Om  
Carl Andersen
Henrik Dahl

Tidligere LA-ungdomsformand vikarierer ved afstemning om koranlov

Carl Andersen, der er forhenværende landsformand for Liberal Alliances Ungdom, overtager Henrik Dahls sæde i Folketinget de næste syv dage. Han vil stemme nej til koronaloven, der skal tredjebehandles torsdag.

Andersen har før repræsenteret Liberal Alliance som byrådsmedlem i Vejen Kommune.
Andersen har før repræsenteret Liberal Alliance som byrådsmedlem i Vejen Kommune.Foto: Pressefoto/Liberal Alliance
Johan Auken Alstrup

Den tidligere landsformand for Liberal Alliances Ungdom og nu hovedbestyrelsesmedlem i Liberal Alliance Carl Andersen skal have sin første tur i folketingssalen.

Han overtager nemlig en plads fra Henrik Dahl (LA), der er ramt af sygdom.

Det oplyser Carl Andersen selv på på det sociale medie X.

Det unge bestyrelsesmedlem kommer dermed til at være til stede ved afstemningen af den såkaldte koranlov, der skal tredjebehandles torsdag 7. december, hvor den forventes at blive stemt endegyldigt igennem af regeringen med opbakning fra Radikale og SF.

Carl Andersen vil være stedfortræder for Henrik Dahl "i en uges tid".

I dag arbejder Carl Andersen som skattepolitisk konsulent i Dansk Erhverv. Han har tidligere repræsenteret Liberal Alliance i Vejen Kommunes Byråd og stillede op for partiet ved sidste folketingsvalg, hvor han ikke blev valgt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl Andersen

Skattepolitisk konsulent, Dansk Erhverv, Hovedbestyrelsesmedlem, Liberal Alliance.
kandidat i jordbrugsøkonomi (Københavns Uni. 2021)

Henrik Dahl

MF (LA), forfatter, foredragsholder
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 1987), MA (Pennsylvania 1988), ph.d. (Handelshøjskolen i København 1993)









0:000:00