Om  
Mona Juul
Mai Mercado

Konservative har valgt ny gruppeformand: "Hun er nu klar favorit til at efterfølge Pape"

Mona Juul er valgt som Konservatives nye gruppeformand. Det bringer hende i førerposition som den, der skal overtage formandsstolen efter Søren Pape, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.

Det var ventet, at Mona Juul ville blive den nye gruppeformand, efter Mai Mercado overraskende trak sig forleden. Det bringer Mona Juul i en stærk position, hvis hun på et tidspunkt skal overtage efter Søren Pape, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.
Det var ventet, at Mona Juul ville blive den nye gruppeformand, efter Mai Mercado overraskende trak sig forleden. Det bringer Mona Juul i en stærk position, hvis hun på et tidspunkt skal overtage efter Søren Pape, vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein.Foto: Emilie Lærke/Ritzau Scanpix
August Ølsgaard Larsen

Konservative har valgt Mona Juul som partiets nye gruppeformand. Det sker efter, at Mai Mercado tirsdag trak sig fra posten.

Det oplyser DR ifølge Ritzau.

"Jeg er stjerneglad og stolt af den tillid og opbakning, som min formand og folketingsgruppen har vist mig," udtaler Mona Juul og fortsætter:

"Jeg er topmotiveret og glæder mig til at kombinere min erfaring fra Christiansborg og erhvervslivet i rollen som gruppeformand."

Rasmus Jarlov tiltræder samtidig som Konservatives nye gruppenæstformand, mens Mette Abildgaard fortsætter i rollen som partiets politiske ordfører.

Partiets formand, Søren Pape Poulsen, er begejstret for valget af Mona Juul som gruppeformand.

"Mona har haft et hav af ordførerskaber, men særligt på klima- og erhvervsområdet har hun gjort sin stemme gældende, og jeg er glad for, at vi nu får en stærk grøn profil som gruppeformand," udtaler Søren Pape Poulsen.

I princippet var der fem mulige afløsere, men det felt er efterhånden skåret kraftigt ned

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

En ny kronprinsesse

Posten som gruppeformand kan få afgørende betydning for, hvem der skal efterfølge Søren Pape som partiets leder. Det vurderer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein:

"Det var ventet, at Mona Juul ville blive den nye gruppeformand, efter Mai Mercado overraskende trak sig forleden. Det bringer Mona Juul i en stærk position, hvis hun på et tidspunkt skal overtage efter Søren Pape".

Mona Juul er nu klar favorit til posten som Konservatives næste leder, vurderer Erik Holstein:

"I princippet var der fem mulige afløsere, men det felt er efterhånden skåret kraftigt ned: Mai Mercado og Mette Abildgaard har nogle familiemæssige prioriteter, og Rasmus Jarlov vil få svært ved at samle opbakning i den konservative gruppe."

"Tilbage er Mona Juul og Helsingør-borgmester Benedikte Kiær, som der også er nogle, der arbejder for. Her tyder alt på, at Mona Juul har størst opbakning i den konservative folketingsgruppe. Så lige nu er Mona Juul klar favorit til at blive den næste konservative leder."

Mona Juul blev første gang valgt til Folketinget i 2019. Ved folketingsvalget i 2022 fik hun 3.695 personlige stemmer.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mona Juul

MF (K), gruppeformand
civiløkonom (Syddansk Uni. 1993)

Mai Mercado

MF og gruppeformand (K), fhv. børne- og socialminister, fhv. formand, FOF
cand.scient.pol. (SDU 2008)









0:000:00