Dansk Blindesamfund: Good governance-regler må ikke ende i skrivebordsøvelser og bureaukrati

Af Thorkild Olesen
Landsformand i Dansk Blindesamfund

Anbefalinger om good governance i den frivillige sociale sektor kan styrke Foreningsdanmark, så længe vi husker kernen i det frivillige arbejde.

Civilsamfundets DNA er menneskers engagement og deres lyst til at bruge en meget stor del af deres tid – enten som lønnet eller som ulønnet – på at hjælpe andre mennesker.

Vi engagerer os, fordi sagen er vigtig for os, fordi vi gør en forskel, men også, fordi vi har det sjovt med andre mennesker. Det skal vi huske.

Vi må ikke lave rammerne om civilsamfundet så stive og så bureaukratiske, at der kun bliver plads til de professionelle. Derfor må good governance ikke ende i skrivebordsøvelser og bureaukrati.

Det skal være anbefalinger, som hjælper foreninger – store som små – til at blive stærke, sunde, uafhængige og veldrevne og med respekt for de mennesker, som bruger deres liv og fritid i Foreningsdanmark.

Anbefalingerne skal være en hjælpende hånd til ansvarlig og bedre ledelse i organisationerne, og ikke et fordyrende administrationsled, der suger saften ud af foreningen og dræner ressourcerne til dens ideelle formål.

Thorkild Olesen
Landsformand i Dansk Blindesamfund

På den måde kan anbefalingerne vise sig at være en vækstmotor i den frivillige sociale sektor og på den måde bidrage til større engagement, mere indflydelse og flere midler til de mange formål, som sektoren dagligt kæmper for. Det er en god og positiv udvikling, som vi i Dansk Blindesamfund hylder.

Respekt for den enkelte forretningsmodel
I Dansk Blindesamfund tager vi gerne et ansvar for at udøve egenkontrol, og det er bestemt ikke nyt for os.

Vi har et levende og sundt demokrati med 20 kredse, fem stående udvalg, der vælges på et årligt landsmøde, og to udvalg nedsat af hovedbestyrelsen samt ikke mindst en stor gruppe engagerede og aktive medlemmer.

Hovedbestyrelsen er reguleret af vedtægter og forretningsorden, der er formuleret retningslinjer for stående udvalg, og endelig er kredsene reguleret af standardvedtægt og forretningsorden.

Organisationen har også en habilitetspolitik, og siden juni 2018 har Dansk Blindesamfund haft en ombudsperson, der bidrager til håndtering og forebyggelse af konflikter, mobning og chikanerende adfærd blandt medlemmer.

Netop de veldefinerede demokratiske strukturer omkring hovedbestyrelsens arbejde, habilitetspolitik og klar ansvarsfordeling bør være et kerneområde i de kommende anbefalinger.

Dansk Blindesamfund har mere end 100 år på bagen med opbygning af forening og tilpasning af strukturer og processer. I så lang en historie ligger også forretningsmodeller, som vi har bygget op over tid, og som vi ikke har lyst til at forære væk.

Der behøver ikke være en konflikt mellem de enkelte foreningers forretningsmodeller og good governance, så længe anbefalingerne også respekterer, at vi – ligesom private virksomheder – har dele af vores virke, som vi har brug for at holde for os selv.