Ukrainske Marina er flyttet ind hos Henriette Kinnunen: Nu jagter hun et job som advokat

Et kulturchok

Med hjælp fra frivillige ankommer Marina Veligura til Budapest, hvor hun tilbringer en nat på et hotel. Næste dag tager hun til lufthavnen. Her finder hun ud af, at hendes billet ikke inkluderer kæledyr.

Derfor må hun tage et andet fly til Paris og rejse videre derfra til København.

Jeg fik et kulturchok, at så mange ville hjælpe. Jeg blev meget rørt.

Marina Veligura
Flygtning og advokat

To dage senere lander hun i Kastrup Lufthavn.

For en kort stund bor hun i en lejlighed i Gentofte, men finder hurtigt ud af, at det ikke er tilladt at have en hund boende. 

Derfor skriver hun en besked i en Facebook-gruppe for flygtninge, at hun leder efter et sted at bo, og at hun har en lille hund med.

"Jeg fik et kulturchok over, at så mange ville hjælpe. Jeg blev meget rørt," lyder det fra Marina Veligura. 

Blandt de mange beskeder lægger hun mærke til én fra erhvervskvinden Henriette Kinnunen, som supplerer:

"Først skrev jeg en besked i Facebook-gruppen om, at vi godt kunne huse en familie, men jeg hørte intet. Nogle dage efter læste jeg Marinas opslag og skrev straks til hende, at både hun og hendes hund kunne bo hos os," siger Henriette Kinnunen, der er administrerende direktør og stifter af Iurisco, en rådgivningsvirksomhed med fokus på jura og kommunikation.

Det er en fredag eftermiddag, og ti minutter efter beskedudvekslingen sidder Henriette Kinnunen i en bil på vej for at hente hende.

Samme dag flytter Marina Veligura ind på et tidligere børneværelse med tilhørende terrasse på første sal i en stor villa i Charlottenlund. Her møder hun også Henriette Kinnunens mand, Henrik Lund.

En uventet jobjagt 

Tallerknerne er netop taget af spisebordet og rødvinen skænket i glasset, da samtalen aftenen efter begynder at kredse om jobsøgning.

At arbejde i Danmark er dog ikke en tanke, der har faldet Marina Veligura ind.

Jeg fortalte det til Marina, som sagde: Jeg vil elske at have en rejekarriere. Kan jeg begynde i morgen?

Henriette Kinunnen
Administrerende direktør og stifter af Iurisco

"Jeg drømte ikke om noget, da jeg flygtede fra Kyiv, og slet ikke om muligheden for at arbejde her som advokat," siger hun.

Marina Veligura er uddannet jurist med mere end 20 års erfaring inden for blandt andet immaterialret, copyright og GPDR.

Men da Henriette Kinnunen og og hendes mand spørger hende, om de må se hendes CV, er der ikke langt fra tanke til handling.

Ideen udspringer af, at Henriette Kinnunen har mødt en ven på gaden, der har en gourmet- og fiskebutik. Kvinden siger, at hun hjertens gerne vil have en hjælpende hånd i sin butik. 

"Jeg fortalte det til Marina, som sagde: Jeg vil elske at have en rejekarriere. Kan jeg begynde i morgen?" 

Henriette Kinnunen foreslår, at hun laver et CV, som hun kan aflevere i butikker i byen. Hun besøgte blandt andet en bager, en boghandler og nogle tøjbutikker.

CV in the making

De tre sidder koncentreret den aften og arbejder på at skrive et nyt CV.

Henriette Kinnunen poster senere et billede af seancen på LinkedIn med teksten: CV in the making.

Hvad de ikke vidste var, at opslaget endte med at blive set af omkring 400.000 mennesker, og at Marina Veligura blev tilbudt flere kaffe- og jobsamtaler.

"Da jeg vågnede morgenen efter, havde jeg omkring 30 beskeder. For mig er det enormt stort," fortæller hun og uddyber:

"Jeg besøgte både høj- og mellemniveauadvokatfirmaer, og nu venter jeg på svar. Det er blevet et interessant eventyr," lyder det.

Og jobjagten er da også blevet en stor mundfuld for Henriette Kinnunen.

"Marina har allerede været til en række jobsamtaler hos advokatfirmaer, og jeg har 200 beskeder, som jeg ikke har haft tid til at svare på. Det er et fuldtidsjob at være headhunter for hende," siger Henriette Kinnunen og griner.

Flygtningebarn fra Finland

At Henriette Kinnunen og hendes mand har valgt at huse en flygtning er ikke helt tilfældigt.

