Forskere: Danskerne vil gerne modtage ukrainske flygtninge. Spørgsmålet er, hvor længe gæstfriheden varer

Der er fortsat folkelig opbakning til at modtage ukrainske flygtninge. Tiden må vise, om udviklingen kommer til at fortsætte, hvis økonomien bliver dårligere, krigen trækker ud og ukrainerne bliver her, skriver Christian Albrekt Larsen og Troels Fage Hedegaard.

Placeholder image
De seneste tre måneder har 20 procent af befolkningen doneret penge i forbindelse med krigen i Ukraine, skriver Christian Albrekt Larsen og Troels Fage Hedegaard. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tre måneder efter Ruslands invasion har 27.130 ukrainere brugt særloven til at søge ophold i Danmark. Dertil kommer et antal uregistrerede. I dansk sammenhæng er det historisk mange. Til sammenligning søgte 27.600 asyl i hele 2015 og 2016 under ”flygtningekrisen”. I 2022 er tilstrømningen imidlertid ikke blevet en ”krise”.  

Vi har netop gennemført en befolkningsundersøgelse, der dokumenterer fortsat folkelig opbakning til at modtage ukrainske flygtninge. Kun 12 procent af befolkningen mener, at vi skal tage imod færre ukrainske flygtninge og kun ni procent mener, at regeringen har håndteret flygtningestrømme fra Ukraine dårligt.

Et flertal af danskerne oplever de ukrainske flygtninge som et midlertidigt fænomen

Christian Albrekt Larsen og Troels Fage Hedegaard, hhv. professor og lektor, Aalborg Universitet

I undersøgelsen er det kun én procent af befolkningen, der indikerer, at flygtninge fra Ukraine er blandt de tre vigtigste spørgsmål for Danmark i dag. Kun 3,9 procent peger generelt på indvandring og integration som værende blandt de tre vigtigste spørgsmål.

De dominerende spørgsmål er stigende priser, energiforsyning og økonomi. Hele 51 procent er for tiden ”noget” eller ”meget” utryg for at få meget høje varmeregninger. Man kan måske sige, at danskerne har andre ting af tænke på.

Flygtninge fra Ukraine i skærende kontrast til 2015

Det skyldes ikke, at danskerne ikke følger med i krigen. Vores undersøgelse viser, at 39 procent af befolkningen flere gange dagligt læser eller ser nyheder om situationen i Ukraine.

Yderligere 30 procent angiver én gang om dagen. Et flertal har også stor tillid til, at danske medier gengiver konflikten korrekt. En mere oplagt forklaring er derfor, at mediernes billeder og historier understøtter den folkelige konsensus og viljen til at hjælpe.

Læs også

De seneste tre måneder har 20 procent af befolkningen doneret penge, 16 procent har doneret ting, fem procent har hjulpet til i foreninger og et mindretal endda haft ukrainske flygtninge boende i eget hjem.

Befolkningen ser også optimistisk på integrationen. Kun otte procent tror, at integrationen af ukrainske flygtninge kommer til at gå dårligt. Det stor flertal hælder i retning af ”godt” eller ”nogenlunde”.

Danskerne er også rimeligt enige om, at de ukrainske flygtninge ikke tager job fra danskerne eller forøger problemer med kriminalitet. Det står i skærende kontrast til 2015, hvor de syriske flygtninge blev kædet sammen med historiske erfaringer med fejlslagen integration.

Hvor går grænsen?

Et centralt spørgsmål er, hvor længe gæstfriheden varer. Vores undersøgelse viser, at et flertal af danskerne oplever de ukrainske flygtninge som et midlertidigt fænomen. To tredjedele af befolkningen tror, at ”stort set alle” eller ”de fleste” vil rejse tilbage til Ukraine.

Kun otte procent angiver at ”de fleste” eller ”stort set alle” vil blive i Danmark. Hvor længe krigen kommer til at vare, er der selvfølgelig stor usikkerhed om. Men det er værd at bemærke, at kun 21 procent at befolkningen angiver ”mere end 12 måneder”.

Danskerne er rimeligt enige om, at de ukrainske flygtninge ikke tager danske jobs eller forøger problemer med kriminalitet. Det står i skærende kontrast til 2015

Christian Albrekt Larsen og Troels Fage Hedegaard, hhv. professor og lektor, Aalborg Universitet

Der er også grænser for villigheden til at give adgang til sociale ydelser. Der er et flertal, der umiddelbart ved ankomst vil give ukrainske flygtninge samme rettigheder som danskere til at få behandling på sygehuse, i skole og i daginstitution.

Men når det kommer til adgang til universiteter, kontanthjælp, dagpenge og folkepension, er befolkningen langt mere skeptisk. Her begynder man at se de velkendte mønstre fra tidligere undersøgelser af holdningerne til at give indvandrere adgang til velfærd.

Vi planlægger at følge danskernes holdninger over tid.

Noget af det mest interessante er betydningen af konkrete møder. Omkring 20 procent af befolkningen angiver, at de har mødt ukrainske flygtninge. Heraf siger cirka 40 procent, at møderne har givet dem mere sympati for ukrainske flygtninge. Det kan man kalde en god start.

Men hvordan kommer det til at gå, hvis økonomien bliver dårligere og arbejdsløsheden stiger? Hvis der ikke er plads i skolen, i daginstitutionen eller på sygehuset? Når mediedækningen svinder ind eller krigen trækker ud? Eller hvis de ukrainske flygtninge om to år beder om permanent ophold i Danmark?  

Omtalte personer

Christian Albrekt Larsen

Professor, Center for komparative velfærdsstudier, Aalborg Universitet
ph.d. (Aalborg Uni. 2005), cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 2000)

Troels Fage Hedegaard

Lektor, Aalborg Universitet
ph.d. i statskundskab (Aalborg Uni. 2015)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser