Organisationer kræver garanti for minimumsbeløb på den nye satspulje

Satspuljen, som vi kender den, er nedlagt, og vi kender endnu kun konturerne af det nye system, som først skal forhandles endeligt på plads efter valget.

Men ifølge Danske Handicaporganisationer bør den tilbageværende satspulje – som indtil videre blot kaldes reserven – fremover fordeles ligeligt mellem to formål. På den ene side metodeudvikling og ny viden om sociale indsatser og på den anden side midler til, at civilsamfundet kan løfte sociale opgaver.

Forslaget præsenteres i forbindelse med en åben høring under navnet 'Socialpolitikken efter satspuljen – hvad nu?', som afholdes af Danske Handicaporganisationer i dag, fredag.

"Det er stadig meget uklart, hvor det skal ende. Derfor prøver vi nu at spille ind med vores forslag til, hvordan et nyt system bør indrettes, før politikerne laver en ny aftale – og så håber vi, at politikerne vil lytte," siger Thorkild Olesen, der er landsformand for Danske Handicaporganisationer.

Slut med at fodre hunden med dens egen hale
Som udgangspunkt er han godt tilfreds med det opgør, der blev taget med satspuljen i efteråret.

"Det er bestemt ikke nogen dårlig idé. Vi har hele tiden syntes, at det var en mærkelig konstruktion, at man på sin vis betalte nogle sociale indsatser med de penge, som blev taget fra dem, man skulle hjælpe," siger han.

Satspuljen har siden fødslen i 1990 været finansieret ved, at overførselsindkomsterne er steget 0,3 procent mindre end den generelle lønudvikling.

Men i forbindelse med finanslovsaftalen for 2019 blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at standse tilførslen af midler til satspuljen fra 2020.

Fremover får folkepensionister derfor lidt flere penge mellem hænderne, mens pengene for borgere på kontanthjælp og dagpenge i stedet skal bruges til tvungne pensionsindbetalinger.

Der vil dog fortsat blive delt ud fra de knap 15 milliarder kroner, der allerede er i satspuljen, lige som der ifølge finanslovsaftalen vil blive tilført mindre beløb til den nye pulje (se tabel). 

Midler til udmøntning på satspuljen 2020-2025 (mio. kr.)

Danske Handicaporganisationer er som udgangspunkt godt tilfredse med de politiske udmeldinger om, at den nye satspulje fortrinsvis skal bruges på socialområdet, og at der skal lægges vægt på midlertidige projekter.

"Men derudover mener vi, at man skal bruge halvdelen af midlerne på civilsamfundet, så de får mulighed for at bidrage til velfærdssamfundet," forklarer Thorkild Olesen.

Så hvor går jeres forslag videre end regeringen og DF's udmeldinger?

"Det går videre på den måde, at vi siger, at civilsamfundet skal have en nøglerolle. Det er civilsamfundets organisationer, der kan være med til at udvikle området. Og hvis man så vil noget andet, må man prioritere det på finansloven," siger han.

Hvad er det så, der ikke blive plads til i forhold til den gamle satspulje, hvis man følger jeres anbefalinger?

"Der bliver ikke plads til at finansiere håndbøger, hjemmesider og andre opgaver, som for eksempel Socialstyrelsen varetager. Der bliver heller ikke penge til at dele ud til sagsbehandling i kommunerne. Det burde de jo have penge til over fra deres driftsbevillinger. Og de projekter, hvor støtten har haft karakter af drift, de har set med vores øjne heller ikke noget at gøre i den nye satspulje," siger Thorkild Olesen.

Bredt forlig skal sikre kontinuitet
Danske Handicaporganisationer opfordrer til at læne sig op ad det vidensregnskab, som i det 'gamle' satspuljesystem kategoriserer initiativer efter hvilken type viden, de genererer.

Initiativer, som tilvejebringer ny viden, skal forsat kunne opnå støtte, hvis de har socialt udsatte som omdrejningspunkt.

De øvrige kategorier omfatter udbredelse af viden, projekter med begrænset vidensopsamling, puljer, driftsstøtte og finansiering af lovgivning. På socialområdet er hovedparten af midlerne hidtil blevet givet til denne type aktiviteter, som ifølge Danske Handicaporganisationer fremover bør finansieres direkte på finansloven.

Danske Handicaporganisationer opfordrer også til, at der indgås et bredt politisk forlig om reserven, så der er politisk kontinuitet og ro omkring rammerne.

Roen skal ydermere sikres gennem en garanti for et minimumsbeløb i reserven hvert år, således at den til enhver tid siddende regeringen via finansloven garanterer at supplere satspuljen, hvis den et år er meget lille.

Er det, fordi I frygter politisk ustabilitet omkring den nye satspulje?

"På den korte bane har vi jo et par magre år, hvor regeringen heldigvis har stillet i udsigt, at der bliver tilført midler. Men på den længere bane har det jo også noget med samfundsøkonomien at gøre, hvor stor satspuljen bliver. Og der mener vi, at man fra politisk side må garantere et minimumsbeløb, sådan at man kan sikre en vis stabilitet og kontinuitet på området," siger Thorkild Olesen.

Der afholdes åben høring om fremtidens satspulje i Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, 1448 København K., fredag 1. februar fra 8.30 til 12.00.