Forskere: Danskerne vil gerne modtage ukrainske flygtninge. Spørgsmålet er, hvor længe gæstfriheden varer

De seneste tre måneder har 20 procent af befolkningen doneret penge, 16 procent har doneret ting, fem procent har hjulpet til i foreninger og et mindretal endda haft ukrainske flygtninge boende i eget hjem.

Befolkningen ser også optimistisk på integrationen. Kun otte procent tror, at integrationen af ukrainske flygtninge kommer til at gå dårligt. Det stor flertal hælder i retning af ”godt” eller ”nogenlunde”.

Danskerne er også rimeligt enige om, at de ukrainske flygtninge ikke tager job fra danskerne eller forøger problemer med kriminalitet. Det står i skærende kontrast til 2015, hvor de syriske flygtninge blev kædet sammen med historiske erfaringer med fejlslagen integration.

Hvor går grænsen?

Et centralt spørgsmål er, hvor længe gæstfriheden varer. Vores undersøgelse viser, at et flertal af danskerne oplever de ukrainske flygtninge som et midlertidigt fænomen. To tredjedele af befolkningen tror, at ”stort set alle” eller ”de fleste” vil rejse tilbage til Ukraine.

Kun otte procent angiver at ”de fleste” eller ”stort set alle” vil blive i Danmark. Hvor længe krigen kommer til at vare, er der selvfølgelig stor usikkerhed om. Men det er værd at bemærke, at kun 21 procent at befolkningen angiver ”mere end 12 måneder”.

Danskerne er rimeligt enige om, at de ukrainske flygtninge ikke tager danske jobs eller forøger problemer med kriminalitet. Det står i skærende kontrast til 2015

Christian Albrekt Larsen og Troels Fage Hedegaard
Hhv. professor og lektor, Aalborg Universitet

Der er også grænser for villigheden til at give adgang til sociale ydelser. Der er et flertal, der umiddelbart ved ankomst vil give ukrainske flygtninge samme rettigheder som danskere til at få behandling på sygehuse, i skole og i daginstitution.

Men når det kommer til adgang til universiteter, kontanthjælp, dagpenge og folkepension, er befolkningen langt mere skeptisk. Her begynder man at se de velkendte mønstre fra tidligere undersøgelser af holdningerne til at give indvandrere adgang til velfærd.

Vi planlægger at følge danskernes holdninger over tid.

Noget af det mest interessante er betydningen af konkrete møder. Omkring 20 procent af befolkningen angiver, at de har mødt ukrainske flygtninge. Heraf siger cirka 40 procent, at møderne har givet dem mere sympati for ukrainske flygtninge. Det kan man kalde en god start.

Men hvordan kommer det til at gå, hvis økonomien bliver dårligere og arbejdsløsheden stiger? Hvis der ikke er plads i skolen, i daginstitutionen eller på sygehuset? Når mediedækningen svinder ind eller krigen trækker ud? Eller hvis de ukrainske flygtninge om to år beder om permanent ophold i Danmark?