Sundhed overhaler udlændinge: Her er vælgernes vigtigste dagsorden

Mens diskussionen om flere penge til forsvaret er et af de aktuelle stridspunkter på Christiansborg, er området stort set ligegyldigt, når vælgerne skal sætte deres kryds. Det samme gælder udenrigspolitik, der i 80'erne kunne afgøre et valg – og det gælder kultur, der heller ikke flytter mange stemmer. Men det er der andet, der gør.

Der er især tre emner, der er helt afgørende for vælgerne. Det viser en ny Norstat-måling foretaget for Altinget, hvor respondenterne har skullet tage stilling til 16 oplistede politikområder og krydse af ud for de (højst) tre områder, der er mest afgørende ved et folketingsvalg.

Sundhed har bred appel
Med 42 procent tager sundhedspolitik denne gang en klar førsteplads. Det er markant mere end ved sidste Norstat-måling, hvor sundhed scorede 33 procent. Det er dog ikke overraskende, at sundhed er blandt de allerhøjst prioriterede områder. Det har det været siden valget i 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen (V) brugte de lange ventelister offensivt i sin valgkamp.

Sundhed er et af de få emner, der prioriteres meget højt på tværs af blokkene. Således peger 54 procent af S-vælgerne og 48 procent af SF-vælgerne på sundhed som et af de tre vigtigste områder. Det samme gør 48 procent af DF-vælgerne og 42 procent af LA-vælgerne. Kønsmæssigt er der en klar forskel: Mens 51 procent af kvinderne har sundhed i top tre, gælder det kun 32 procent af mændene.

Når sundhed denne gang erobrer førstepladsen, kan forklaringen være, at målingen er foretaget i slutfasen af valgkampen til kommunal- og regionsvalget, hvor sundhed fyldte en del i debatten.

Deler blokkene
Socialpolitik har taget et lignende spring op ad listen, fra 24 procent i juni til 33 procent nu. Derfor får emnet en delt andenplads. Det er nærliggende at tro, at forklaringen også her er, at den nære velfærd var dominerende under kommunalvalget.

I modsætning til sundhed er vægtningen af socialpolitik anderledes blokopdelt. 48 procent af S-vælgerne har socialpolitik blandt de tre vigtigste, det samme gælder henholdsvis 62 og 63 procent fra Enhedslisten og SF. Hos vælgerne fra LA er det kun 11 procent og hos Konservative 13 procent, der har emnet blandt de vigtigste. Det sidste kunne tyde på, at Konservative her har valgt en forkert ministerpost.

Vigtigst for strammerne
På en delt andenplads kommer de sidste 15-20 års mest kontroversielle emne, udlændingepolitik. Området har siden slutningen af 90'erne været blandt de allervigtigste emner, og når det denne gang falder lidt ned ad listen, skyldes det primært den markante fremgang til sundhed og social. For det er næsten samme andel som sidst (33 procent mod 35 procent i juni), der har udlændingepolitik med i toppen.

Det er knap to tredjedele (65 procent) af vælgere, der stemmer Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, der har udlændingepolitik blandt de vigtigste. Det samme gælder 40 procent af Venstres vælgere. De vælgere, der typisk går ind for en blødere udlændingepolitik, prioriterer det derimod ikke så højt. Således har kun 20 procent af de radikale vælgere og 12 procent af SF-vælgere udlændinge med som det vigtigste.

(Artiklen fortsætter under grafen)

De grønne stemmer
Som sidst tager kriminalitets- og retspolitik fjerdepladsen, denne gang med 24 procent. Området spillede stort set ingen rolle ved kommunalvalget, men bandekrigen i København fik til gengæld megen medieplads. Kriminalitet regnes ligesom udlændingepolitik til et af ”de hårde” politiske områder, og prioriteringen af emnet er til en vis grad blokopdelt. Det er vælgere fra DF, V og K, der har kriminalitet i top, men det samme gælder dog næsten hver fjerde socialdemokratiske vælger.

Kun 4 procent af Nye Borgerliges vælgere og 11 procent af DF-vælgerne har de grønne briller på, når de skal stemme. Derimod er miljø og klima den absolutte topscorer for Alternativets vælgere, hvor 54 procent har det med i top tre. Også hos vælgere fra SF og Enhedslisten ligger de grønne områder højt, men det er ikke noget tilfælde, at vælgerne fra de klassiske venstrefløjspartier har socialpolitik højere end miljø og klima.

Skat har sluttet publikum
Først som nummer seks kommer det emne, der gennem mere end to år har truet med at flå blå blok fra hinanden. 20 procent har skattepolitik med i top 3, og undertallene viser, hvorfor det er afsindig vigtigt for Liberal Alliance at få resultater her: Hele 57 procent af LA-vælgerne har skat med i top, det samme gælder for 35 procent af K-vælgerne, 27 procent af V-vælgerne, mens kun 13 procent af DF-vælgerne prioriterer det højt.

På de næste pladser kommer arbejdsmarkedspolitik med 19 procent og økonomisk politik med 18 procent. Økonomien lå kortvarigt helt i top, da krisen var på sit højeste, men området dumper pænt ned ad listen, hver gang der er højkonjunktur.

Uddannelse kommer lige efter med 17 procent, men selvom emnet ligger nede i midten af feltet, bør partierne være opmærksomme på det. Det er nemlig det allervigtigste politikområde for de helt unge vælgere mellem 18 og 19 år, og en del vælgere former deres partivalg i de helt unge år.

Å-vælgere stemmer ikke efter kultur
EU tager 11 procent, men derefter kommer man ned på de encifrede procenter. Det gælder blandt andet områder som bolig, fødevarer og transport, der alle spiller en stor rolle for folk i hverdagen, men som alligevel ikke er afgørende for, hvordan danskerne stemmer.

Forsvar og udenrigspolitik er heller ikke emner, man skal koncentrere sin valgkamp om, hvis man vil stemmemaksimere, og kultur hører traditionen tro til bundpropperne.

Kultur er i top tre hos præcis 0 procent af DF-vælgerne og 6 procent af vælgere fra Radikale og Enhedslisten. Blandt Alternativets vælgere har kun 3 procent kulturpolitik som et af de tre vigtigste emner. Det stiller et stort spørgsmålstegn ved, om Alternativets valg af kulturborgmesterposten i København flugter med ønsket hos partiets vælgere.