret parti. Den position de så succesfuldt havde afholdt de borgerlige fra at indtage, blev pludselig afhændet.

Mens analysen nok har været, at Venstre ikke ville omlægge sin kurs og blive et bredt folkeligt parti igen, så stod der en politiker klar, som havde alle ingredienserne til at indtage den succesfuldt: Inger Støjberg.

Læs også

Meningsmålingerne viser da også, at Inger Støjberg trækker vælgere hen over midten fra Socialdemokratiet, som endda gør det muligt for blå blok at mønstre et flertal.

Med andre ord var Socialdemokratiets beslutning om at afhænde sin politiske position en af de mest katastrofale manøvrer, et parti har begået i nyere tid, hvis man ser bort fra De Radikale Venstres beslutning om at gøre metoo til en mærkesag.

Historiebøgerne vil nok beskrive forløbet som et, hvor det er minksagen, der står som den afgørende årsag til Socialdemokratiets deroute. Og det er også en væsentlig årsag.

Særligt fordi elitekritikken som Socialdemokratiet havde indoptaget, ikke harmonerer særlig godt at have en statsminister, der bliver anset for at være egenrådig og ustoppelig, som Mette Frederiksen nu har fået ry for.

Men det væsentligste når historiebøgerne skal skrives, er fortællingen om, hvordan et parti kunne neutralisere oppositionen, i en sådan grad som Socialdemokratiet formåede, og så alligevel forære sejren væk.

Spørgsmålet som flere har rejst er dog, om det er muligt for Socialdemokratiet at finde tilbage til den folkelige position, som de dækkede så glimrende de første tre år af valgperioden.

Hvis Socialdemokratiet skal lykkes, skal de neutralisere Inger Støjberg

Rasmus Ulstrup

Det er det næppe uden at give køb på dem, de har brugt det sidste lille års tid på at tilgodese. For radikaliseringen i samfundet mellem den traditionelle middelklasse uden for storbyerne og eliten inden for bymurene er vokset så stor, at de står i et antagonistisk forhold til hinanden. Det er, sagt med økonomiske termer, ikke muligt at give den ene part noget, uden den anden oplever et tab.

Hvis Socialdemokratiet skal lykkes, skal de neutralisere Inger Støjberg. Men efter at have placeret Kaare Dybvad Bek i Udlændinge- og Integrationsminsiteriet har Mette Frederiksen smidt sit absolut stærkeste kort over i et ministerium, hvorfra han ikke kan duellere med Inger Støjberg.

Men måske er det også fint ud fra et større perspektiv, at der er en lærestreg for dem, der tror, at de både kan blæse og have mel i munden. I hvert fald har Socialdemokratiets tilbagegang og Støjbergs fremgang vist, at befolkningen er splittet i en sådan grad, at der ikke er plads til at underkende polariseringen i samfundet, som Socialdemokratiet forsøgte.

I dag er man tvunget til at vælge side.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Ulstrup Larsen

Fhv. politisk konsulent, Nye Borgerlige
cand.merc. i erhvervsøkonomi og filosofi (CBS 2016)