Kommentar af 
Malene Sønderskov

Velkommen til 2024: Systemisk forandring starter med os selv 

De store og komplekse problemer står i kø i det nye år. Stadig flere fonde og organisationer har derfor fået øjnene op for den systemiske forandring. Men forandring af systemet starter med at tage ansvar for egne handlinger og valg, skriver Malene Sønderskov.

Hvis kvinderne i H&M skal havde bedre arbejdsvilkår og forureningen
mindskes, er der jo nogen andre, enten forbrugere, producenter eller investorer,
der skal betale for det, skriver Malene Sønderskov.
Hvis kvinderne i H&M skal havde bedre arbejdsvilkår og forureningen mindskes, er der jo nogen andre, enten forbrugere, producenter eller investorer, der skal betale for det, skriver Malene Sønderskov.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Malene Sønderskov
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I 2023 var mere end hvert tiende barn i hovedstadsområdet ramt af psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom, ifølge Statens Institut for Folkesundhed. 2023 var også det varmeste år registreret nogensinde ifølge Verdens meteorologiske organisation. Og op mod én million dyrearter var i 2023 truede af udryddelse.

Der er problemer nok at tage fat på i 2024. Problemer der ofte er et resultat af systemer, som tjener andre formål som høj produktivitet og velstand – men som også ofte leder til store problemer for miljø, dyr og mennesker.  

Heldigvis har stadig flere fonde og organisationer fået øjnene op for det, og arbejder på at ændre ’systemet’. Også Altinget tager udfordringen op i 2024 og tilbyder en masterclass i ’systemisk forandring’.  

Men hvad er systemisk forandring? Er det ’bare’ en erstatning for hippiebevægelsens ’samfundsrevolution’ anno 1970erne? Og kan man planlægge sig ud af en markedsøkonomi, der ignorerer omkostningerne for miljø og mennesker og som skaber mistrivsel for danske børn og unge?

Hvis man – som Pippi Langstrømpe – vælger at sige: ’Det har jeg ikke prøvet før, så selvfølgelig kan jeg det’, så er her 3 spørgsmål, der kan inspirere på rejsen.

Hvis systemændring er svaret, hvad er så problemet?  

Systemer ’næres’ af stærke kræfter som kulturelle forestillinger, teknologi og markedskræfter, som interagerer med os som mennesker, og som til sammen skaber både positive og negative resultater.

Investerer man i ’systemisk forandring’ må man derfor indstille sig på, at det er ’risikovillig’ kapital, man stiller til rådighed. Der er ingen garanti for succes på ’system-niveau’.

Malene Sønderskov
Partner, Strategihuset

Når H&M for eksempel tegner en kontrakt med en fabrik i Indien for at levere tøj til danskerne, skaber det arbejde og indtægt for unge indiske kvinder.

Det udfordrer kønsroller og reducerer fattigdom. Måske.

Men det fører også til vold mod kvinderne fra mellemledere, til nedslidning, arbejdsulykker og forurening med spildevand fra produktionen.

Og en del overskudstøj havner på en strand i Ghana, hvor det forurener endnu mere.

Så hvor sætter vi ind, hvis vi vil reducere ’bivirkningerne’ ved tøjproduktionen?

Er det hos forbrugerne, der skal betale mere for tøjet, så prisen afspejler omkostningerne for mennesker og miljø?

Hos H&Ms investorer, der bør acceptere en mindre fortjeneste?

Hos politikerne i Europa og Indien, der skal regulere løn og arbejdsvilkår? Hos ledelsen hos H&M og i Indien? Eller hos kvinderne selv, der bør organisere sig?

Læs også

Som den hjemlige debat om landbrugets ansvar for CO2 udledning og ødelagt havmiljø viser, så er der mange forskellige svar; både på hvad problemet er, og hvordan det løses.

Svar der ikke overraskende afhænger af forskellige interessenters placering i ’systemet’ og af det faktum, at systemerne netop er komplekse og dilemmafyldte.

