Debat: Det går rigtig godt, så lad os tænke det hele forfra

DEBAT: Ledelsesopgaven i civilsamfundets organisationer skal primært gå ud på at sætte retning og udvikle en fælles kultur, så frivillige og medarbejdere har den stærkest mulige beslutningskraft, skriver Søren Brixen og Mikael Trolle.

Af Søren Brixen & Mikael Trolle
Hhv. adm. direktør i DGI og CEO & Partner, Dream and Details Academy

Umiddelbart lyder det ikke som en logisk tanke eller som en bemærkning, der vil få mange anerkendende nik med på vejen i bestyrelseslokalet: at sadle om, mens det går allerbedst.

Men pointen er, at der er de bedste forudsætninger for at sikre organisationens relevans på langt sigt, når det går allerbedst.

DGI modtager hvert år en del af udlodningsmidlerne (tidligere tipsmidler), og derfor har DGI også en forpligtigelse til løbende at sikre relevans og værdi over for både idrætsforeninger, medlemmer og omverdenen generelt.

For det nytter ikke at forsøge at blive bedre til noget, der er irrelevant.

Ingen brændende platform – men et brændende ønske
I DGI går det godt. Der er ikke umiddelbart en brændende platform. Til gængæld er der et stort, brændende ønske.

Inspireret af Mikael Trolles og Jim Hageman Snabes bog Dreams & Details har vi beskrevet vores brændende ønske som en drøm:

”DGI’s drøm er, at alle i Danmark skal dyrke idræt i meningsfulde fællesskaber − og dermed opnå større livsglæde i hverdagen.”

Men hvordan kommer vi dertil? Vi skal blandt andet væk fra fireårige − eller toårige − strategi- og handleplaner. De giver ingen mening, når vi ser ind i en ukendt fremtid.

I løbet af de kommende to til tre år vil vi, efter alt at dømme, opleve samme mængde af forandringer, som vi har oplevet de seneste ti år. Teknologien lader i hvert fald ingen vente på sig.

Fælles mindset og de vigtigste detaljer
Som ledelse er der to helt afgørende opgaver, hvis vi skal nå vores ønsker og drøm: For det første skal drømmen kunne ses, forstås og deles med alle frivillige, folkevalgte og medarbejdere.

Det er ikke nogen enkel opgave, den kræver forankring i et fælles mindset. Et mindset, som understøtter, at vi sammen kan udleve drømmen, og som kan være en guide, når de daglige beslutninger skal tages.

Med et fælles mindset kan vi give frivillige og medarbejdere optimale muligheder for at udnytte egne og fælles potentialer.   

Den anden ledelsesopgave er at sikre fælles forståelse for, hvilke detaljer i hverdagen der er de absolut vigtigste, for at vi når drømmen.

Hvilke detaljer skal alle have for øje i det daglige arbejde? Disse detaljer skal vi være villige til at justere løbende – og vi skal gøre det sammen i hele organisationen.

Ellers risikerer vi at blive ramt af fremtidståge i stedet for fælles retning og klarsyn.

Vi ser gerne store forandringer ske
I DGI ser vi denne ledelsestilgang som et paradigmeskifte. Det er et sæsonskifte for ledelsestilgangen, og som civilsamfundsorganisation er vi klar til forandringer.

Men hvorfor skal vi genopfinde os selv, når vi ikke oplever en ubalance mellem det, vi står for, og de behov og ønsker, som foreningerne og andre fællesskaber efterspørger?

Det skal vi, fordi vi helt grundlæggende ikke har nogen viden om, hvad der er af behov om tre år − og hvilke muligheder vi har om tre år.

Sandsynligheden for, at frivillige og medarbejdere, som arbejder helt tæt på idrætsforeningernes medlemmer og aktive, træffer ”de rigtige beslutninger” for DGI, er langt større end sandsynligheden for, at ledelsen kan gætte sig til foreningernes og de aktives behov om tre år.

Innovation foregår tæt på foreningerne og de aktive.    

Når det gælder DGI's måde at lede på, så er DGI's mission, vision og organisering vilkår for den enkelte frivillige eller medarbejder.

Ledelseskulturen skal bygge bro mellem mission og vision på den ene side og overordnet struktur og organisering på den anden side, og ledelseskulturen skal give et stort råderum for den enkelte.      

Ledelsesopgaven går primært ud på at sætte retning og etablere og udvikle en fælles kultur, så medarbejdere og frivillige har den stærkest mulige beslutningskraft, når de møder både idrætsforeningernes medlemmer, inaktive, kommuner eller andre samarbejdspartnere.

Hvis vi i DGI skal lykkes med vores drøm om, at alle i Danmark dyrker idræt i meningsfulde fællesskaber og dermed opnår større livsglæde, så skal drømmen deles af alle i DGI.

Metoderne og redskaberne skal være kendt, og mindsettet skal forankres. At få det til at ske og at være sparringspartner på hverdagens detaljer er i 2019 hovedopgaven for DGI’s administrative ledelse.

Forrige artikel DeltagerDanmark: Civilsamfundet får det ikke bedre af et ministerium DeltagerDanmark: Civilsamfundet får det ikke bedre af et ministerium Næste artikel Professor: Sunde fællesskaber i lokalsamfundet giver sunde borgere Professor: Sunde fællesskaber i lokalsamfundet giver sunde borgere