Civilt overblik: Folkemøde, Folkemøde, 600 millioner og ...Folkemøde!

Det var næppe lige det udlæg, de 150 mennesker i gårdhaven på Grønbechs Hotel i Allinge havde forventet fra Nordea-Fondens direktør Henrik Lehmann Andersen. Som en del af et tremandspanel skulle han diskutere, om fonde er en gave eller gift for samfundet. Og så lagde direktøren for med at tale om sine kropsåbninger ...

Din civile portal er gået i folkemøde-mode efter fire dages demokratisk festivitas i Allinge, så denne uges civile overblik bliver en særudgave på bornholmsk. Og lad os til almen beroligelse slå fast fra starten: Der er en grund til at bringe Henrik Lehmanns kropsåbninger ud i det åbne.

I skal dog hele vejen til enden – pardon our french – for at få afsløret, hvad det egentlig var, fondsdirektøren talte om.

Men lad os lige starte denne overflyvning af Nordbornholm med at dokumentere relevansen af at beskæftige sig med Folkemødet? 

NØJ! Politikerne laver faktisk noget, når de er på Bornholm. Og de input, de får fra mødet med virksomheder, organisationer og den vildfarne borger, der egentlig bare var kommet ned på havnen for at købe nogle røgede sild, bliver faktisk til kronikker, debatindlæg, opfølgende møder, ja sågar politiske udspil efterfølgende.

"Folkemødet er blevet en central del af det politiske årshjul," sagde områdedirektør i kommunikationsbureauet Operate Anders Dybdal til Altinget i denne artikel – akkompagneret af højlydt fnisen fra Roger Buch, forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

"Der er et langt spring fra et vellykket Folkemøde til, at de tre dages møde mellem politikere, interesseorganisationer og medier reelt bidrager til demokratiet," sagde han. 

Ungdommen er for sej
Og til dem, der siger, at der ikke er almindelige borgere på Folkemødet: Se bare her. 

Jeps, August på 12 var der i hvert fald. Om han er repræsentativ for Danmarks fremtid, lader vi stå hen i det uvisse. 

Men ungdommen er vi ikke færdige med. For vi skal lige en tur omkring spejdernes træscene, hvor Dansk Ungdoms Fællesråd inviterede til rundkredsdebat om unges engagement i foreningslivet. Panelet bestod blandt andet af Vibe Klarup Voetmann fra Frivilligrådet, Morten Stig Christensen fra Dansk Håndbold Forbund, Troels Carlander fra Ingerfair og DUF-formand Kasper Sand Kjær.

Og Morten Stig Christensen fra Dansk Håndbold Forbund var bekymret for udviklingen.

"De store idrætsorganisationer – og heriblandt os – er blevet for tunge og bliver nødt til at gøre tingene på en ny måde," sagde Morten Stig Christensen.

"Vi oplever forældre, der parkerer 200 meter fra hallen for ikke at risikere at møde en træner eller holdleder, der beder om, at de vasker noget tøj. Det vidner om, at vi gør noget forkert og bliver nødt til at forandre os," fortsatte håndbolddirektøren.

Se Morten Stig Christensen uddybe sine tanker.

Idræt kom også på dagsordenen fredag, da Lokale- og Anlægsfondens Esben Danielsen og INSP!-direktør Anni Ehlers var i samtale om civilsamfundet på molen lige ved et af røgerierne. Og vi skal garantere for, at de etablerede foreninger fik en gang røg. 

"Idrætsforeninger er ikke særlig inkluderende. Alt skal planlægges. Hvis du bare kommer forbi en hal en dag for bare at være med til gymnastik bliver du mødt af en smækket dør og ordene 'gå ud!'," mente Esben Danielsen.

Sur mand fra glad fond
“I kunne fan’me godt gøre det bedre.”

Selv om Mikkel Holmbäck er direktør for GladFonden, kan han godt skrue bissen på. Og det gjorde han i en debat om socialøkonomiske virksomheder.

Udgangspunktet var, at den nye udbudslov, som Altinget tidligere har beskrevet, giver kommunerne mulighed for at reservere kontrakter til socialøkonomiske virksomheder – det vil sige virksomheder, som ikke bare eksisterer for at tjene penge, men også for at løse sociale problemer.

Men kommunerne har endnu ikke fået fingeren ud af den kropsåbning, som vi refererede til i starten af vores overblik, mener Mikkel Holmbäck. Og det fik han med al ønskelig tydelighed fortalt sine to meddebattører fra Københavns og Kolding kommuner.

