25. september 2006 kl. 11.22

Tyrkiet, Bulgarien, Rumænien, Indien, klima, bådflygtninge, servicedirektiv, Fiskeri, nanoteknologi

Dokumentation

EU-nyheder fra Margrete Auken 25.09.2006 Tophistorier i denne uge (Strasourg) * Tyrkiske anstrengelser for medlemskab * Bulgarien og Rumænien i EU * Ren luft, tak! * EU er medskyldig i bådflygtninge * Kvinders rolle i international handel * Økologisk landbrug * Fortsat uklarhed om rammerne for offentlige tjenester * Indien og menneskerettigheder * Fiskeriaftale uden tanke * Nanoteknologi - småt er ikke altid godt I denne uge er Parlamentet i Strasbourg hvor der er afstemninger om de færdigbehandlede forslag. * Se hele dagsordenen for afstemninger og debatter i Strasbourg her * Nej til A-kraft - skriv under her _____ Tyrkiske anstrengelser for medlemskab Et år efter indledningen af forhandlingerne med Tyrkiet skal Parlamentet diskutere hvordan de tyrkiske anstrengelser forløber. Det er selvfølgelig vigtigt at Tyrkiet kommer i gang med nogle grundlæggende reformer så de engang kan opfylde optagelseskravene og blive medlem af EU. Men samtidig er det vigtigt at vi ikke stiller endnu skrappere krav til Tyrkiet end vi har gjort til tidligere optagelseslande. Det virker som om flere lande og partier forsøger at sabotere forhandlingerne med stadig nye krav og forhandlinger der bliver trukket i langdrag. Vi skal diskutere sagen tirsdag kl. 16-18. * Læs rapporten om Tyrkiet her * Læs mere om SF s om min holdning til tyrkisk medlemskab her _____ Bulgarien og Rumænien i EU Bulgarien og Rumænien bør blive medlemmer af EU men ikke uden betingelser. De skal stramme sig an og lave de nødvendige forbedringer indenfor bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, reform af retssystemet og sikre bedre rettigheder for mindretal - og det er nu vi skal lægge pres på dem. Vi skal diskutere sagen med Kommissionen tirsdag kl. 16-17. I de sidste par uger har især Bulgarien forsøgt at gøre sine hoser grønne i EU, men det er vigtigt at holde fast i at optagelseskravene skal være opfyldt. En mulighed som Kommissionen overvejer, er at åbne for medlemskab allerede til januar men samtidigt holde igen med noget af EU-støtten indtil landene har fået styr på de værste problemer. Jeg håber selvfølgelig meget på at begge lande opfylder kravene og bliver medlemmer ved årsskiftet. _____ Ren luft, tak! I denne uge er partikelforurening på dagsorden i Strasbourg. Slaget står især om hvor høje grænseværdier EU vil tillade for forskellige forurenende stoffer, herunder grænseværdierne for de særligt farlige fine partikler. Partikelforureningen kan forårsage hjertekarsygdomme, luftvejssygdomme, allergi og kræft. Det er især de små partikler - de såkaldte fine og ultrafine partikler - der anses for at være farligst. Det er afgørende at vi får nogle acceptable grænseværdier. I mange tilfælde ligger løsningen nemlig lige for, og det er her vi først og fremmest skal tage fat. Partikelfiltre til tunge dieselkøretøjer er eksempelvis vejen frem for en del af partikelforureningen fra trafikken. Derfor bør vi også oprette de såkaldte miljøzoner i de største danske byer hvor partikelfiltre skal være obligatoriske. Og de virker - partikelfiltre medfører en reduktion på mindst 80 % i daglig drift. Nogle af de andre partikelsyndere der er nævnt i Kommissionens forslag, er. brændeovne. Her ligger løsningen ikke lige for da man endnu ikke har udviklet et filter der effektivt kan løse problemet. * Læs mere om forslaget om luftkvalitet her * Læs mere om forslaget om luftforurening her _____ EU er medskyldig i bådflygtninge I denne uge vil EU-parlamentet diskutere den immigration der finder sted til Europa, og det bør ikke blive til en diskussion om vi skal åbne eller lukke grænserne for disse flygtninge. Det er afgørende at vi tager fat om problemets rod og diskutere årsagerne til den