”Vil ministeren kommentere henvendelse af 24. maj 2020 fra Morten Andersen, Vojens vedrørende kompensationsmodellen, jf. L 166 - bilag 10?” Svar:

Henvendelsen af 24. maj 2020 er i vidt omfang en gentagelse af den henvendelse, som jeg har kommenteret i en tidligere besvarelse (L 166, spørgsmål nr. 2).

Morten Andersen anfører atter, at han mener, at de støjberegninger, som ligger til grund for kompensationsmodellen, viser et forkert støjniveau. Morten Andersen anfører desuden, at han mener, at de danske støjberegninger er for lave. Han henviser i den forbindelse til de støjmålinger for F-35-flystøj, der er foretaget i Norge.

Jeg er, som jeg tidligere har oplyst, ikke bekendt med, at norske støjmålinger skulle give anledning til at betvivle validiteten af de danske støjberegninger. Støjberegningerne er foretaget og kvalitetssikret af virksomheder, der er akkrediteret til at udføre støjberegninger.

Jeg vil i den forbindelse endvidere henvise til den aftalte kompensationsmodel. Her sikres det, at såfremt F-35-støjmålingerne fra det kommende flystøjsovervågningssystem skulle vise sig at afvige signifikant fra den beregnede flystøjsbelastning, så vil naboerne blive tilbudt en genberegning af, hvorvidt deres bolig bør medtages i den gule eller røde zone.

I henvendelsen anfører Morten Andersen endvidere, at de firmaer, der har gennemført støjberegningerne, ikke svarer på henvendelser, og at dette kunne tyde på, at beregningerne er et ømtåleligt emne.

Spørgsmål om støjberegningerne kan rettes til Forsvarsministeriet, der da også tidligere har besvaret henvendelser fra Morten Andersen.

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

3. juni 2020 JSN 2020/003625 96334 Ingen FORSVARSMINISTEREN Holmens Kanal 9 1060 København K Tlf.: +45 7281 0000 Fax: +45 7281 0300 E-mail: [email protected] www.fmn.dk EAN: 5798000201200 CVR: 25 77 56 35 Jeg vil gerne understrege, at der har været meget stor åbenhed omkring beregningerne af støj fra kampflyene. De flystøjberegninger, som kompensationsmodellen bygger på, er offentligt tilgængelige på Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses hjemmeside. Derudover er langt størstedelen af de forudsætninger, der ligger til grund for støjberegningerne, også lagt åbent frem på hjemmesiden. Den eneste undtagelse er de få forudsætninger, som ikke kan offentliggøres af sikkerhedsmæssige hensyn.

Morten Andersen anfører desuden, at han ikke mener, at Forsvarsministeriet kan afgøre, om implementeringen af F-35-kampflyene vil medføre, at den naboretlige tålegrænse vil blive overskredet for hans ejendom. Han anfører som begrundelse herfor, at Forsvarsministeriet ikke kender ejendommens nuværende støjbelastning fra F-16-kampflyene.

Han anfører endvidere, at han mener, at det er blevet tilkendegivet, at den naboretlige tålegrænse skal vurderes ud fra forskellen mellem det nuværende og det fremtidige støjniveau.

At Forsvarsministeriet konkret skulle have forholdt sig til, om den naboretlige tålegrænse er overskredet i forhold til individuelle ejendomme, beror imidlertid på en misforståelse.

Som det fremgår af afsnit 5.1 i de almindelige bemærkninger til det fremsatte lovforslag, har Forsvarsministeriet foretaget en generel vurdering i forhold til den naboretlige tålegrænse. Her er der især lagt vægt på, at det for naboer til en flyvestation må kunne påregnes, at der som led i den samfundsmæssige udvikling sker overgang til en anden og nyere flytype, der kan have en anden støjprofil. Dette må efter Forsvarsministeriets opfattelse særligt gælde på Forsvarets område, herunder i relation til kampfly, da materiel skal være tidssvarende og egnet til at kunne forsvare Danmark. I den forbindelse har det haft betydning, at Flyvestation Skrydstrup blev en del af det danske flyvevåben i 1953, og at der også tidligere har været udskiftninger af kampfly til nyere modeller med en anden støjprofil.

Forsvarsministeriet har desuden lagt vægt på, at der med overgangen fra de nuværende F-16-kampfly til F-35-kampfly ikke sker en forøgelse af aktivitetsniveauet på Flyvestation Skrydstrup. Antallet af flyvetimer for F-35-kampfly vil således ikke blive udvidet i forhold til de nuværende F-16-kampfly. Tværtimod forventes det samlede antal flyvetimer med kampfly på Flyvestation Skrydstrup at falde med ca. 25 pct., mens antallet af operationer forventes at falde med ca. 20 pct.

Derudover er der lagt vægt på, at F-35-kampflyene samlet set forventes at give den mindste flystøjsbelastning af de kandidater til nye Sagsnr.: 2020/003625 Dok.nr.: 96334 kampfly, som blev vurderet forud for valget af F-35-kampflyene. Dette skyldes særligt, at pilotomskolingen ikke vil foregå i Danmark (modsat de øvrige kandidater til nye kampfly).

På den baggrund er det Forsvarsministeriets vurdering, at der i forbindelse med støjgener fra F-35-kampflyene ikke generelt vil være tale om ulemper, der overstiger den naboretlige tålegrænse.

Som det ligeledes fremgår af afsnit 5.1 i de almindelige bemærkninger til det fremsatte lovforslag, kan det dog ikke udelukkes, at domstolene efter en konkret vurdering vil kunne nå frem til, at der er boliger i området, hvor den naboretlige tålegrænse må anses for overskredet. For disse boligers vedkommende er det Forsvarsministeriets vurdering, at naboerne vil have krav på erstatning for den del af ulemperne, som overstiger tålegrænsen.

Det vil således i sidste ende være op til domstolene at vurdere, om den naboretlige tålegrænse måtte være overskredet for den konkrete ejendom.

Endelig anfører Morten Andersen, at på trods af at kompensationsmodellen har været drøftet længe, så har borgerne ikke været inddraget i processen.

Det er ikke et billede, jeg kan genkende.

Der har således i de sidste tre år været afholdt en række borgermøder, hvor naboerne har haft mulighed for at fremføre deres synspunkter.

Derudover har lovforslaget været i offentlig høring, hvor alle har haft mulighed for at komme med bemærkninger til den foreslåede ordning.

Som bekendt er den kompensationsmodel, som et bredt flertal af Folketingets partier blev enige om i efteråret, væsentligt mere omfattende end de første modeller, der blev drøftet. Det skyldes i høj grad, at partierne bag aftalen har ønsket at imødekomme de ønsker, som borgerne har fremført.

Selv om bl.a. Venstre under forhandlingerne har foreslået forskellige kompensationsmodeller, er det dog regeringens opfattelse, at der med aftalen om kompensation er fundet en model, der er fair for både naboerne, der modtager kompensationen, og for de skatteborgere, der skal finansiere kompensationen.

Sagsnr.: 2020/003625 Dok.nr.: 96334