“Der eksisterer ikke et arbejdsmarked for marginaliserede mennesker i dag,” sagde Mikkel Holmbäck og fortsatte:

“Hvis man vil løse de her udfordringer, må man vise vilje til at investere i vildskab og galskab og sparke det her igang.”

Bum!

Hvorfor er Danmark ikke sunket i havet?
Anderledes enighed var der, da energiselskabet Seas-Nve fredag inviterede Folkemødets deltagere i ly for regnen med en debat om andelsbevægelsens betydning i dagens Danmark. Her fik de fire paneldeltagere fra andelsvirksomhederne Danish Crown, Arla, Coop og energiselskabet bekræftet hinanden i, at andelstankegangen er en knaldgod ide, og at denne type virksomheder er af høj værdi for Danmark.

Og det var forfatteren Claus Skytte, som har skrevet en bog om andelsbevægelsen, enig i. 

"Hvis ikke vi havde haft andelsbevægelsen, var Danmark sunket i havet eller blevet overtaget af Tyskland," sagde han.

Se mere her.

Det demokratiske drømmelaboratorium

Zakia Elvang vil styrke demokratiet ved at udfordre det.

Der var til gengæld ikke meget ekkokammer over Demokratiscenen på hjørnet af Brogade og hovedgaden, hvor 25 organisationer og 55 frivillige forsøgte at give et modspil til Folkemødets traditionelle samtaleform.

"Meget af det, der foregår inde på scenen, har jeg faktisk ikke helt styr på, hvad er. For det er der nogle andre, der har lavet. Og det er jo i sig selv supersmukt," sagde initiativtager Zakia Elvang med et smil.

Tanken er, at forskellige humanitære, sociale og erhvervslivets organisationer skal mødes, snakke, lave workshops og ikke blot være pandeldeltagere eller tilhørere.

"Det er et laboratorium for det, vi drømmer om, Folkemødet skal være," sagde hun og fortsatte:

"Her er folk med meget diverse og forskellige holdninger, og fagligheder og interesser kommer ind i samme lokale og forholder sig til nogle af de samme spørgsmål på en måde, hvor man ikke bare er på visit i hinandens telte og får kuglepenne og paraplyer med hjem. Man bruger tiden på at arbejde sammen."

Små og store skillinger
Vi venter lidt med at afsløre, hvorfor vi indledte med at tale om Henrik Lehmanns anatomi. Til gengæld kan vi sige, at hans medarbejder i Nordea-Fonden valgte at bænke sig selv. Programchef Christine Paludan-Müller sad en halv times tid for at kunne give feedback til forbipasserende med en idé, der godt kunne bruge en lille skilling.

Se mere om, hvad det gik ud på.

Den næste historie har intet med Folkemødet at gøre. Og det er også med en småfornærmet rynken på næsen, vi omtaler den.

Ole Kirks Fond har nemlig tilladt sig – uden først at orientere Altinget – at donere mere end en halv milliard, nemlig 600 millioner kroner, til et nyt, storstilet hospitalsbyggeri.

Det nye hospital, BørneRiget, skal opføres i et samarbejde mellem fonden, Region Hovedstaden og Rigshospitalet. Og det har som mål at revolutionere oplevelsen for børn, fødende og deres familier, før, under og efter behandlingen.

Projektkonkurrencen bliver skudt igang i år og fortsætter 2017 med. Og planen er, at BørneRiget er parat til at tage imod de nye indbyggere i rigsfællesskabet i 2024.

Det kan du læse mere om her.

Og så er gaveboden åben 
Mere om fonde. For på Politikens scene leverede Tuborgfondet sit demonstrative åbenheds-statement ved at afholde noget så sjældent som et åbent bestyrelsesmøde. Her skulle tre organisationer, MusicLife, Coding Pirates og Ungdommens Røde Kors, fremlægge forslag til støtteværdige projekter. Og bestyrelsen skulle herefter afgøre, om projekterne fortjente at modtage henholdsvis 100.000 og to gange 50.000 kroner.

Pengene kommer fra ølsalg, og i lørdagssolen på Gæstgivergården gjorde Folkemødets deltagere en brav indsats for at sikre den fremtidige almennytte. En lille flok frivillige og ansatte fra Ungdommens Røde Kors var i særligt højt humør.

