Debat: Gør en dyd ud af de umulige ledelsesvilkår i civilsamfundet

DEBAT: Nød lærer nøgen kvinde at spinde! Det er ikke et helt forkert billede på hverdagen i den frivillige sociale sektor, hvor vanskelige vilkår tvinger alle ledere til at tænke ud af boksen, skriver Anders Folmer Buhelt. 

Af Anders Folmer Buhelt
afgående direktør for Ungdommens Røde Kors

Det er nemt at finde udfordringer ved ledelse i civilsamfundet. Det er i hvert fald noget, jeg ofte drøfter med kolleger i sektoren. Finansiering – ikke mindst af eksisterende indsatser – er et kronisk problem. Man går typisk ind i året med store røde tal, og usikkerheden er til tider ubehagelig. Det handler ikke om at over- eller underpræstere, men om helt grundlæggende at kunne gøre den forskel, man er sat i verden for.

Udfordringer er der mange af
Bevilling eller afslag er det binære udfaldsrum, og der er for det meste konkrete konsekvenser af begge dele både for medarbejdere og for indsatserne. I bestræbelserne på at sikre finansiering er man ofte villig til at strække sig ret langt for at få enderne til at mødes med eksempelvis en fonds ønsker, og her kan det være en udfordring at holde fast i organisationens særkende og formål. Dermed at leve op til de drømme og behov, man drives af ude i aktiviteterne.

Man befinder sig ofte i et krydspres mellem medlemmerne som de formelle ejere, de engagerede og meget aktive frivillige. De, der hver måned støtter økonomisk, medarbejderne, som brænder for sagen og de store finansieringskilder i fonde og puljer. Medlemsejerskabet og foreningsdemokratiet sikrer ikke nødvendigvis de kompetencer, man normalt ville forvente i bestyrelsen for en virksomhed af samme størrelse, og kæpheste og særinteresser kan udfordre evnen til at tænke strategisk og langsigtet.

Man forventes som civilsamfundsorganisation at vokse på de parametre, man traditionelt måler kommercielle virksomheder på som toplinje, bundlinje, antal medarbejdere og så videre, samtidig med at man forventes at gå nye veje, udfordre det eksisterende og skabe nye løsninger. Og alt dette skal gøres, samtidig med at man lever op til sit formål og sørger for at gøre den størst mulige forskel for dem eller det, man er sat i verden for.

Udfordringer har man som leder i civilsamfundet med andre ord masser af. Mønten har som bekendt altid to sider, og selvom jeg til tider har været ualmindelig træt af de mange udfordringer, er det også dem, der er med til at gøre ledelsesopgaven i en organisation som eksempelvis Ungdommens Røde Kors så fantastisk inspirerende og sjov.

Win-win-situation
Man siger, at nød lærer nøgen kvinde at spinde! Det er i mine øjne ikke et helt forkert billede på hverdagen i den frivillige sociale sektor.

Finansieringsstrukturerne og den konstante usikkerhed skaber en brændende platform, som tvinger alle i organisationen – ikke mindst ledelsen – til at tænke ud af boksen, tænke nyt, tænke på tværs og tænke i samarbejde. Hele tiden! Mercuri Urvals undersøgelse blandt ngo-topledere sidste efterår viste enighed om, at presset på ressourcerne gør, at lederne skal være enormt effektive og innovative for at lykkes. Det kan være mægtig frustrerende, men meget udvikling kommer af frustration, og det er i mine øjne også tilfældet her.

De løbende overvejelser om tilpasning til fondes strategier og forventninger eller puljers ofte rigide kriterier udfordrer organisationens og lederens evne til at holde fast i formålet. I civilsamfundet er vi så heldige, at vi er født med et formål. Det er noget, som mange andre brancher og sektorer misunder os. Selvom formålet ganske givet er en fundamental drivkraft i alle civilsamfundsorganisationer, kan det være svært at lade formålet guide alle beslutninger, hvis pengene og mulighederne ligger et andet sted.

Det giver anledning til konstant stillingtagen til organisationens formål og til, hvordan man bedst og mest effektivt lever op til disse. Det er sundt, det sikrer vores særegenart som civilsamfundsorganisationer, og det holder os fast på, at vores succes ikke måles på top- og bundlinjer, men på den positive forandring, vi skaber. Derudover kan fondenes villighed til at være kritiske venner og stille sig til rådighed som fødselshjælpere for nye initiativer og samarbejder nogle gange opleves forstyrrende, men det kan også skubbe, kvalificere og sikre, at man er på rette vej.

Medlemmerne og de frivillige er også med til at holde os fast på formålet og holde os på tæerne, når det handler om, hvorvidt vi får mest mulig forandring for pengene. Det kan godt forekomme lidt ukvalificeret eller overflødigt en gang imellem, men det er min klare overbevisning, at det er med til at holde os fast på at være civilsamfundet, at være folkets organisationer. Så er medlemmerne jo selv med til at skabe det økonomiske fundament, så interessen er helt legitim.

Mulighedsrummet er der!
Bestyrelser, som er sammensat af medlemmer ud fra almindelige demokratiske principper frem for kompetencer, kan, som Rasmus Kjeldahl skrev for nylig, være en udfordring og kan besværliggøre den strategiske forretningstænkning. Efter min overbevisning kan netop de manglende erfaringer med, hvordan tingene plejer at være, og hvordan en forretning bør drives, åbne et kæmpe mulighedsrum og være en inspirationskilde til innovative tilgange og til et tårnhøjt ambitionsniveau for den forandring, vi vil skabe.

At agere i det landskab, jeg har tegnet op, kræver sin kvinde eller mand. Jeg mener, at ledere i civilsamfundet bliver anerkendt for lidt af andre sektorer for den opgave, de løser. Vi skal på vores side måske øve os på at se det positive i de umulige vilkår, vi oplever. På den måde at nyde vildskaben, innovationen, vores agilitet og den mening, det giver, hver dag at være med til at forandre samfundet i en positiv retning.

Forrige artikel Mads Roke: God ledelse i civilsamfundet hylder mangfoldighed og forskellighed Mads Roke: God ledelse i civilsamfundet hylder mangfoldighed og forskellighed Næste artikel DeltagerDanmark: Civilsamfundet får det ikke bedre af et ministerium DeltagerDanmark: Civilsamfundet får det ikke bedre af et ministerium
Civilt overblik: Døsige døgn i det civile Danmark

Civilt overblik: Døsige døgn i det civile Danmark

UGEREVY: Pengetørke kan koste sociale organisationer livet, frygter Frivilligrådet. Og et hemmelighedsfuldt netværk vil ruske op i ngo-sektoren. Velkommen til et civilt overblik fra en uge af de mere stilfærdige.