Her er de fire grundpiller mod stress

STRESSFOREBYGGELSE: Det er individuelt, hvad der stresser os. Men fire faktorer har indflydelse på, om vi føler os stressede på arbejdspladsen. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø giver her fire bud på, hvad der skaber den gode trivsel på arbejdspladsen.

Af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Videncenter for Arbejdsmiljø

Mennesker er forskellige og reagerer forskelligt på de samme begivenheder. Men meget af det, der skaber stress for den enkelte, kan fjernes eller reduceres væsentligt.

Overordnet set handler det om at skabe rum og forudsætninger for, at en medarbejder i en virksomhed har positive forventninger til opgaver og arbejdsforhold. Fire faktorer bevirker i særlig grad, at vi ikke så let bliver slået ud af stress, viser flere undersøgelser.

Her er de fire faktorer, der skal være til stede, for at du fungerer bedst på din arbejdsplads.

1. Følelsen af at have kontrol over situationen
Når vi har indflydelse på vores situation, kan vi bedre håndtere stress. Oplevelsen af kontrol er nemlig vigtig for, at vi føler os trygge. Af samme årsag anser de fleste det for farligere at flyve end at sidde bag rattet i sin bil, hvor man føler, man har kontrol over situationen.

På en arbejdsplads kan følelsen af kontrol handle om, at man har indflydelse på sit arbejde, og at man oplever at have styr på det. Det kan også handle om, at man har de kompetencer, der skal til for at løse arbejdsopgaverne.

2. Følelsen af forudsigelighed
Det opleves mindre stressende, hvis vi på forhånd ved, at vi skal udsættes for noget stressende. Vi vil hellere have, at tandlægen siger: "Nu borer jeg fire gange mere, og så er vi færdige", end "Jeg ved ikke, hvor lang tid det tager".

Vi undgår ængstelse og usikkerhed, hvis vi får mulighed for at forberede en strategi, der kan hjælpe os med at håndtere situationen. Det gælder også i stressforebyggelsen på arbejdet. Derfor er relevant information i rette tid og på rette sted vigtig i forebyggelsen af stress på en arbejdsplads.

De fleste af os kan desuden bedst lide, at tingene er, som de plejer at være. En ny situation kan opleves stressende, fordi vi mangler erfaring og derfor kan blive usikre.

3. Social opbakning fra kolleger og ledelse
Forskningen viser, at social støtte i pressede situationer kan minimere stressreaktionerne. Det hjælper at have en at tale med, og en, der fortæller, at det nok skal gå.

Social støtte kan på arbejdet komme fra ledere og kolleger, og den kan både være psykologisk – som for eksempel at tale om, at vi nok skal klare det sammen – og praktisk – som for eksempel at få konkret hjælp til en arbejdsopgave.

4. Følelsen af, at tingene går i den rigtige retning
Følelsen af, at det går den rigtige vej, giver tro på, at det nok skal lykkes. Derfor er det vigtigt, at virksomhedens målsætninger og beslutninger kommunikeres på en troværdig måde, som skaber forventning om at nå målet.

Man kan også hjælpe følelsen af fremdrift på vej på arbejdspladen ved for eksempel at huske på at stoppe op i hverdagen og fejre små og store succeser.

Vi skal også stimuleres på arbejdet
Handler det gode arbejdsliv så bare om en arbejdsdag med fuld kontrol og forudsigelighed? Ikke helt.

Forestil dig, at intet kommer bag på dig, du ved præcis, hvad der skal ske langt ud i fremtiden. Dine opgaver på arbejdet er ren rutine, for du bliver ikke udfordret eller kastet ud i opgaver, der ikke er defineret i detaljer.

Sådan en arbejdsdag mangler stimulerende udfordringer. Et godt arbejdsliv er ikke kendetegnet ved, at alt, der stresser dig, er afskaffet.

Udfordringer i passende mængder er med til at gøre arbejdslivet spændende og udviklende. Det er langvarig stress, der er skadelig, og som vi skal lære at bekæmpe.

Videnscenter for Arbejdsmiljø har lavet en lang række guides til det gode arbejdsmiljø. Læs eksempelvis her, hvordan kortvarig stress er gavnligt, og hvad langvarig stress kan gøre ved din krop. Eller læs her, hvordan positive forventninger hjælper med håndtering af stress.

Forrige artikel 5 spørgsmål, man bør stille sig selv inden en samskabelsesproces 5 spørgsmål, man bør stille sig selv inden en samskabelsesproces Næste artikel 8 gode råd til foreninger med vokseværk 8 gode råd til foreninger med vokseværk
Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Typiske konflikter i foreningslivet og gode råd til at løse dem

Typiske konflikter i foreningslivet og gode råd til at løse dem

GODE RÅD: Konflikter bliver lettere personlige i foreningslivet, siger Julia Bjerre Hunt, som underviser i konflikthåndtering og ledelse af frivillige. Her gennemgår hun nogle af de typiske årsager til konflikter i foreningslivet og giver gode råd til at håndtere dem. 

Gode råd og værktøjer til at håndtere konflikter i frivillige foreninger

Gode råd og værktøjer til at håndtere konflikter i frivillige foreninger

KONFLIKTLØSNING: Hvordan eskalerer en uenighed til en konflikt? Og hvad gør man, når en medfrivillig fortæller én om en konflikt, han eller hun selv har? I frivilligt arbejde, hvor alle brænder for sagen, opstår konflikter let. Her får du baggrundsviden om konflikters dynamik og værktøjer til at forebygge og nedtrappe dem. 

Øvelse: Sådan laver I et konfliktberedskab i jeres forening

Øvelse: Sådan laver I et konfliktberedskab i jeres forening

VÆRKTØJ: Det er en god idé allerede i fredstid at lave et sæt spilleregler for, hvordan I håndterer konflikter i jeres forening. Her får du en øvelse, som kan hjælpe jer i gang. Øvelsen er et uddrag af Ingerfairs bog "Sådan leder du frivillige i forskellige situationer".