fattigdom de flygter fra. Det må frem i lyset hvor ødelæggende EU s landbrugs-, handels- og fiskeripolitik er. Men det er ikke gjort med det. Vi må også tage fat på de fattige landes eget ansvar. Det er nemlig centralt at disse lande får fornuftige udviklingsstrategier med fokus på fattigdomsbekæmpelse. Fra EU side skal vi yde den rigtige hjælp og ikke mindst indgå fair handels- og fiskeriaftaler med dem. Hverken de eller vi kan leve med den massive flygtningestrøm fra deres lande til Europa. Til oktober vil vi i Den Grønne Gruppe for alvor tage fat på immigrationen til Europa ved at besøge de Kanariske Øer som er et af de steder hvor mange afrikanske bådflygtninge vælger at sejle til. Her skal vi blandt andet se på hvordan myndighederne forsøger at håndtere den store flygtningestrøm. * Læs mere om handels og landbrugspolitik her _____ Kvinders rolle i international handel Den grønne gruppes Hiltrud Breyer er ordfører på en rapport om kvinders betydning for international handel. Der er behov for sammenhæng mellem EU s mål for ligestilling og international handels og udviklingspolitik. Kvinders rolle er af stor betydning for vækst og udvikling. I mange lande i Afrika har man erkendt at uden kvindernes inddragelse vil det være umuligt at komme ud af den fattigdomsspiral man befinder sig i. Det skønnes at 70 % af verdens 1.3 milliarder fattige er kvinder. Rapporten foreslår bl.a. at Kommissionen skal komme med en handlingsplan der sikrer at ligestillingsaspektet bliver en del af handels- og udviklingspolitikken. * Læs rapporten her * Læs mere om rapporten her * Læs mere om international handel her _____ Økologisk landbrug Den grønne gruppes Friedrich Wilhelm Grafe zu Baringdorf er ordfører på en rapport om import af økologiske varer. Rapporten lægger op til en stramning af procedurerne for import af de økologiske produkter vi importerer fra lande udenfor EU. Det er vigtigt at vi har klare standarder som sikrer ordentlige produkter med økologisk troværdighed. Men de skal selvfølgeligt også være sådan skruet sammen at skrappe standarder ikke misbruges som handelshindringer overfor den fattigste del af verden. * Læs rapporten her * Læs mere om landbrug her _____ Fortsat uklarhed om rammerne for offentlige tjenester Et centralt element i 2. behandlingen af det omstridte servicedirektiv bliver spørgsmålet om de offentlige tjenesters placering mellem EU samarbejdets og de nationale kompetencer. Det skal behandles i et særskilt direktiv tirsdag kl. 09:30. Desværre har Kommissionen ikke vist tilstrækkelig vilje til at sætte grænserne for det frie marked, og det tyder på at et flertal i Parlamentet er indstillet på at bøje sig. Diskussionen i parlamentet går nu på hvor faste rammerne bør lægges for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse - dvs. serviceydelser hvor enten private udfører en offentlig opgave eller hvor der indgår en form for brugerbetaling. I den endelige rapport blev kompromisset en vag mumlen om at "der skal laves passende lovgivning". SF og den grønne gruppe ønsker juridisk klarhed ved et konkret rammedirektiv der definerer grænserne for EU s og de enkelte medlemsstaters kompetencer inden for offentlige tjenester; vi bør altid vide sikkert hvad reglerne for det indre marked dækker. Med mindre der kommer betydelige ændringer i rapportens ordlyd, stemme jeg imod på tirsdag. * Læs rapporten her * Læs mere om servicedirektivet her _____ Indien og menneskerettigheder På trods af demokrati og økonomisk vækst har Indien stadig betydelige skyggesider. Den mørkeste er at 18 % af inderne lever som kasteløse. Dalitterne som de kasteløse også kaldes, lever på samfundets bund, og deres rettigheder eksisterer kun på papiret. Indiens fremfærd er her i klar konflikt med menneskerettighederne og en række konventioner, også dem, Indien har tilsluttet sig men vigtige dele af