Ingerfair: Er det regler for good governance, civilsamfundet har brug for?

DEBAT: Problemer med transparens og god ledelse i frivillige sociale foreninger kan være symptom på noget andet. Defor ville det måske være mere gavnligt med regler om godt samarbejde i bestyrelsen fremfor good governance, skriver Frederik C. Boll.

Af Frederik C. Boll
Direktør i Ingerfair

Jeg synes, det er vigtigt at diskutere bestyrelsernes rolle og ansvar på det frivillige sociale område. Faktisk synes jeg en sådan diskussion angår hele den frivillige verden.

Jeg er dog skeptisk overfor, at der skal laves regler om good governance.

For hvem er politimanden? Skal reglerne omfatte alle foreninger eller blot nogle? Og hvordan skal eventuelle nye regler være et supplement til selskabslovgivningen, som allerede pålægger bestyrelsen et kollektivt og individuelt ansvar for at føre tilsyn med foreningen?

Men jeg synes også, det er en relevant diskussion, som bliver rejst om øget transparens og bedre ledelse. Jeg håber, at kunne supplere debatten med et par faglige betragtninger.
 
God ledelse defineres ikke kun af kompetencer i bestyrelsen
Der er meget fokus på, at bestyrelser skal være kompetente. Udover at føre tilsyn skal de kunne arbejde strategisk, forstå og spotte tendenser, kommunikere med donorer med mere.

Den typiske tese er, at kompetente bestyrelser skaber organisationer, der kan levere varen.

Der er gennem tiden givet mange gode bud på, hvordan kompetencerne i en bestyrelse sammensættes. Eksempelvis i Center for Frivilligt Socialt Arbejdes bog "At lede en sag" eller bogen "Strategi og Engagement", som er skrevet af Michael Wulff. Fælles for disse (og andres) anbefalinger er, at de bygger på forfatternes gode erfaringer.

Sagen er bare den, at der ikke findes noget videnskabeligt belæg for, at det er de rette kompetencer i bestyrelsen, som skaber en god ledelse af organisationen. Der findes faktisk forsvindende lidt forskning på området.

Den danske forsker ved CBS, Steen Thomsen, forsker i virksomhedsbestyrelser, har draget den konklusion, at det er meget svært at påvise, at bestyrelsens rolle og kompetence øger bundlinjen i virksomheden.

Det vil sige, om sammensætningen af kompetencer i bestyrelsen giver en organisation, der leverer bedre. Han finder, at en god bestyrelsessammensætning afhænger specifikt af den enkelte virksomhed.

Kan good governance-regler favne bredt? 
I den forbindelse er det meget vigtigt at huske på, at frivillige sociale foreningers bestyrelser er sammensat meget forskelligt, og at dette er vedtægtsbestemt.

Nogle bestyrelser består udelukkende af medlemmer, der er valgt. Nogle bestyrelser består af udpegede bestyrelsesmedlemmer. Andre bestyrelser består både af valgte og udpegede, og måske er nogle pladser i bestyrelsen endda forhåndsreserveret (gennem vedtægterne) til frivillige, som løfter bestemte opgaver i organisationen.

Så jeg er meget spændt på at se, hvordan regler for god ledelse kan udformes, således de tager højde for de demokratiske forudsætninger, den enkelte forening har.

Ville det være mere gavnligt med regler om godt samarbejde i bestyrelsen - fremfor god ledelse?

Den amerikanske forsker og senior HR-konsulent, Solange Charas, konkluderer, at et fokus på bestyrelsens kompetencer øger virksomhedens bundlinje med 0,5 procent, mens et fokus på at skabe et godt samarbejdsklima i bestyrelsen øger bundlinjen med 4 procent.

Følger vi Charas' konklusioner, så kunne en overvejelse hos komitéen være, hvordan forudsætninger for at kunne bedrive god ledelse skabes i de frivillige sociale foreningerne.

En antagelse kunne være, at en forening med et velfungerende samarbejde i bestyrelsen er forudsætningen for good governance. Og hvis det er tilfældet, så skal vi jo bare have regler for godt samarbejde i bestyrelsen. Men det virker temmelig absurd ikke? For hvem skulle være politimanden?

Mine refleksioner går således på, at hvis der er problemer med transparens og god ledelse i frivillige sociale foreninger, så det muligvis et symptom på noget andet.

For eksempel bestyrelsens vedtægtsbestemte sammensætning og/eller interne samarbejde. Og jeg er i tvivl om, hvorvidt regler er den bedste måde at løse sådanne "problemer" på.

Forrige artikel Borgmester: God borgerinddragelse kalder på kommunikation og tid Borgmester: God borgerinddragelse kalder på kommunikation og tid Næste artikel We Do Democracy: Gå fra borgerind­dragelse til kommuneinddragelse We Do Democracy: Gå fra borgerind­dragelse til kommuneinddragelse
Globalt Fokus: Hjælpeorganisationer skal med i hjælpepakke til civilsamfund

Globalt Fokus: Hjælpeorganisationer skal med i hjælpepakke til civilsamfund

DEBAT: Danske hjælpeorganisationer er under massivt pres, både i de dele af verden, hvor de arbejder, men også på hjemmefronten, hvor pengene skrumper ind. Organisationerne bør komme med i en hjælpepakke, så de kan fortsætte deres indsatser under og efter corona, skriver Peter Christiansen.