Ved udformningen af den foreslåede ordning, hvor Finanstilsynet får adgang til at udstede administrative bødeforelæg på hvidvaskområdet, har det været et centralt hensyn at sikre retssikkerheden.

Det er en grundlæggende betingelse for Finanstilsynets mulige udstedelse af et administrativt bødeforelæg, at personen eller virksomheden erkender sig skyldig i lovovertrædelsen og erklærer sig rede til at betale den bøde, der er angivet i bødeforelægget. Virksomheder og personer kan således til enhver tid afslå Finanstilsynets bødeforelæg, hvorefter sagen vil blive overgivet til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og evt. bragt for en domstol i overensstemmelse med gældende praksis.

Selv hvis en virksomhed eller person erkender sig skyldig og rede til at betale en bøde, er dette ikke tilstrækkeligt. Det er en betingelse for Finanstilsynets adgang til at udstede et administrativt bødeforelæg, at oplysningerne i sagen og grundlaget for bødeforelægget understøtter virksomheden eller personens tilståelse, og at det derfor ikke vil være betænkeligt at afgøre sagen uden egentlig straffesag.

Som det allerede er tilfældet i dag i sager, hvor Finanstilsynet foretager en anmeldelse til SØIK, vil Finanstilsynet under behandlingen af en konkret sag, hvor der vil kunne udstedes et administrativt bødeforelæg, skulle iagttage reglerne i retssikkerhedsloven, herunder retssikkerhedslovens §§ 9 og 10.

Finanstilsynet vil derudover skulle konsultere SØIK, hvis en sag er af mere skønsmæssig karakter, eller der på grund af skærpende eller formildende omstændigheder kan være grund til at fravige udgangspunktet for bødeniveauet. Formålet med samtykkeordningen er at sikre, at SØIK i sådanne situationer er enig i, at Finanstilsynet kan afslutte sagen med et administrativt bødeforelæg.

Endelig bemærkes, at muligheden for at udstede administrative bødeforelæg findes på flere særlovsområder. Finanstilsynet har fx allerede i dag adgang til at udstede administrative bødeforelæg på kapitalmarkedsområdet.