For mig handler det ikke om, at Ukraine er tættere på os end Syrien. Jeg vil bare gerne hjælpe, hvor jeg kan.

Henriette Kinnunen
Administrerende direktør, et rådgivningsfirma for jura og kommunikation

Hendes familie har selv en flygtningebaggrund. I 1941 flygtede hendes far som treårig fra Finland til Danmark som uledsaget flygtningebarn. Han kom med et Røde Kors-tog fra Finland sammen med fire af sine søskende.

En dansk familie tog sig godt af ham. Og det gjorde, at han fik et godt liv, mens nogle af hans søskende ikke var nær så heldige, fortæller Henriette Kinnunen.

Lysten til at hjælpe og forstå andre flygtninges situationer ligger derfor dybt indlejret i hende.

"Jeg tror, at alle familier, der har en flygtningebaggrund, bringer den historie med sig i fremtiden," påpeger hun.

Ukrainerloven

16. marts vedtog et bredt flertal i Folketinget en særlov, der går uden om de almindelige asylregler.

Den såkaldte Ukrainerlov sikrer, at ukrainske krigsflygtninge siden 17. marts hurtigst muligt har kunnet få opholdstilladelse og adgang til velfærd, arbejdsmarkedet og uddannelse i Danmark.

Da Henriette Kinnunen opdager, at det i kraft deraf er muligt at tage imod en ukrainsk flygtning, står hun og hendes mand klar. 

"Da det stod klart, at Danmark ville tage imod en stor flygtningestrøm, var vi ikke i tvivl. Hvis nogen havde brug for et sted at bo, kunne de bo hos os," understreger hun.

For hende handler det om at give Marina Veligura den samme varme velkomst, som hendes far fik.

Alligevel er det første gang, at hun selv giver husly til en flygtning.

"Det er første gang, jeg har haft en flygtning boende her, men jeg har længe overvejet at gøre det. Jeg har altid været drevet af at hjælpe folk på flugt. Både da der var krig i Kosovo, og da der kom flygtninge fra Syrien," siger Henriette Kinnunen. 

Oplevede du det samme momentum i 2015 i lokalsamfundet for at hjælpe de syriske flygtninge?

"Det har aldrig været godt nok at støtte med raslebøsser, penge og tøj. I min optik har det gjort en stor forskel, at man politisk har givet ukrainerne en helt anden velkomst end andre flygtninge. Ligesom det har hjulpet, at man har fjernet bureaukratiske stopklodser for dem, der gerne vil hjælpe," siger Henriette Kinnunen og fortsætter:

"For mig handler det ikke om, at Ukraine er tættere på os end Syrien. Jeg vil bare gerne hjælpe, hvor jeg kan og behandle andre på samme måde, som jeg ønsker, at de behandler mig."

I Gentofte kommune har man desuden valgt at bevillige personer, som ønsker at huse flygtninge med økonomisk kompensation i form af blandt andet 55 kroner til kost per dag per person og 40 kroner til udgifter som eksempelvis el og vand. 

Betød muligheden for kompensation noget for dit valg om at huse Marina?

"Det har ikke haft indflydelse på vores beslutning. Men jeg er sikker på, at det vil hjælpe nogle familier, fordi ikke alle er i en position, hvor de har råd til at have en flygtning boende, da hver enkelt person tilføjer udgifter til husstanden," siger hun.

"Jeg føler virkelig, at jeg er blevet en del af familien"

Når Marina Veligura tænker på sine kollegaer, der er spredt ud over Europa, er det med vemod. Samtidig sætter hun pris på, hvor hun er.

Det er meget mærkeligt, men nogle gange føler jeg mig endda glad, på trods af der er krig. Og jeg burde ikke føle mig glad.

Marina Veligura
Flygtning og advokat

"Jeg føler virkelig, at jeg er blevet en del af familien. Det er meget mærkeligt, men nogle gange føler jeg mig endda glad, på trods af der er krig. Og jeg burde ikke føle mig glad," siger hun og kigger ned, hvorefter Henriette Kinnunen giver hende et lille kram.

De søvnløse nætter kommer og går. Til gengæld beroliger det hende at vide, at forældrene bor lidt længere ude fra Kyiv tæt på en skov.

"Jeg håber, at de er mere sikre der. Men de er blevet vant til at høre lyden af sirener hver time. Det er meget langt fra et normalt liv. Heldigvis har de kød, brød og øl," fortæller Marina Veligura.

Jobsøgningen fortsætter hun med, men har samtidig håb for situationen i Ukraine. For som hun siger med en henkastet Churchill-reference:

"Jeg foretrækker at være optimistisk. Jeg kan ikke se meningen med at være noget andet."