IFU: Der er brug for private investeringer i udviklingslande

DEBAT: Hvis vi skal nå at indfri de 17 verdensmål i 2030, er der brug for massive investeringer, især i udviklingslande. Alle er enige om, at behovet ikke kan dækkes med offentlige investeringer alene, skriver Torben Huss.

Af Torben Huss
Administrerende direktør, IFU – Investeringsfonden for Udviklingslande

Med FN’s verdensmål er der sat en ambitiøs dagsorden, hvor målet blandt andet er at udrydde sult og fattigdom, sikre ren energi til alle og sørge for, at vi samtidig kan håndtere klimakrisen.

Det er en kæmpe udfordring. For eksempel er der i dag én milliard mennesker, som ikke har adgang til energi, mere end to milliarder mennesker mangler rent drikkevand, og 800 millioner mennesker får ikke nok at spise.

Hvis vi skal nå at indfri de 17 verdensmål i 2030, er der brug for massive investeringer, især i udviklingslande. Alle er enige om, at behovet ikke kan dækkes med offentlige investeringer alene.

Der er brug for den private sektor i forhold til at bidrage med blandt andet risikovillig kapital, teknologi og innovation.

Kommercielle investeringer bidrager til udvikling
En af metoderne til at øge investeringer er via såkaldt blended finance eller public private partnerships. På dansk handler det om at bruge offentlig kapital som løftestang til at få pensionsselskaber og private investorer til i større omfang at investere i udviklingslande, og at få danske virksomheder til at bidrage med deres produkter og ydelser.

I IFU har vi i mere end 50 år arbejdet med denne opgave. IFU er en såkaldt statsligt ejet revolverende fond, der gennem investeringer i den private sektor i udviklingslande bidrager til økonomisk og social udvikling.

Investeringerne sker på et kommercielt grundlag og giver dermed et finansielt afkast, som dækker IFU’s driftsomkostninger, og sikrer, at der kan foretages nye investeringer. Derfor har IFU kunnet være partner i næsten 900 projekter i udviklingslande med en samlet forventet investering på mere end 160 milliarder kroner, hvoraf IFU har bidraget med et investeringstilsagn på knap 16 milliarder kroner i aktiekapital og lån.

Og alt det har vi vel at mærke opnået for mindre end nul statslige kroner. Faktisk er regnestykket, at IFU’s egenkapital, på baggrund af et nettoindskud fra staten på 900 millioner kroner, i dag har nået 3,8 milliarder kroner.

IFU’s solide track rekord er også baggrunden for, at vi de seneste år har kunnet etablere en række supplerende fonde, hvor vi med begrænsede offentlige midler har været i stand til at bringe solide private bidrag fra særligt pensionsselskaber i spil til at styrke udviklingen i udviklingslandene.

Det gælder for eksempel vores klimainvesteringsfond, hvor pensionsselskaber har bidraget med størstedelen af kapitalen. Fonden har medvirket til etableringen af 600 megawatt grøn vind og solenergi i blandet andet Kenya, Mongoliet og Brasilien.

De 600 megawatt svarer til 10 procent af den installerede kapacitet af vindenergi i Danmark. Derudover har fonden investeret i vandrensning i Indien og energieffektivisering i Malaysia.

Fra 100 millioner til fem milliarder 
Senest har vi på baggrund af et statsligt bidrag på 100 millioner kroner fra udviklingsbistanden etableret en verdensmålsfond med et samlet kapitalindskud på knap 5 milliarder kroner, hvoraf 3 milliarder kroner kommer fra pensionsselskaber og private investorer, mens den resterende del kommer fra IFU’s egenkapital og et statsgaranteret lån i nationalbanken.

Indtil videre har Verdensmålsfonden blandet andet givet tilsagn til investeringer i landbrug, universitetsuddannelse og sundhed i Afrika, vedvarende energi i Ukraine og Pakistan samt udrulningen af internet i Myanmar.

Forventningen er, at fondens bidrag vil føre til investeringer for omkring 30 milliarder kroner i udviklingslande.

Sammenlignet med andre lande er vi langt fremme med blended finance, og vi har væsentlig større succes med at trække private penge ind i socialt og økonomisk bæredygtige projekter i udviklingslande.

Det er klart, at en dansk verdensmålsfond hverken løser de globale udfordringer eller er tiltrækkelig til at indfri verdensmålene.

Men ved at deltage i verdensmålsfonden får pensionsselskaber og private investorer en indsigt i og erfaring med investeringer i udviklingslande, som de normalt holder sig væk fra grund af de høje økonomiske og politiske risici.

Vores håb er, at denne indsigt kan bidrage til, at pensionsselskaber og private investorer i større udstrækning får mod på at øge deres investeringer i udviklingslande fremover.

Et øget privat engagement kan derfor gennemføres uden at udhule den traditionelle udviklingsbistand, som der i høj grad fortsat er brug for. Det gælder ikke mindst i de fattigste lande, hvor private investorers appetit på investeringer er mindre.

Forrige artikel Folkekirkens Nødhjælp: Ny grøn fond skal skabe fremtidens løsninger Folkekirkens Nødhjælp: Ny grøn fond skal skabe fremtidens løsninger Næste artikel S: Vi skal dele vores gode erfaringer for at skabe udvikling i ulandene S: Vi skal dele vores gode erfaringer for at skabe udvikling i ulandene
Derfor frygter mange ngo-ledere en ny kortlægning af arbejdsmiljøet

Derfor frygter mange ngo-ledere en ny kortlægning af arbejdsmiljøet

ANALYSE: De mange historier om arbejdsmiljøet tegner et uretfærdigt billede af en ngo-sektor, der gør medarbejderne syge, mener flere generaler. Det er særdeles ubelejligt i en tid, hvor Christiansborg endelig har åbnet for at give en mere stabil støtte til de frivillige, sociale organisationer.