Børns Vilkår: Ny teknologi kræver nye organisationer

Af Rasmus Kjeldahl
Direktør i Børns Vilkår 

Om få år kan betingelserne for at drive sociale NGO’er have forandret sig afgørende – nogle af dagens vigtige organisationer kan være på vej mod udslettelse, og opgaverne kan være overtaget af kommercielle teknologivirksomheder.

Årsagen skal findes i den teknologiske udvikling. Den ændrer problemstillingerne hos de målgrupper, der er i fokus for en social indsats – og den ændrer vilkår og omkostninger for at udføre den sociale indsats.

Af den grund er én af de vigtigste ledelsesmæssige udfordringer i langt de fleste organisationer – også i civilsamfundet – at få størst muligt positivt udbytte af den nye teknologi.

Teknologisk udvikling
For få år siden var modeordet ’disruption’, som beskrev den teknologidrevne trussel, der på uhyggelig kort tid kunne sparke benene væk under hæderkronede firmaer.

Forudsigelserne holdt stik, og mange af disse er i dag væk, og i stedet er der blandt verdens top 100-virksomheder nu et meget stort antal platforms- og digitalt baserede virksomheder, for eksempel Amazon, Uber, Facebook, AirBnB, med få år på bagen og en ledelse, hvor gennemsnitsalderen er under 30 år.

Groft sagt bliver civilsamfundets klassiske tilbud om fællesskab og socialt samvær i stigende grad udkonkurreret af smart teknologi.

Rasmus Kjeldahl
Direktør i Børns Vilkår 

Virksomheder, der opfandt nye – og disruptede gamle – forretningsmodeller.

Den udvikling, som præger den kommercielle verden, har også betydning for civilsamfundets organisationer – selvom målet her drejer sig om at yde medmenneskelig omsorg og fremme fællesskaber.

Nye kommunikationsformer, apps og grænseløse digitale fællesskaber udfordrer konstant etablerede indsatser og tilgange – også der, hvor aktiviteten over for målgruppen er offline.

Teknologien udfordrer civilsamfundet
Selvom ny teknologi giver mange spændende muligheder, skaber den også nye risikofaktorer for os alle – og særligt borgere, der er udsatte.

Tænk bare på de grupper, som i de kommende år risikerer at miste deres job til robotter, selvkørende biler/lastbiler og så videre, eller på de børn og unge, som allerede nu rammes hårdt af billeddeling, hån og udelukkelser på nettet.

Det efterlader civilsamfundets organisationer med store udfordringer. For hvordan kan man arbejde med fremtidsscenarier for fællesskaber og støtte til udsatte borgere i lyset af en teknologisk udvikling, der er så kompleks og overvældende?

Især når de relativt få personer, som forstår denne fremtid, kun i meget begrænset omfang spiller en rolle i civilsamfundets organisationer.

Der er en klar risiko for, at fremtiden kører uden om civilsamfundet, og at løsningen på de sociale udfordringer til dels overtages af kommercielle kræfter gennem ’apps’ og lignende, som leverer ind i de behov, som civilsamfundet ikke nåede at adressere.

Dette er ikke et spekulativt scenario, men i høj grad det, vi ser ske gennem udviklingen af de sociale medier og onlinespil; et eksempel er onlinespillet ’Fortnite’, der udkonkurrerer traditionelle fællesskaber i foreningslivet.

Groft sagt bliver civilsamfundets klassiske tilbud om fællesskab og socialt samvær i stigende grad udkonkurreret af smart teknologi.

Ledelsesløsninger 
Ledelsesmæssigt vil det at løfte denne udfordring i mange organisationer kalde på grundlæggende ændringer i såvel mindset som i mandskab og organisation.

Det er erfaringsmæssigt svært at frembringe innovation, der kan ’disrupte’ sig selv.

Jeg tænker, vi som sektor med fordel kan gå en del af den vej sammen.

Vi skal erfaringsudveksle og drøfte fremtidsscenarier og finde måder, hvorpå vi kan tiltrække både frivillige og medarbejdere, som har fingeren på pulsen af de nyeste teknologier.

I Børns Vilkår er denne udfordring i høj grad inde på nethinden, da netop børn er nogle af de hurtigste til at tage ny teknologi til sig.

For os er det derfor afgørende at tilpasse os fremtiden, hvis vi skal forblive relevante for målgruppen.

Derfor gør vi os for tiden følgende overvejelser
Hvordan tiltrækker, fastholder og udvikler vi de absolut bedste kompetencer – såvel medarbejdere som frivillige, som ikke alene brænder for sagen, men også kan arbejde kreativt og innovativt med nye digitale teknologier?

Hvordan indretter vi vores organisation og ledelse, så den bedst muligt fremmer innovation og implementering af nye ideer?

Der er ingen enkle svar på den udfordring – heller ikke i Børns Vilkår, men det, som på nuværende tidspunkt står os klart, er blandt andet følgende:

Traditionelle hierarkier, hvor beslutninger skubbes op i organisationen og sendes i arbejdsgrupper, kan bremse innovation, da de kan føre til for langvarige processer, kompromisfyldte løsninger og nulfejlskultur.

God trivsel og ikke mindst fravær af stress fremmer kreativ tænkning.

Styrkede feedback-processer og opgør med nulfejlskultur fremmer læring og innovationstempo.

Stor autonomi, faglige udviklingsmuligheder og det at bidrage meningsfuldt til en sag er stærkt tiltrækkende – også for unge med attraktive digitale og kreative kompetencer, som kan tjene langt mere i andre brancher – men kun få ser disse muligheder i NGO’erne.

Organisationsrejse
Listen kunne gøres længere, men punkterne ovenfor illustrerer essentielle pejlemærker for den organisationsrejse, som Børns Vilkår – og, vil jeg tro – mange andre NGO’er er nødt til at begive sig ud på.

Det er en rejse, som er helt nødvendig, hvis man også om fem til ti år vil være blandt de bedste til at forfølge sin vision til glæde for sine målgrupper, medarbejdere, frivillige og samfundet.

I min optik er det også en rejse, som vil føre til flere organisationer med udbredt selvledelse og netværk, der rækker langt ind i andre organisationer.

Det bliver ikke alene, men sammen med andre og med anvendelse af i dag ukendte nye teknologier, at vi bidrager bedst til fremtidens sociale velfærd.