Debat

Organisationschef: Store forandringsskred kommer sjældent fra en etableret organisation – se blot på #metoo 

Metoo-bevægelsen havde hverken fondsfinansering, en brancheorganisation eller en generalforsamling, men mobiliserede alligevel enkeltpersoner og stærke alliancer. De erfaringer skal vi som civilsamfund tage alvorligt, skriver Ruth Gøjsen.

Hvis vi som sektor vil lykkes med at skabe forandringer, handler det ikke om at skabe større organer, som Christiansborg
lytter til. Det handler snarere om at skabe organisationer, som har en stærk folkelig forankring i de sager og problemer, der optager os, skriver Ruth Gøjsen.
Hvis vi som sektor vil lykkes med at skabe forandringer, handler det ikke om at skabe større organer, som Christiansborg lytter til. Det handler snarere om at skabe organisationer, som har en stærk folkelig forankring i de sager og problemer, der optager os, skriver Ruth Gøjsen.Foto: Peter Dejong/AP/Ritzau Scanpix
Ruth Gøjsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Civilsamfundet har mistet slagkraft. Det er blevet vanskeligere og mere uigennemskueligt at finde ud af, hvordan man øver indflydelse.

For dem, som modtager offentlige midler, er det også blevet vanskeligere at finde ud af, hvordan man undgår at blive offer for politiske luner, samt at man fra den ene dag til den anden kan miste væsentlige dele af sin finansiering.

Løsningsideerne har været mange. Nogle har talt om behovet for et ministerium for civilsamfundet. Selv har jeg leget med ideen om en fælles organisering, som stod uden for systemet - altså civilsamfundets svar på Dansk Erhverv.

Der er dog minimum tre grundlæggende udfordringer ved ideen om en konstruktion i stil med Dansk Erhverv, der skal gælde for civilsamfundet, som gør, at jeg i dag ser en anden vej.

Temadebat

Hvordan skal civilsamfundet være organiseret i fremtiden?

I en tid hvor kampen om politisk indflydelse bliver sværere, giver det så mening at tale om én samlende organisation, der repræsenterer hele det danske civilsamfund? Eller hvordan skal det danske civilsamfund være organiseret om ti eller 20 år? En række aktører giver deres bud i Altinget Civilsamfunds nye temadebat.  

Om Altingets temadebatter

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til Katja Gregers Brock.

  • Civilsamfundet er en skraldespandsbetegnelse
    Der findes ikke en entydig definition af civilsamfundet, for det rummer i princippet alt fra protestgruppen Men In Black til fagbevægelsen. Fra politisk hold har der ofte været en reduktion af civilsamfundet til den sociale sektor, eksempelvis manifesteret i frivilligrådet. Det er ekstremt vanskeligt at lave en samlet brancheorganisation for en sektor, der rummer så mange og forskelligartede interesser.

  • Dem, der er størst og har flest penge, fylder mest
    De store organisationer præger billedet, men de små organisation driver afgørende, lokale forandringer og fællesskaber. De små har dog svært ved at finde både midler, tid og ørenlyd, når de er i rum med de store organisationer. De store er ofte mere optaget af, om de såkaldte “konkollegaer” kommer først til en bestemt finansiering. Det gør, at en brancheorganisation med stor sandsynlighed vil rumme primært dem, der i forvejen har lettest adgang til mikrofonen.
  • Oligarkiets jernlov
    Den tyske sociolog Robert Michels formulerede hypotesen om oligarkiets jernlov. Den handler om, at med tiden vil sociale bevægelser, som eksempelvis flere politiske partier er startet som, blive til et fåmandsvælde på grund af professionalisering. Oligarkiets jernlov har også gjort sit indtog i civilsamfundet. For med øget professionalisering er vores forandringsmuskler på en række punkter blevet svagere.

Bevægelser kommer fra nye hjørner i samfundet

Vi længes efter større slagkraft og større forandringsmuskler – det er længslen under ideen om en brancheorganisation.

Men det er værd at huske på, at en af de seneste store forandringsskred, vores samfund har set, som MeToo-bevægelsen, ikke kom fra en etableret organisation.

Vi skal skabe organisationer, som består af stærke og forpligtende relationer.

Ruth Gøjsen
Organisationschef, DeltagerDanmark & Teknologirådet

Bevægelsen startede med et tweet fra den amerikanske sanger og skuespiller, Alyssa Milano, i 2017. I 2020 gjorde den for alvor sit indtog i Danmark, med Sofie Lindes tale til Zulu Comedy Galla.

MeToo har hverken fondsfinansering, en brancheorganisation eller en generalforsamling. Det kommer i form af en social bevægelse, som er uden formel struktur, der mobiliserer og organiserer stærke alliancer fra både organisationer og enkeltpersoner, som opnår en forandring, og så opløser sig igen.

Noget lignende sker på den grønne dagsorden, hvor journalist Iben Maria Zeuthen med en mail til DR’s generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, stiftede initiativet #rydfladenforklimaet, der også har en Instagram-profil. Spørgsmålet er, hvad vi kan lære af det?

Folkelig forankring samler mennesker

Hvis vi som sektor vil lykkes med at skabe forandringer, tror jeg ikke, det handler om at skabe større organer, som Christiansborg lytter til.

Men snarere om at skabe responsive og lederskabsrige organisationer, som har en stærk folkelig forankring i de sager og problemer, der optager os.

Det er organisationer, som består af stærke og forpligtende relationer, hvor den enkelte mærker og forstår vigtigheden af sin egen deltagelse og engagement for at lykkes med at skabe forandringer i både lille og stor skala.

Læs også

Som et direkte modstykke til oligarkiets jernlov handler det om at være der, hvor vi kan forpligte fællesskaber, som har udgangspunkt i egne specifikke interesser, og være med til at tage ansvar for noget fælles.

De store forandringer skabes ikke nødvendigvis af en ny stærk organisation, men af bred og loyal deltagelse i at løfte specifikke sager.

Ruth Gøjsen
Organisationschef, DeltagerDanmark & Teknologirådet

Det kan være på tværs af organisationer og fællesskaber for at indgå i de alliancer, som kan opstå om tidens store problemer.

Det vil sige det, der skal til for, at vi kan se stærke ungdomsorganisationer, som forener sig om at håndtere mistrivsel blandt unge, er fagforeninger og arbejdsgivere, der forener sig om at håndtere stress, samt at vi bredt og på tværs samler os om at arbejde med den grønne omstilling.

Af os alle vil det kræve, at vi kan arbejde med en bred forpligtelse til at løse problemer, snarere end at bevare vores egne organisationer, som målet i sig selv forud for organisationens dybere formål.

Det betyder også, at vi tager erfaringerne fra MeToo alvorligt. De store forandringer, magt og indflydelse skabes ikke (nødvendigvis) af en ny stærk organisation, men af bred og loyal deltagelse i at løfte specifikke sager.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ruth Gøjsen

Chef for Organisation og Læring, DeltagerDanmark
cand.merc.psyk. (CBS 2014)

0:000:00