ILO-konventionerne mangler de fortsat at følge hvilket i sig selv bør kritiseres. Alligevel er det internationale samfunds og også EU s kritik alt for svag. Kritikken mangler helt i det forslag til EU s økonomiske og handelsmæssige forbindelser med Indien som vi skal diskutere onsdag. Vi kan ikke ignorere Indiens menneskerettighedsovertrædelser. Derfor har jeg netop sendt en skriftlig forespørgsel til Kommissionen hvor jeg kræver en klar stillingtagen til diskriminationen af Dalitterne. Forhåbentlig kan det bidrage til at sætte fokus på EU s ansvar op til det kommende EU-indien topmøde i oktober. * Læs mine spørgsmål til Kommissionen her * Læs mere om menneskerettigheder her * Læs rapporten om EU og Indiens samarbejde her _____ Fiskeriaftale uden tanke EU-parlamentet skal i denne uge endnu engang tage stilling til en fiskeriaftale som Kommissionen har "forhandlet" med et tredjeverdens land. Denne gang er det en aftale med Guinea-Bissau om fiskeri i Det Indiske Ocean. Den europæiske fiskeindustri har som bekendt overfisket fiskebestandene omkring Europa og er derfor på grådig udkik efter nye områder at plyndre for fisk. Aftalen vil formentlige lede til overfiskning i området og få store konsekvenser for landets egne fiskere der i forvejen har dårlige muligheder for at skaffe sig en indkomst. For at imødekomme den stigende kritik af fiskeriaftalerne er Kommissionen begyndt at kalde aftalerne med tredje verdens lande for fiskeri-partnerskabsaftaler i stedet for blot fiskeriaftaler, men indholdet i aftalerne er stort set det samme. Desværre ser aftalen til at gå igennem parlamentet selvom Den Grønne Gruppe naturligvis stemmer imod. * Læs mere om forslaget til forbedring af den økonomiske situation i fiskerisektoren her * Læs mere om fiskeriet efter rødspætter og tunge i Nordsøen her _____ Nanoteknologi - Småt er ikke altid godt Kommissionens rapport om nanoteknologi er naiv, nano-euforisk og uden øje for mange af de risici som teknologien fører med sig. I teknologibegejstringens navn sætter man miljø og sundhed på spil. I dag bruger vi nanoteknologiske produkter i f.eks. solcreme og tandfyldninger. Men sætter vi miljø og sundhed på spil? Vi kender alt for lidt til risiciene. Ved vi om det er ufarligt at lege med så små størrelser. Problemet er at stoffer der normalt ikke er farlige, pludseligt kan være det når de optræder i nanostørrelser. De kan nemlig trænge igennem huden eller ind i kroppen gennem lungerne. Kommissionen har lavet et udkast til en nanoteknologisk handlingsplan for EU hvor man bl.a. vil fordoble EU s budget på området. Det forekommer at være en god ide, men er vi tilstrækkeligt forsigtige? Nanoteknologi er kort sagt den teknologi der beskæftiger sig med meget små størrelser. Forskerne måler her størrelserne i nanometer der en milliontedel millimeter. Nanoteknologi kan bruges til uendelig mange ting og har et stort potentiale indenfor rumforskning, genforskning, medicin og mange andre steder. En del af fidusen ved teknologien er at man kan arbejde med et stofs enkelte molekyler og i nogle tilfælde enkelte atomer og dermed konstruere specielle materialer med særlig egenskaber eller bare ting der er uendeligt småt. Teknologien er meget spændende da den rummer en helt masser muligheder vi naturligvis skal forske i. Eksempelvis har den gjort os i stand til at fremstille katalysatorer til biler der gør at de har en meget renere udstødning. Nanoteknologien er dog hverken entydigt god eller dårlig. Det handler om hvordan vi bruger den, og derfor skal vi have mere viden om den inden vi kaster os ud i den rene nano-eufori. * Læs forslaget her _____ Margrete Auken, Medlem af Europa Parlamentet Ønsker du at afmelde Nyt fra EU? - Så klik på www.sf.dk/abonner og afmeld nyhedsbrevet. Margrete Auken, Europa-Parlamentet, Tlf: +32-2-2845327, mobil: 27 26 53 27, Mail: [email protected]