Her er de fire grundpiller mod stress

STRESSFOREBYGGELSE: Det er individuelt, hvad der stresser os. Men fire faktorer har indflydelse på, om vi føler os stressede på arbejdspladsen. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø giver her fire bud på, hvad der skaber den gode trivsel på arbejdspladsen.

Af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Videncenter for Arbejdsmiljø

Mennesker er forskellige og reagerer forskelligt på de samme begivenheder. Men meget af det, der skaber stress for den enkelte, kan fjernes eller reduceres væsentligt.

Overordnet set handler det om at skabe rum og forudsætninger for, at en medarbejder i en virksomhed har positive forventninger til opgaver og arbejdsforhold. Fire faktorer bevirker i særlig grad, at vi ikke så let bliver slået ud af stress, viser flere undersøgelser.

Her er de fire faktorer, der skal være til stede, for at du fungerer bedst på din arbejdsplads.

1. Følelsen af at have kontrol over situationen
Når vi har indflydelse på vores situation, kan vi bedre håndtere stress. Oplevelsen af kontrol er nemlig vigtig for, at vi føler os trygge. Af samme årsag anser de fleste det for farligere at flyve end at sidde bag rattet i sin bil, hvor man føler, man har kontrol over situationen.

På en arbejdsplads kan følelsen af kontrol handle om, at man har indflydelse på sit arbejde, og at man oplever at have styr på det. Det kan også handle om, at man har de kompetencer, der skal til for at løse arbejdsopgaverne.

2. Følelsen af forudsigelighed
Det opleves mindre stressende, hvis vi på forhånd ved, at vi skal udsættes for noget stressende. Vi vil hellere have, at tandlægen siger: "Nu borer jeg fire gange mere, og så er vi færdige", end "Jeg ved ikke, hvor lang tid det tager".

Vi undgår ængstelse og usikkerhed, hvis vi får mulighed for at forberede en strategi, der kan hjælpe os med at håndtere situationen. Det gælder også i stressforebyggelsen på arbejdet. Derfor er relevant information i rette tid og på rette sted vigtig i forebyggelsen af stress på en arbejdsplads.

De fleste af os kan desuden bedst lide, at tingene er, som de plejer at være. En ny situation kan opleves stressende, fordi vi mangler erfaring og derfor kan blive usikre.

3. Social opbakning fra kolleger og ledelse
Forskningen viser, at social støtte i pressede situationer kan minimere stressreaktionerne. Det hjælper at have en at tale med, og en, der fortæller, at det nok skal gå.

Social støtte kan på arbejdet komme fra ledere og kolleger, og den kan både være psykologisk – som for eksempel at tale om, at vi nok skal klare det sammen – og praktisk – som for eksempel at få konkret hjælp til en arbejdsopgave.

4. Følelsen af, at tingene går i den rigtige retning
Følelsen af, at det går den rigtige vej, giver tro på, at det nok skal lykkes. Derfor er det vigtigt, at virksomhedens målsætninger og beslutninger kommunikeres på en troværdig måde, som skaber forventning om at nå målet.

Man kan også hjælpe følelsen af fremdrift på vej på arbejdspladen ved for eksempel at huske på at stoppe op i hverdagen og fejre små og store succeser.

Vi skal også stimuleres på arbejdet
Handler det gode arbejdsliv så bare om en arbejdsdag med fuld kontrol og forudsigelighed? Ikke helt.

Forestil dig, at intet kommer bag på dig, du ved præcis, hvad der skal ske langt ud i fremtiden. Dine opgaver på arbejdet er ren rutine, for du bliver ikke udfordret eller kastet ud i opgaver, der ikke er defineret i detaljer.

Sådan en arbejdsdag mangler stimulerende udfordringer. Et godt arbejdsliv er ikke kendetegnet ved, at alt, der stresser dig, er afskaffet.

Udfordringer i passende mængder er med til at gøre arbejdslivet spændende og udviklende. Det er langvarig stress, der er skadelig, og som vi skal lære at bekæmpe.

Videnscenter for Arbejdsmiljø har lavet en lang række guides til det gode arbejdsmiljø. Læs eksempelvis her, hvordan kortvarig stress er gavnligt, og hvad langvarig stress kan gøre ved din krop. Eller læs her, hvordan positive forventninger hjælper med håndtering af stress.

Forrige artikel 5 spørgsmål, man bør stille sig selv inden en samskabelsesproces 5 spørgsmål, man bør stille sig selv inden en samskabelsesproces Næste artikel 8 gode råd til foreninger med vokseværk 8 gode råd til foreninger med vokseværk
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.