Civilt overblik: Indefrosne millioner, en socialøkonomisk overhaling og flygtninge på cykel

UGEREVY: Knas med testamenter, cyklende flygtninge og en førstebehandling af lovforslaget om lediges ret til frivilligt arbejde er noget af det, vi skal omkring i denne uges civile overblik, hvor der også uddeles royale priser.

Der var royal hæder til de to herrer på scenen lørdag aften. 
Der var royal hæder til de to herrer på scenen lørdag aften. Foto: /ritzau/Anita Graversen
Carsten Terp Beck-Nilsson

Så blev det mandag, og en demokratisk festuge er forbi: Stemmerne er talt op, borgmesterposterne er stort set fordelt, og de lange knive er plantet på deres respektive pladser mellem de kommunale rygstykker. 

Men lad os alligevel dvæle et øjeblik ved det lokale demokrati. For borgerne bliver inddraget mere og mere i de kommunale beslutninger, viser en rundspørge, som Altinget og Mandag Morgen har foretaget.

Tre ud af fire kommuner tager borgerne med på råd, og det sker så tidligt i processen, at borgerne kan få reel indflydelse på beslutningerne.

”Det er en meget positiv udvikling, hvor flere og flere kommuner tager det alvorligt, når de siger, at de vil involvere borgerne. Markant flere kommuner har nu udarbejdet en strategi for borgerinddragelse, end vi kunne se før kommunalvalget i 2013,” siger professor Jacob Torfing fra Roskilde Universitet i artiklen her.

Der er så dejligt ude på landet, og det bliver endnu bedre nu, hvor der netop er oprettet fem nye såkaldte landsbyklynger.

Det er samlinger af landsbyer, som i fællesskab skal forsøge at finde veje til at styrke de små landsbysamfund. De fem nye klynger ligger i Silkeborg, Ringkøbing-Skjern, Næstved og på Bornholm. Og de får støtte til arbejdet fra Realdania, DGI og Lokale- og Anlægsfonden. Mere om det her.

I byen handler det om at støtte de tohjulede. Eller rettere dem, der begiver sig op på det krævende køretøj for første gang.

På Frederiksberg har SF stillet forslag om, at flygtninge, der er født i 2005 eller tidligere, skal have et tilbud om at lære at cykle – og slutte af med en cykelprøve. Det skal ske i samarbejde med en privat organisation – for eksempel Røde Kors, skriver Frederiksbergbladet her.

Og nu vi er ved Røde Kors, så kan vi afsløre, at den humanitære organisation har 270 millioner kroner liggende på kistebunden. Det er dog ikke den mest formuende nødhjælpsorganisation. Den ære går til Dansk Flygtningehjælp, som har en egenkapital på 494 millioner kroner.

I det hele taget er der vækst i egenkapitalen hos de humanitære organisationer. De 24 største har tredoblet egenkapitalen siden 2009 og har nu lidt over en milliard liggende, viser en gennemgang af regnskaberne, som Altinget har foretaget.

Den voksende formue falder Dansk Folkeparti for brystet.

”Så skal man ikke have super dårlig samvittighed over, at man begynder at røre ved støtten til de store organisationer,” siger partiets udviklingsordfører, Claus Kvist Hansen, i artiklen her.

Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Christian Friis Bach, har derimod vanskeligt ved at få øje på problemet.

“Jeg mener, det er en egenkapital af en fornuftig størrelse – måske endda i den lidt beskedne ende,” siger han i artiklen her og tilføjer:

“Hvis man ikke formår at opbygge en egenkapital og har plads til investeringer, så kan man ikke rykke hurtigt og stærkt nok ud, når kriserne rammer.”

Her er det måske på sin plads at pege på, at bevægelsesfriheden bliver noget større, hvis ikke ens midler er indefrosset. Det er for eksempel tilfældet hos Læger uden Grænser, som lige nu har 23 millioner kroner stående, som de først kan sende i arbejde, når Civilstyrelsen giver lov.

Hvorfor dog det? spørger du måske. Det er såmænd, fordi organisationen er en ikke-erhvervsdrivende fond. Og når sådan en modtager en arv, skal pengene gå direkte i egenkapitalen – medmindre det står specifikt i testamentet, at pengene skal gå til uddeling.

