Debat: Lad størrelsen på egenkapitalen afgøre kravene til foreningernes ledelse

DEBAT: Ledelseskrav, som i det private erhvervsliv er rimelige at stille til ngo'ernes superliga. Men glem alt om at stille samme krav til mindre foreninger. For dem handler hver dag om overlevelse, skriver Torben Møller-Hansen, direktør i Foreningen Nydansker. 

Af Torben Møller-Hansen
Direktør i Foreningen Nydansker

Det frivillige ngo-Danmark er ganske rigtigt en milliardforretning. Derfor er det naturligvis på sin plads offentligt at drøfte ambitioner og mål. Det handler om at normalisere rammerne for arbejdet, ledelses- og bestyrelsesindsatser over for de forhold, som er gældende for resten af arbejdsmarkedet. Ledelseskvalitet og governance hører også til i civilsamfundssektoren. Inden det bliver et løb mod målstregen, så er der et par væsentlige iagttagelser, som skal inddrages i vores overvejelser. 

Ngo-Danmark og det private erhvervsliv
En analogi til de forhold, jeg ønsker at inddrage, er forskellene mellem iværksætterselskaber og større koncerner i Danmark. De forhold, som kreative iværksættere lever under, mens de hælder arbejdsliv og hjerteblod i drømmen om at omsætte idéer eller innovative prototyper til virkelighed, kan ikke med fornuft sammenlignes med de ordnede og koordinerede forhold, som hersker i det velorganiserede erhvervsliv.

Lønnen er ofte elendig; pension er noget, der hører fremtiden til; arbejdstiden er langt over det rimelige, kollegerne er dybt følelsesmæssigt forankret i deres job; og den eneste godtgørelse for ferie, sygedagpenge og omsorgsdage er det efterfølgende overarbejde. De samme krav stilles ofte til en eventuelt bestyrelse, businessmentorer eller lignende. Faktisk består en stor del af dansk erhvervsliv af iværksættere og små virksomheder. Noget lignende gælder for store dele af ngo-Danmark.

Ingen superliga her!
Overvej lige, hvor stor en del af det frivillige Danmark der omsætter for mere end 25 milioner kroner per år, og derefter, hvor stor en del der tilsvarende har mindre. Tæl så antallet af frivillige i begge segmenter. Fakta er, at relativt få af de store ngo'er i Danmark har udskilt sig i en superliga med et tilsvarende antal medarbejdere og deraf følgende koncernlignende strukturer.

Med en egenkapital på plus 100 millioner, som superligaens ngo'er ifølge egne tal kan præstere, er det naturligt at drøfte, hvorledes ledelsesforhold fra det resterende koncern-Danmark implementeres, så disse store organisationer – ud over deres mission statements – kan efterleve opskriften på ansvarlig organisationsdrift med styr på verdensmål, ledelse og governance. Alt dette giver god mening. Men ærlig talt, det er ikke der, de fleste frivillige danske organisationer befinder sig.

De fleste ngo'er overlever i lighed med iværksættermiljøet tre til seks måneder af gangen. De kan ikke tilbyde deres kolleger ret meget mere end iværksætterstandard som arbejdsramme. Deres bestyrelser arbejder gratis, og der er ofte meget snævre økonomiske rammer at agere og tænke strategisk inden for.

De seneste undersøgelser af arbejdsmiljøet i ngo-verdenen understøtter dette billede. Dette var ikke munter læsning! Frivilligrådets formand, Mads Roke Clausen, har gentagne gange påpeget, at danske ngo'er bruger alt for mange kræfter på at sikre overlevelsesøkonomi med de usunde afsmittende effekter, det har på netop ledelses- og udviklingsforhold.

Superligaen scorer kassen
En meget konkret vinkel på Frivilligrådets bekymringer er årets finanslov, herunder politikernes disponering af den nu afskaffede satspulje. Her blev der delt færre midler ud end nogensinde. Trods dette var ngo-Danmarks superliga fortsat godt repræsenteret som støttemodtager.

Trods deres tilgang til landsindsamlinger, tv-shows, omfattende lobbyvirksomhed på Christiansborg, i kommunerne og de danske fonde og de mere end 100 millioner i egenkapital fik de lige et par millioner mere til et godt projekt. Det betød, at en lang række små ngo'er intet fik og nu skal bruge endnu flere timer på fondsansøgninger, hvis de overhovedet skal overleve. Frivilligrådets logik live!

Samlet set er det rigtigt set, at superligaen skal overveje at opgradere ledelses- og bestyrelsesrammerne med passende reference til dansk erhvervsliv og dertil sikkert ansætte et passende antal nye djøf'ere. Projektsatsninger og bevillinger bliver stadigt større og dermed også behovet for skrivebordsindsatser som evalueringer, it-løsninger, dokumentation af effekt, forandring og forankring.

For de fleste ngo'er vil debatten om eventuelle krav til ledelseskvalitet, governance med mere blot ekskludere dem yderligere fra superligaen. Tilsvarende betyder det yderligere ofte ikke-finansierede udfordringer snarere end positive input, fordi præmisserne ikke er komparative. Det mener jeg i langt højere grad bør have politikeres og Fondsdanmarks opmærksomhed og interesse. 

Det konkrete råd
Selvom frivilligheden er vores største nationale ressource, og den skal bære en større og større del af vores velfærdsstat, så er det primært pengene fra politikere og fonde suppleret af erhvervslivet, der udgør "tyngdeloven" for de fleste danske ngo'ers hverdag i stort og småt. Her eksisterer fortsat et usundt vakuum, mens disse centrale parter finder en balance for, hvem der investerer i det frivillige Danmark, og der ser fortsat ud til at være lang vej.

I mellemtiden er mit konkrete råd til bevilgende parter, politikere og fonde med mere: Når I modtager ansøgninger om støtte til projekter og initiativer fra ngo'er, der har en god idé, som gør gavn i Danmark, så check lige størrelsen på egenkapitalen.

Hvis der ligger mere end 100 millioner på kistebunden, så ønsk held og lykke med projektet – det er netop det, deres midler skal løfte. Så kan I sikre luft til bedre ledelse og udvikling hos det brede ngo-Danmark.   

Forrige artikel Debat: Hvem leder og fordeler arbejdet i den tredje sektor? Debat: Hvem leder og fordeler arbejdet i den tredje sektor? Næste artikel Mads Roke: God ledelse i civilsamfundet hylder mangfoldighed og forskellighed Mads Roke: God ledelse i civilsamfundet hylder mangfoldighed og forskellighed
  • Anmeld

    Torben Vinter · Leder, Frontløberne.

    Vel brølt

    Gode ledelsesmæssige pointer som jeg kun kan tilslutte mig. Omvendt er der også skrevet lidt branchemæssig konflikt ind mellem linjerne, når det kommer til det økonomiske fordelingsaspekt. Det gavner i min optik ingen.