Børns Vilkår: God trivsel er vejen til økonomisk og menneskeligt bæredygtige organisationer

Af Rasmus Kjeldahl
Direktør i Børns Vilkår

Dårligt arbejdsmiljø og dårlig trivsel findes også i ngo’er. Denne ikke specielt overraskende konstatering har fået en del omtale i Altinget efter en rapport fra Dansk Magisterforening fra 2018 og etableringen af en Facebook-gruppe, hvor udvalgte ansatte i ngo’er kan dele oplevelser.

På trods af lav repræsentativitet er emnet vigtigt for en sektor, som har behov for at tage ledelse alvorligt – og som er afhængig af at kunne tiltrække og fastholde de bedst mulige medarbejdere.

Et særligt arbejdsfelt og økonomisk usikkerhed
En hyppig tilgang til at forklare problemet er at koble trivselsproblemerne sammen med ngo’ernes særlige arbejdsfelt.

"Man brænder så kraftigt for sagen, at man ender med at brænde ud", er et ofte hørt udtryk. Der peges også på, at der altid er flere i målgruppen, end man kan hjælpe, og at dette kan lægge et umuligt pres og konstant dårlig samvittighed på de ansatte, som forventes at tilsidesætte egne behov for den større sag.

En anden forklaring på dårlig trivsel er den økonomiske usikkerhed, som er forbundet med arbejdet i de ngo’er, som er stærkt afhængige af projektbevillinger. Mange projektansatte risikerer ikke alene arbejdsløshed, når bevillingerne løber ud – de risikerer også at blive afskåret fra at kæmpe videre for sagen.

God ngo-ledelse er jo netop at få skabt rammer, hvor medarbejdere – og for den sags skyld frivillige – kan virke bedst muligt til gavn for sagen – uden at brænde ud og uden at have ondt i maven ved hvert projektudløb.

Rasmus Kjeldahl
Direktør i Børns Vilkår

Det er en trivselsdræber, som kan være en ret permanent gæst, da projekter hyppigt står til udløb, og typisk først meget sent ved man, om der kommer nye bevillinger til undsætning.

Uhensigtsmæssig forklaringsmodel
Uanset om det er umuligheden i at nå missionen eller den økonomiske usikkerhed, som får skylden, er det en uhensigtsmæssig forklaringsmodel, da den lægger ansvaret for dårlig trivsel på sagen og derved til dels frikender ledelsen.

God ngo-ledelse er jo netop at få skabt rammer, hvor medarbejdere – og for den sags skyld frivillige – kan virke bedst muligt til gavn for sagen – uden at brænde ud og uden at have ondt i maven ved hvert projektudløb.

Det kan på kort sigt synes som en umulig opgave, men på længere sigt afhænger omfanget af disse usikkerheder af en række ledelsesmæssige valg omkring, hvilken type organisation man er – eller vil acceptere at være.

Trivsel og ledelse
De ledelsesmæssige valg og chefens eget eksempel afgør, om man udvikler en hård kultur, hvor dårlig balance mellem hensynet til sagen og hensynet til medarbejderen skaber overbelastning og stress – eller hvor sammenhængen mellem indsatsen og missionen er uklar og dermed frustrerende. 

Jeg har mødt mange fremragende ledere i danske ngo’er, men har desværre også tit været konfronteret med ledere, som aldrig har deltaget i større ledelsesudviklingsforløb eller investerer i at udvikle deres medarbejderes faglige eller ledelsesmæssige kompetencer.

Heller ikke Børns Vilkår kan sige sig fra for at have investeret for lidt i kompetenceudvikling tidligere – de seneste år har vi dog investeret mere end tidligere, og fra og med indeværende år har vi fordoblet vores kompetenceudviklingsbudget, så det nu udgør cirka 2 procent af vores lønsum.

Vi tror på, at vi som organisation ikke bare har en egen faglig interesse i dette, men også har en pligt til at sikre, at vores medarbejderes kompetencer vokser, mens de er hos os. Trygheden ved at være attraktiv arbejdskraft – også hvis man en dag må forlade organisationer – giver også bedre trivsel. 

En ledelse, som systematisk accepterer små kortfristede bevillinger som grundlag for ansættelser, pådrager sig et ansvar for at indføre stor usikkerhed. Det ansvarlige ledelsesmæssige valg kan i forbindelse med usikker finansiering være at ophøre aktiviteten, indtil en mere stabil finansiering melder sig.

Det er desværre nok et valg, som mange kommer til at stå over for i de kommende år med nedlæggelsen af satspuljen. Det er samtidig også den handling, som i sidste ende kan tvinge politikerne til at finde bedre og mere langsigtede løsninger for finansiering af socialt arbejde.

Et attraktivt arbejdsmiljø
Som sektor har vi et stort behov for at blive forbundet med et attraktivt arbejdsmiljø – ellers kan vi ikke tiltrække de bedste medarbejdere.

Undersøgelser har påvist, at trivsel på jobbet afhænger af oplevelsen af meningsfuldhed, selvstændighed, og at egen indsats nytter. Hertil kommer oplevelsen af at tage del i et fællesskab.

Vi har i ngo’er et fantastisk udgangspunkt i den henseende, men det kræver, som i alle andre brancher, en hensigtsmæssig ledelsesmodel, de rette kompetencer, og at vi påtager os ansvaret for at udvikle ledere, der kan drive organisationer, der er både økonomisk og menneskeligt set bæredygtige.