Med opmuntrende tilråb og bifald indikerede de højlydt, at de i hvert fald havde forstået, hvad det var, den sociale ungdomsorganisation havde søgt penge til. Tuborgfondets bestyrelse havde det anderledes vanskeligt.

"Ansøgningen er så floromvunden, at jeg ikke aner, hvad det egentlig er, de vil," sagde bestyrelsesmedlemmet Johan Olsen, som er forsker og forsanger i Magtens Korridorer.

Projektet handlede om, at man ville lave et fællesværk til unge på Bornholm. Og efter sin kritik afslørede forsangeren så, at han heldigvis er skarpere end Altingets udsendte.

"På trods af alle bullshit-ordene kan jeg godt gennemskue, at det er et godt projekt."

Og resten af bestyrelsen var på linje med den syngende forsker og donerede. Også MusicLife fik 50.000 kroner, så de kan lave professionelle studieproduktioner til udsatte unge på deres musikskole på Nørrebro i København.

Bestyrelsens helt store darling var dog foreningen Coding Pirates, som lærer børn og unge at kode, programmere og udvikle spil.

Initiativet blev belønnet med 100.000 kroner og et løfte om mere.

"Det her projekt er så godt, at vi godt kunne se os udvide samarbejdet og forhåbentlig på sigt få politikerne til at sige: Næste gang er det her på finansloven," sagde formand Flemming Besenbacher.

Nu er enden her
Og nu er bunden nået. Vi er klar til at afsløre, hvorfor direktøren for Nordea-Fonden stillede op på Folkemødet og underholdt om sine kropsåbninger. Altså lige om lidt. 

For vi skal lige have den overordnede kontekst på plads: Altinget: civilsamfund afholdt en debat om fondes betydning for samfundet. I panelet var, udover Henrik Lehmann Andersen, Henriette Christiansen fra Egmontfonden og Flemming Besenbacher fra Carlsbergfondet. 

Og nu kan vi vist ikke holde den længere. Anledningen til at bringe Henrik Lehmanns kropsåbninger i spil var Altinget og Deas temperaturmåling på danskernes holdning til fondene. Det er ikke synderlig behagelig læsning, hvis man er en fond. For den afslører, som vi også skriver her, en noget skeptisk holdning og et stort ønske om mere åbenhed. Og det fik Henrik Lehmann til at kaste sig ud i denne lille analogi (ja, undskyld).

"Jeg havde det sådan som barn, at jeg ikke var særlig glad for at få taget min temperatur," lød det fra fondsdirektøren, som efter en kort kunstpause fortsatte:

"Så jeg bad ofte min mor at tage termometeret ud, inden hun var helt færdig. Og jeg har fornemmelsen af, det også er sket her." Underforstået, at bundlinjen (om vi så må sige) nok ikke havde set kønnere ud, hvis Altinget og Dea havde spurgt endnu flere danskere.

Den udlægning bestred Carslbergfondets formand, Flemming Besenbacher, dog.

"Man skal tage den her undersøgelse med et gran salt," sagde han. 

Besenbacher pointerede, at han ikke er så optaget af, hvad Hr. og Fru Danmark går og tænker om fondene.

"Jeg går mere op i, hvad vores interessenter mener. Og her ville billedet være helt anderledes, hvis vi målte på deres holdning til os" sagde han.

Ugen, der kommer
Det er ikke årets mest begivenhedsrige uge, vi er på vej ind i. Men noget sker der dog.

Mandag er Verdens Flygtningedag.

Onsdag klokken 9 afholder Mandag Morgen en international konference om relationel velfærd med en række forskellige aktører. Det starter klokken 9 og slutter klokken 15 to dage senere. 

Ugen er god for repræsentationsbudgettet, som måske også er blevet presset lidt under Folkemødet. Der er ingen runde fødselsdage.

Hov, det var jo lige før, vi glemte at servere en omgang ananas i egen juice. 

I sidste uge blev Altinget: civilsamfund nomineret til en europæisk mediepris. Det er vi enormt stolte af, men vi har brug for din stemme, hvis vi skal vinde. 

Du kan stemme her. 

Og hvis du er i humør til lidt video, kan du se, hvordan det stikker helt af, når to civilsamfundsjournalister bliver nomineret til en pris. 

God fornøjelse i det civile Danmark. Og husk nu at kaste en stemme efter os.