VK beskylder S for vælgerbedrag
Niels Th. Dahl
JournalistDet er klart et løftebrud fra Socialdemokraterne. Danskerne er jo blevet stillet i udsigt gennem alle årene, at bruttoskatten var et ekstra bidrag, der skulle betales, fordi der var høje udgifter til ledighed. Som borger må man have forventninger om, at udgifterne så falder, når ledigheden også gør det.
Peter Christensen
Finansordfører for Venstre
Socialdemokraterne og den tidligere regering har tidligere bl.a. sagt følgende om en sænkelse af bruttoskatten:
"Bidragene bliver sat ned, i takt med at udgifterne og ledigheden falder, mens beskæftigelsen stiger."
Finansminister Mogens Lykketoft (S), 17. marts 1994 til Ritzaus Bureau
"Vi vil give skatteyderne 100 pct. garanti for, at de ikke betaler én krone mere end nødvendigt i bruttoskat, hvis arbejdsløsheden falder hurtigere end beregnet."
Finansminister Mogens Lykketoft (S), 18. marts 1994 til dagbladet BT
"Loven er klar, og den må regeringen følge. Det er lønmodtagernes penge."
Det socialdemokratiske medlem af Folketingets Finansudvalg Klaus Hækkerup, 9. november 2006 til Morgenavisen Jyllands-Posten
"Der indføres ikke bruttoskat, men arbejdsmarkedsbidrag. Bidragene følger ledigheden. Når ledigheden begynder at falde, falder bidragene også."
Økonomiminister Marianne Jelved (R) i et debatindlæg i Berlingske Tidende 30. maj 1993
Socialdemokraterne er på vej med et klokkerent løftebrud i forhold til de danske skatteydere.
Det siger både regeringen og borgerlige skatteordførere efter Socialdemokraternes udmelding om, at de ønsker at inddrage hele overskuddet i den såkaldte arbejdsmarkedsfond og fuldstændig aflyse en ellers lovet nedsættelse af bruttoskatten.
"Det eneste dækkende ord for det her er vælgerbedrag. Socialdemokraterne har klokkeklart sagt, at pengene skulle tilbage til skatteborgerne. Hvis de virkelig vil det her, så kan de ikke længere opretholde en illusion om, at de vil bevare skattestoppet," siger skatteminister Kristian Jensen (V) til Altinget | Christiansborg.
FAKTA OM BRUTTOSKATTEN:
Bruttoskatten blev indført i 1993 af den første Nyrup-regering og er i dag på 8 pct. af al lønindkomst. Der betales ikke bruttoskat af overførselsindkomster.
Pengene fra bruttoskatten går ind i en såkaldt "arbejdsmarkedsfond", hvis midler bruges til udgifter til ledige - dvs. dagpenge, kontanthjælp o.l.
Loven om arbejdsmarkedsfonden siger, at hvis der er overskud i arbejdsmarkedsfonden, skal bruttoskatten sættes tilsvarende ned.
I 2008 vil fonden efter regeringens beregninger give et overskud på knap 9 mia. kr. Det vil betyde, at bruttoskatten i 2008 egentlig skal sættes ned til 7,5 pct.
Regeringen mener imidlertid, det vil være en dårlig idé at give en lettelse lige præcis i bruttoskatten. Dels vil lettelsen blive større, jo mere man tjener, og dels vil bruttoskatten ifølge loven om arbejdsmarkedsfonden senere skulle sættes op, hvis arbejdsløsheden igen begynder at stige. Og det ville ikke være fornuftig økonomisk politik - ifølge statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) vil det være som "en boksehandske på et blåt øje" at sætte skatten op, mens ledigheden stiger.
Derfor planlægger regeringen at bruge overskuddet i arbejdsmarkedsfonden på en anden skattelettelse - nemlig på en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra 7.700 til max. 12.900 i 2008.
Socialdemokraterne vil imidlertid ikke give skattelettelser, men i stedet bruge overskuddet i arbejdsmarkedsfonden på velfærdsforbedringer i den offentlige sektor.
Regeringen planlægger også skattelettelser i mellem- og topskatten fra 2009, som ifølge regeringen skal finansieres ved en årlig indeksering af energiafgifterne og ved såkaldt "dynamiske effekter" i samfundsøkonomien.
Socialdemokraterne mener imidlertid ikke, regeringens tal for finansieringen holder, og at lettelserne derfor vil komme til at gå ud over den offentlige velfærd.
Christiansborg
