Civilt overblik: Må man forbyde en forening og andre principielle spørgsmål

Godmorgen, og velkommen til ugens civile overblik. Vi skal omkring stort og småt, op i det sociale udkigstårn, ned i kalenderen, surfe lidt rundt på overfladen, og så skal vi ikke mindst kigge på et par principielle spørgsmål fra det civile Danmark.

Principielt spørgsmål nummer 1: Kan man forbyde en bande?
Tirsdag nedlagde Københavns Politi et straksforbud mod banden Loyal to Familia. Forbuddet, der ikke just kom som en overraskelse, sendte kildrende fornemmelser gennem hele det juridiske establishment. Men samtidig rejste det mindst to principielle spørgsmål: Er LTF en forening, og hvis ja: Kan man forbyde den?

Nu er det måske en smule svært at forestille sig bandemedlemmerne i LTF mødes til en årlig generalforsamling med dirigent, referent, dagsorden og rullepølsemadder med sky. Men man kan også kvalificere til betegnelsen forening på andre måder. For et års tid siden forklarede Jacob Mchangama fra tænketanken Justitia det således til Jyllands-Posten:

”Det kræver for eksempel, at de deltagende personer har et vist fælles formål at mødes om. Det kræver også, at der eksisterer nogle regler vedrørende forholdet mellem deltagerne i en forening og forholdet udadtil. Det kan både være nedskrevne og stiltiende regler. Man er tidligere nået frem til, at eksempelvis Hells Angels var en forening i Grundlovens forstand, men man er også nået frem til, at banderne ikke er foreninger, fordi de er meget mere løst og uformelt organiseret end rockergrupper.”

Der er med andre ord godt med elastik i juraen. Og hertil kommer så spørgsmålet, om man kan forbyde LTF? Her henviser Jacob Mchangama til forsøgene på at få forbudt Hells Angels, hvor kravet var at bevise, at foreningen havde kriminalitet som sit formål. Det var altså ikke nok, at medlemmerne var dømt på individuelt niveau.

”Man skal bevise uden for enhver rimelig tvivl, at foreningen har som formål at organisere kriminalitet eller virke ved vold, og det, vurderede man, var svært. Og det skal man altså også kunne bevise med LTF,” siger Jacob Mchangama i artiklen, som kan læses her, og som altså har et år på bagen. 

Vil du læse en helt aktuel artikel om sagen med Loyal to Familia, kan du for eksempel finde denne artikel hos Politiken.

Var det noget med en skattefritagelse?
Det er svært at sige nej til, og hos fonden Mariehjemmene er man da også svært tilfreds med fire ellers uanselige linjer på side 23 i regeringens finanslovsudspil. Det er en passage om at ”skattefritage selvejende institutioner for ældre, handicappede og udsatte samt almennyttige institutioner og foreninger på kultur- og idrætsområdet,” der vækker jubel. For det betyder, at Mariehjemmene kan investere i virksomheden i stedet for at betale skat.

”Vi har ikke noget imod at betale skat, men vi vil hellere investere i vores formål, for det er det mest bæredygtige på længere sigt for sådan nogle som os,” siger fondens direktør Bo Kristiansen.

Ideen med skattefritagelsen er at begrænse administrativt bøvl. Og den konservative finansordfører, Anders Johansson, er ikke bekymret for, at der kommer til at mangle skattekroner i kassen.

”Det er meget begrænset, hvad de selvejende institutioner betaler af skat i forvejen, fordi de har mulighed for at skatteplanlægge sig ud af skattepligten, og det giver en masse bureaukrati og frustration, når man skal sidde og bruge penge i nogle bestemte regnskabs- og kalenderår,” siger han i artiklen her.

Principielt spørgsmål nummer 2: Er man en civilsamfundsorganisation, hvis man er afhængig af statsmidler?
Det spørgsmål rejste professor Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet i den forgangne uge.

”Hvis man vil påberåbe sig at være en del af civilsamfundet, skal man have en ordentlig egenfinansiering eller støtte i sit bagland. Det er et problem, hvis man i praksis bliver holdt i live af staten,” siger han i artiklen her.

