Her er de fire grundpiller mod stress

STRESSFOREBYGGELSE: Det er individuelt, hvad der stresser os. Men fire faktorer har indflydelse på, om vi føler os stressede på arbejdspladsen. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø giver her fire bud på, hvad der skaber den gode trivsel på arbejdspladsen.

Af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Videncenter for Arbejdsmiljø

Mennesker er forskellige og reagerer forskelligt på de samme begivenheder. Men meget af det, der skaber stress for den enkelte, kan fjernes eller reduceres væsentligt.

Overordnet set handler det om at skabe rum og forudsætninger for, at en medarbejder i en virksomhed har positive forventninger til opgaver og arbejdsforhold. Fire faktorer bevirker i særlig grad, at vi ikke så let bliver slået ud af stress, viser flere undersøgelser.

Her er de fire faktorer, der skal være til stede, for at du fungerer bedst på din arbejdsplads.

1. Følelsen af at have kontrol over situationen
Når vi har indflydelse på vores situation, kan vi bedre håndtere stress. Oplevelsen af kontrol er nemlig vigtig for, at vi føler os trygge. Af samme årsag anser de fleste det for farligere at flyve end at sidde bag rattet i sin bil, hvor man føler, man har kontrol over situationen.

På en arbejdsplads kan følelsen af kontrol handle om, at man har indflydelse på sit arbejde, og at man oplever at have styr på det. Det kan også handle om, at man har de kompetencer, der skal til for at løse arbejdsopgaverne.

2. Følelsen af forudsigelighed
Det opleves mindre stressende, hvis vi på forhånd ved, at vi skal udsættes for noget stressende. Vi vil hellere have, at tandlægen siger: "Nu borer jeg fire gange mere, og så er vi færdige", end "Jeg ved ikke, hvor lang tid det tager".

Vi undgår ængstelse og usikkerhed, hvis vi får mulighed for at forberede en strategi, der kan hjælpe os med at håndtere situationen. Det gælder også i stressforebyggelsen på arbejdet. Derfor er relevant information i rette tid og på rette sted vigtig i forebyggelsen af stress på en arbejdsplads.

De fleste af os kan desuden bedst lide, at tingene er, som de plejer at være. En ny situation kan opleves stressende, fordi vi mangler erfaring og derfor kan blive usikre.

3. Social opbakning fra kolleger og ledelse
Forskningen viser, at social støtte i pressede situationer kan minimere stressreaktionerne. Det hjælper at have en at tale med, og en, der fortæller, at det nok skal gå.

Social støtte kan på arbejdet komme fra ledere og kolleger, og den kan både være psykologisk – som for eksempel at tale om, at vi nok skal klare det sammen – og praktisk – som for eksempel at få konkret hjælp til en arbejdsopgave.

4. Følelsen af, at tingene går i den rigtige retning
Følelsen af, at det går den rigtige vej, giver tro på, at det nok skal lykkes. Derfor er det vigtigt, at virksomhedens målsætninger og beslutninger kommunikeres på en troværdig måde, som skaber forventning om at nå målet.

Man kan også hjælpe følelsen af fremdrift på vej på arbejdspladen ved for eksempel at huske på at stoppe op i hverdagen og fejre små og store succeser.

Vi skal også stimuleres på arbejdet
Handler det gode arbejdsliv så bare om en arbejdsdag med fuld kontrol og forudsigelighed? Ikke helt.

Forestil dig, at intet kommer bag på dig, du ved præcis, hvad der skal ske langt ud i fremtiden. Dine opgaver på arbejdet er ren rutine, for du bliver ikke udfordret eller kastet ud i opgaver, der ikke er defineret i detaljer.

Sådan en arbejdsdag mangler stimulerende udfordringer. Et godt arbejdsliv er ikke kendetegnet ved, at alt, der stresser dig, er afskaffet.

Udfordringer i passende mængder er med til at gøre arbejdslivet spændende og udviklende. Det er langvarig stress, der er skadelig, og som vi skal lære at bekæmpe.

Videnscenter for Arbejdsmiljø har lavet en lang række guides til det gode arbejdsmiljø. Læs eksempelvis her, hvordan kortvarig stress er gavnligt, og hvad langvarig stress kan gøre ved din krop. Eller læs her, hvordan positive forventninger hjælper med håndtering af stress.

Forrige artikel 5 spørgsmål, man bør stille sig selv inden en samskabelsesproces 5 spørgsmål, man bør stille sig selv inden en samskabelsesproces Næste artikel 8 gode råd til foreninger med vokseværk 8 gode råd til foreninger med vokseværk
Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.