“Det er der desværre tydeligvis rigtig mange arveretsadvokater, der ikke er opmærksomme på, når de laver testamenter,” siger Jesper Brix, direktør i Læger uden Grænser.

I Civilstyrelsen ligger sagsbehandlingstiden generelt på mellem seks og ni måneder, men kontorchef på styrelsens fondskontor Niels Klitgaard lover at hastebehandle organisationens anmodning om at få pengene i spil, skriver Altinget i artiklen her.

Vi bliver i den pekuniære afdeling, måske det, vi kunne kalde den socialpekuniære afdeling. For det baltiske land Letland har efter inspiration fra ikke mindst Danmark sat kul på socialøkonomien – faktisk i en sådan grad, at vi selv er blevet overhalet indenom, skriver Altinget.

Mens Danmark har afsat 32 millioner kroner – gennem EU’s socialfond – til socialøkonomi, har Letland afsat 150 millioner og samtidig smidt en ny lov om socialøkonomiske virksomheder med i puljen.

”Det var jo meningen, at de skulle komme og lære af os. Men udviklingen foregår med stormskridt derovre, og nu er de nærmest foran os,” siger Per Bach, formand for foreningen Socialentreprenører i Danmark i artiklen her, hvor du også kan læse mere om de muligheder, den nye lettiske lov åbner for.

A propos finanserne, så var Kirkens Korshær på gaden i går for at samle ind til landets fattigste. Det gik ikke så godt som håbet. Mellem 2 og 2,4 millioner kroner kom der i kassen. Og det er markant mindre end året før. Alligevel er chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen optimistisk.

"Jeg har selv været ude og samle ind flere steder i dag. Det var en god oplevelse. Jeg mærkede stor støtte og opbakning til vores arbejde for fattige, udsatte og hjemløse mennesker. [...] Så meget desto mere ærgerligt er det, at resultatet ikke er, hvad vi håbede på. Der er et kæmpe behov for den hjælp, vi giver, siger hun her.

Vi skal også lige omkring Slotsholmen, hvor Folketinget har førstebehandlet forslaget om at øge antallet af timer, hvor ledige kan udføre frivilligt arbejde.

Positionerne var de velkendte: SF og Enhedslisten er imod forslaget, fordi det efter deres opfattelse kan betyde, at efterlønnere og dagpengemodtagere kan møve ordinært ansatte ud af arbejdspladserne – og fordi det måske kan øge ledighedsperioden for folk uden arbejde.

De andre partier var mere positive over for forslaget. Og så var der Alternativet, som ikke var helt tilfredse med processen, hvilket affødte følgende kommentar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V):

“Jeg skal ikke lægge skjul på, at den proces da kunne have været bedre [...]. Men jeg har jo i hvert fald efterfølgende prøvet at blive bedre til at række poten ud til Alternativet.”

Skulle du have lyst til at nærstudere ordvekslingerne fra førstebehandlingen, finder du referatet her.

Og så slutter vi i den royale afdeling med uddelingen af Kronprinsparrets Priser. Det fandt sted lørdag aften i Jysk Musikteater i Silkeborg, og kulturprisen på en halv million kroner gik til duoen Den Sorte Skole, som består af Martin Højland og Simon Dokkedal. 

Prisen er indstiftet af Bikubenfonden i 2004, og du kan læse mere om samtlige priser her

Ugen, der kommer, vil næppe overbelaste garvede konference- og receptionsløver. Onsdag er der fødselsdagsreception for den socialdemokratiske førstedame, Mette Frederiksen, i anledning af, at hun fyldte 40 sidste søndag. Det foregår klokken 15.30 i Fællessalen på Christiansborg.

Vi har også en enkelt rund fødselsdag. Det er Klaus Høm, direktør i Scleroseforeningen, som fylder 50 tirsdag.

Tillykke med det. Og også et tillykke til dig med, at du nu har kæmpet dig hele vejen gennem det civile Danmarks genvordigheder.

Vi garanterer, at der bliver flere trængsler og skærmydsler i næste uge. Du ved, hvor du finder dem.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00