Baggrunden for professorens udtalelse er, at Fonden for Socialt Ansvar er i fare for at lukke, efter at regeringen har meldt ud, at den mister sin årlige driftsbevilling på fire millioner kroner.

Det signal fra Christiansborg forstår direktøren for fonden, Thit Aaris-Høeg, ikke.

"Vi har samlet syv projekter under et sekretariat, så der er en fundraiser, en økonomimand og så videre. Det er en smart måde at drive frivillighed på, fordi det er billigt, og der er synergi mellem indsatserne. Og man kan bruge ressourcerne mere end en gang,” siger Thit Aaris-Høeg i artiklen her.

Hun mener, staten burde sikre en grundbevilling til den frivillige sektor på samme måde, som DGI modtager midler, der bliver fordelt til medlemmerne.

Bjarne Ibsen mener imidlertid ikke, det er sundt at sætte nogle organisationer på finansloven.

”Hvis det skal give mening, at en civilsamfundsorganisation skal udføre en opgave, så skal det jo være, fordi de har en opbakning i civilsamfundet; for eksempel i form af mange frivillige, medlemmer, som betaler – eller har penge fra indsamlinger. Ellers kan staten jo lige så godt gøre det selv,” siger han.

En ny dansk fond kom på banen i sidste uge. Og set med nordiske briller er det ikke en helt almindelig fond, men en impact fond. Nordic Impact Funds, som den hedder, vil investere på kommercielle vilkår i virksomheder i Afrika, der både kan tjene penge og gøre en social forskel.

”Vores målsætning er at løfte millioner af liv," siger stifter af fonden, Lisbeth Stausholm Zacho, til Børsen.

Lige nu er hun ude at jagte kapital til fonden. En halv milliard kroner er målet, og foreløbig har hun hentet 120 millioner kroner fra en kreds af investorer. Det er blandt andre Augustinus Fonden, den tidligere koncernchef fra Grundfos Carsten Bjerg og partner i Gorrissen Federspiel Rikke Schiøtt Petersen.

Principielt spørgsmål nummer 3: Forstår kommuner frivillige foreninger?
”De frivillige føler, at den kommunale forvaltning på forhånd har sat dagsordenen for samarbejdet som en del af den kommunale velfærdsstrategi, og føler, at de står med hatten i hånden som forlegne partnere.”

Sådan skriver en af vores læsere John Ebbestrup Hansen i kommentarfeltet til denne artikel.

John Ebbestrup Hansen er tidligere udviklingschef i KFUM’s Sociale Arbejde. Og den artikel, der har fået ham ud af blækhuset, er historien om lokalformanden for Røde Kors i Herlev, Jimmy Gørtz, der har trukket sig i frustration over samarbejdet med kommunen.

I Jimmy Gørtz' optik er et ellers godt samarbejde smuldret over det seneste år. Og politikerne gør ikke nok for at forstå og anerkende de frivillige, der knokler i Herlevs foreningsliv. Derfor har han trukket sig – og leveret denne salut på vej ud ad døren:

”Kommunen agerer, som om den er fløjtende ligeglad med det frivillige arbejde.

Som frivillig vil man ses og respekteres. Men kommunalbestyrelsen og kommunens nye ledelse er ligeglade. De opfører sig på den måde i hvert fald.”

Den køber borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) overhovedet ikke.

”Jeg har ikke nogen forståelse for, at han tegner et billede af en kommune, som ikke understøtter frivilligheden. For det er simpelthen et forkert billede,” siger han.

Men uden at tage stilling til de konkrete forhold i Herlev, som hun ikke kender, fortæller chefkonsulent i Ingerfair, Marie Baad Holdt, at kurrer på tråden mellem kommuner og foreninger ikke er unormalt.

”Kommunerne siger igen og igen, at de værdsætter frivilligheden. Men jeg hører jævnligt fra foreninger, der føler, at de bliver taget for givet,” siger hun.

Det er ikke ond vilje, mener Marie Baad Holdt. Frivilligheden foregår bare så professionelt, at kommunerne glemmer, der er tale om ildsjæle, som lægger hjerteblod og fritid i arbejdet.

Og lad os så lige give Jimmy Gørtz det sidste ord.

