Søren Krarup er død

I en alder af 85 år er Søren Krarup gået bort. I årtier var han en markant stemme i den til tider betændte debat om indvandrere.

Søren Krarup, der kom til verden i 1937, gik i faderens fodspor og læste teologi på universitet. Fra 1965 og 40 år frem var han sognepræst i Seem. — Søren Krarup, der kom til verden i 1937, gik i faderens fodspor og læste teologi på universitet. Fra 1965 og 40 år frem var han sognepræst i Seem. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Maja Hagedorn

Redaktionschef

Den tidligere præst, mangeårige redaktør af bladet Tidehverv og ikke mindst centrale skikkelse i Dansk Folkeparti, Søren Krarup, er død efter længere tids sygdom.

Han blev 85 år gammel.

Det oplyser familien til Kristeligt Dagblad.

Søren Krarup kom til verden i 1937, gik i faderens fodspor og læste teologi på universitet. Fra 1965 og 40 år frem var han sognepræst i Seem.

Samme år som han blev færdiguddannet, blev han medudgiver af tidsskriftet Tidehverv, som faren, Vilhelm Krarup, var med til at grundlægge. I 1984 blev han desuden redaktør. En post, han beholdt til 2012.

Læs også

Historien om Jakob Ellemann er en tragedie

Analyse

"Nej, ikke en krone!"

Søren Krarup blev valgt til Folketinget for Dansk Folkeparti i 2001 ved det såkaldt 'lille systemskifte'. Her sad han i ti år frem til valget i 2011, hvor han ikke genopstillede. Undervejs var han blandt andet partiets indfødsretsordfører.

Men det var allerede mange år tidligere, at han for alvor vakte opsigt på som en hård debattør på udlændingeområdet.

I 1986 indrykkede han en annonce i Jyllands-Posten, der siden er blevet både berømt og berygtet for overskriften: "Nej, ikke en krone!"

I nederste højre hjørne på side syv i Jyllands-Posten fra 21. september 1986 indrykkede Søren Krarup en annonce, der i dén grad vakte opsigt. Foto:

Det var et modsvar til en indsamlingskampagne fra Dansk Flygtningehjælp og den daværende udlændingelov fra 1983.

Annoncen var – med Søren Krarups egne ord – "en meget præcis kritik af alt det, der lå i indvandrerpolitikken", som han sagde til Kristeligt Dagblad, 30 år efter at de fire små ord på side syv i søndagsavisen havde skabt landsdækkende postyr.

Det første møde med Kjærsgaard

Samme efterår mødtes Søren Krarup for første gang med det daværende folketingsmedlem for Fremskridtspartiet Pia Kjærsgaard, der et årti senere stiftede Dansk Folkeparti. Det skete til en frokost hjemme hos fætteren Jesper Langballe.

I DR-dokumentaren 'Kampen om indvandringen' fra 2012 fortæller hun om det indtryk, de to efterlod hende med:

"Efterfølgende har jeg tit tænkt på, at jeg godt kunne mærke, at de var lidt tændte på måske selv at blande sig mere aktivt og gå ind i politik. Men det var på et alt for tidligt tidspunkt – og det kom så først senere."

Til en frokost hjemme hos fætteren Jesper Langballe mødtes Søren Krarup med Pia Kjærsgaard første gang i efteråret 1986. Mange år senere blev de alle tre officielt partifæller under Dansk Folkepartis faner. Foto: Jens Dige/Ritzau Scanpix

Modstanden blev toneangivende

Siden fik Søren Krarups syn på udlændingepolitikken – og i et par årtier også Dansk Folkeparti – mere medvind blandt befolkningen og på Christiansborg. Selv konstaterede han i interviewet med Kristeligt Dagblad fra 2016:

"Der er sket det glædelige, at den modstand, som vi er nogle stykker, der har rejst, mildest talt er blevet toneangivende. Stort set hele det danske folk er blevet klar over, at det var en katastrofe, der skete i 1983."

Krarup var gift Anette Elisabeth Krarup. Sammen fik de fire døtre – herunder Marie Krarup, der fra 2011 til 2022 sad i Folketinget for Dansk Folkeparti.

Læs også