Velkommen til 2024: Systemisk forandring starter med os selv 

Som den hjemlige debat om landbrugets ansvar for CO2 udledning og ødelagt havmiljø viser, så er der mange forskellige svar; både på hvad problemet er, og hvordan det løses.

Svar der ikke overraskende afhænger af forskellige interessenters placering i ’systemet’ og af det faktum, at systemerne netop er komplekse og dilemmafyldte.

Så mens et fokus på systemisk forandring kan sætte rammer for analysen, og brede diskussionerne ud til mange forskellige interessenter, så kan det være svært at finde og nå til enighed om, hvad problemet er og hvordan man skaber en klar strategi.

Er systemforandring politik i ’fåreklæder’?

De fleste fonde og civilsamfundsorganisationer forstår sig selv som ’apolitiske’ og er det også i partipolitisk forstand.

Men hvis systemisk forandring handler om at lave om på den måde, vi interagerer med teknologi, markedskræfter og forestillinger, er der så ikke altid nogen der vil ’vinde’ og andre der vil ’tabe’?

Det vil styrke vores forståelse af begrebet ’systemisk forandring’, hvis vi tør være åbne om, hvad vi synes det indebærer

Malene Sønderskov
Partner, Strategihuset

Så er systemforandring vel i bund og grund et spørgsmål om politik?

Hvis kvinderne i H&M skal havde bedre arbejdsvilkår og forureningen mindskes, er der jo nogen andre, enten forbrugere, producenter eller investorer, der skal betale for det.

Hvis danske børn skal trives bedre i skolen, hvilken ’pris’ skal vi så betale i form af at skrue ned på forestillingen om præstationssamfundet?

Hvis Limfjorden skal have en chance, hvad er så prisen, og hvem skal betale for det?

Det vil sandsynligvis styrke vores forståelse af begrebet ’systemisk forandring’, hvis vi tør være åbne om, hvad vi synes det indebærer.

Hvornår har vi ændret systemet?

Hvornår har vi gjort så gode fremskridt, at tilbagefald til ’det gamle system’ er umuligt? ’Systemændringer’ kan ikke måles eller forudsiges på sammen måde og med samme metoder, som man kan måle effekten af en corona-vaccine.

Man kan godt identificere enkeltfaktorer i ’systemet’, som har større effekt end andre. Man kan eksempelvis sandsynliggøre, hvordan en CO2 afgift på dansk landbrug eller en afgift på køb af tøj vil påvirke vores forbrug.

Men at forudsige, hvornår ’hele systemet’ er ændret, er noget nær umuligt.

Investerer man i ’systemisk forandring’ må man derfor indstille sig på, at det er ’risikovillig’ kapital, man stiller til rådighed. Der er ingen garanti for succes på ’system-niveau’. 

Systemisk forandring – start med et nytårsforsæt

Som spørgsmålene ovenfor antyder, så er systemisk forandring både svært at planlægge og måle.

Hvis vi vil ændre systemet, må vi starte med os selv 

Malene Sønderskov
Partner, Strategihuset

Der er dog ingen grund til at give op.

Vi kan altid starte med at forsøge at forstå, hvordan vi hver især ubevidst bidrager til systemet og de problemer, systemer skaber.

Så kan vi nemlig begynde med at skabe forandringer hos os selv.

Og dermed er det ikke lige meget, om Prince Charles flyver til klimatopmøde i Dubai i sit eget private jetfly, om vores Statsminister kæmper for børnefamiliers ret til at servere billig kødsovs, eller om vi selv går forbrugs- amok på Black Friday.

Hvis vi vil ændre systemet, må vi starte med os selv. Og dermed kan et nytårsforsæt være et første skridt – hvis vi altså holder det.