”Man skal virkelig være påpasselig med de frivillige. Hvis man ikke viser de frivillige respekt og anerkendelse for den indsats, de yder, så stopper de.”

Her er tre korte historier, du også skal have med dig.

1. Siden Søren Ejlersen i 2006 startede foreningen Haver til Maver, er der åbnet skolehaver 40 steder i landet, hvor børn og unge kan få jord under neglene. Men der skal flere til, mener foreningen. Derfor åbner Haver til Maver nu for støttemedlemskab. Det kan du læse mere om her.

2. Bliv formand for en af foreningerne under DUF. Så kan du omgå kravene i fremdriftsreformen og få længere tid til at gennemføre dit studie. Det er et af de syv tips, Information bringer i denne artikel til fremdriftstrætte studerende.

3. Var du til Ungdommens Folkemøde? Hvis ikke, kan du dykke ned i vores billedgalleri fra Valbyparken, hvor du blandt andet kan finde dette billede. 

Du kan også møde fire unge, som fortæller, hvad de har fået ud af Ungdommens Folkemøde. Du finder artiklen her.

Altingets ungdomsmedie, Spektrum, har også været til folkemøde. Og her er deres take på de unges demokratifestival.

Fra det sociale udkigstårn skal vi kaste et blik ud over det globale, sociale landskab. Igen i denne uge med hjælp fra Sociale Entreprenører i Danmark.

Vi har tre nedslagspunkter i denne uge. Her er det første.

Island har fået sin første sociale accelerator. Snjallræði, som den hedder, bliver officielt lanceret ved en konference i Reykjavik 10. oktober. Syv sociale startups vil blive udvalgt til at få støtte til at udvikle deres ideer til bæredygtige, sociale virksomheder.

Det er der mere om her.

Hvordan skaber man reelt socialt impact? Hvis det er noget, der fylder i dine tanker, så kan du formentlig finde svar på en del af dine spørgsmål på dette website.

Social Impact Navigator er en online læringsplatform, udviklet af et konsulentfirma i Berlin, som indeholder let tilgængeligt materiale, der kan hjælpe sociale iværksættere med at planlægge og måle den sociale effekt af deres arbejde.  

Har du undladt at give penge til en hjemløs, fordi du var i tvivl, om dine penge ville gå til narko eller sprut? Du er i så fald ikke den eneste. Men nu har en 22-årig englænder ved navn Alex McCallion fundet en løsning. Sammen med en social virksomhed ved navn Aspire Oxford har han udviklet en app, der er forbundet med et website. Her kan hjemløse oprette profiler, hvor de fortæller om deres mål med livet – for eksempel at komme igennem et misbrugsprogram. Og det kan donorer så give penge til.

Programmet bliver rullet ud i Oxford nu, skriver The Guardian. Og det kan du læse mere om her.

Der er flere fortællinger om socialt entreprenørskab og deslige hos Sociale Entreprenører i Danmark.

I ugen, der kommer, kan du komme til mindeaften for tidligere statsminister Anker Jørgensen. Det er AOF Frederiksberg og Kvartershuset, der står bag. Mindeaftenen starter tirsdag klokken 17 på Borgbjergsvej 1 i Sydhavnen i København.

Onsdag afholder Red Barnet debat om flygtningebørn og uddannelse. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) er blandt gæsterne ved debatten, der foregår hos Red Barnet på Rosenørns Allé 12 i København fra klokken 14 til 16.

Og torsdag er der formiddagskonference om børn, unge og ID-kultur i Danmark i Landstingssalen på Christiansborg. Danske Spil står bag, og det foregår fra 9 til 12.

En rund fødselsdag kan vi også byde på i denne uge. Det er direktøren for Bikubenfonden, Søren Kaare-Andersen, som fylder 60 mandag. Tillykke med dagen. Og så har vi i øvrigt et interview med fødselaren her. 

Og dermed kom vi til vejs ende. Husk, at du kan bidrage med underbelyste emner, oversete begivenheder, ubemærkede vinkler og i det hele taget alt, der kan være af interesse for andre i civilsamfundet. Du finder kontaktinfo på redaktionen her. Og hold dig ikke tilbage. Vi vil elske at høre fra dig.