Så mens et fokus på systemisk forandring kan sætte rammer for analysen, og brede diskussionerne ud til mange forskellige interessenter, så kan det være svært at finde og nå til enighed om, hvad problemet er og hvordan man skaber en klar strategi.

Er systemforandring politik i ’fåreklæder’?

De fleste fonde og civilsamfundsorganisationer forstår sig selv som ’apolitiske’ og er det også i partipolitisk forstand.

Men hvis systemisk forandring handler om at lave om på den måde, vi interagerer med teknologi, markedskræfter og forestillinger, er der så ikke altid nogen der vil ’vinde’ og andre der vil ’tabe’?

Det vil styrke vores forståelse af begrebet ’systemisk forandring’, hvis vi tør være åbne om, hvad vi synes det indebærer

Malene Sønderskov
Partner, Strategihuset

Så er systemforandring vel i bund og grund et spørgsmål om politik?

Hvis kvinderne i H&M skal havde bedre arbejdsvilkår og forureningen mindskes, er der jo nogen andre, enten forbrugere, producenter eller investorer, der skal betale for det.

Hvis danske børn skal trives bedre i skolen, hvilken ’pris’ skal vi så betale i form af at skrue ned på forestillingen om præstationssamfundet?

Hvis Limfjorden skal have en chance, hvad er så prisen, og hvem skal betale for det?

Det vil sandsynligvis styrke vores forståelse af begrebet ’systemisk forandring’, hvis vi tør være åbne om, hvad vi synes det indebærer.

Hvornår har vi ændret systemet?

Hvornår har vi gjort så gode fremskridt, at tilbagefald til ’det gamle system’ er umuligt? ’Systemændringer’ kan ikke måles eller forudsiges på sammen måde og med samme metoder, som man kan måle effekten af en corona-vaccine.

Man kan godt identificere enkeltfaktorer i ’systemet’, som har større effekt end andre. Man kan eksempelvis sandsynliggøre, hvordan en CO2 afgift på dansk landbrug eller en afgift på køb af tøj vil påvirke vores forbrug.

Men at forudsige, hvornår ’hele systemet’ er ændret, er noget nær umuligt.

Investerer man i ’systemisk forandring’ må man derfor indstille sig på, at det er ’risikovillig’ kapital, man stiller til rådighed. Der er ingen garanti for succes på ’system-niveau’. 

Læs også

Systemisk forandring – start med et nytårsforsæt

Som spørgsmålene ovenfor antyder, så er systemisk forandring både svært at planlægge og måle.

Hvis vi vil ændre systemet, må vi starte med os selv 

Malene Sønderskov
Partner, Strategihuset

Der er dog ingen grund til at give op.

Vi kan altid starte med at forsøge at forstå, hvordan vi hver især ubevidst bidrager til systemet og de problemer, systemer skaber.

Så kan vi nemlig begynde med at skabe forandringer hos os selv.

Og dermed er det ikke lige meget, om Prince Charles flyver til klimatopmøde i Dubai i sit eget private jetfly, om vores Statsminister kæmper for børnefamiliers ret til at servere billig kødsovs, eller om vi selv går forbrugs- amok på Black Friday.

Hvis vi vil ændre systemet, må vi starte med os selv. Og dermed kan et nytårsforsæt være et første skridt – hvis vi altså holder det.

Om skribenten

Malene Sønderskov er partner og medstifter af Strategihuset og Center for God Forvaltning.  

I foråret 2024 er hun fast skribent på Altinget Civilsamfund og Fonde, hvor hun skriver kommentarer om civilsamfundet, fonde og samarbejdet med myndigheder.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Malene Sønderskov

Partner og seniorkonsulent, Strategyhouse
cand. scient. soc. i udviklingsstudier (Roskilde Uni.), master i evaluering (Melbourne Uni.)









0:000:00